Med det uperfekte som rettesnor 

Christian Egge: Menneske først og fremst. Innblikk i Camphill-landsbyene i Norge. Kagge Forlag

Mennesker med spesielle behov er forutsetningen for å skape gode samfunn, mente grunnleggeren av Camphill-bevegelsen.

Nielsen er bosatt i København.

Menneske først og fremst Innblikk i Camphill-landsbyene i Norge

Christian Egge

Kagge Forlag

Under 2. Verdenskrig fandt en række mennesker, heriblandt jøder der var på flugt fra nazismens forfølgelser, hinanden i fælles sociale og spirituelle bestræbelser. Alle havde de en forankring i mellemeuropæisk kultur og spiritualitet og var inspireret af Rudolf Steiner. De fandt hinanden i Skotland og de lagde spiren til det, som blev til Camphill-bevægelsen.

Blandt de personligheder som mødtes i et fælles udviklingsarbejde var Karl König. Op imod tidens dominerende tendens til at ville fjerne det «urene», de svage og uperfekte fra jorden, satte han det uperfekte menneske i centrum. For «i omgangen og samlivet med mennesker med specielle behov ser han selve forutsetningen for å skape et menneskelig samfunn». Ud fra denne intension ville han redde menneskets – og Europas – sjæl. Et arbejde som for Karl Königs vedkommende afsluttedes ved hans død i 1966, men som siden har givet inspiration til mange ildsjæle verden over.

Ved fejringen af 50-året for etableringen af landsbyen Vidaråsen i Andebu kommune i pinsen 2016 var det et ønske at markere denne begivenhed med udgivelsen af en bog. Opgaven tilfaldt filosofen Christian Egge, som med Menneske først og fremst leverer et aktuelt billede af Camphill-bevægelsen i Norge.

God virkning. Sammen med israelske Kibbitzer, The Shakers, Arnish, t Oaks og hutterianerne med deres bofællesskaber, huskooperativer og økolandsbyer indgår Camphill-bevægelsen i rækken af «intentional communities». Den tætte menneskelige kontakt er noget helt basalt her. Således skulle Karl Königs egne børn opdrages sammen med de funktionshæmmede. «Skap et hjem for disse barna, og la dem leve sammen med oss.» Et krævende liv for medarbejderne, en «øvelse i ærefrykt, beskjedenhet, skaperkraft og i viljen til å forvandle oss selv». Hvad der startede med etableringen af hjem for funktionshæmmede børn blev udvidet til andre grupper af medborgere som krævede særlig omsorg. Således indgik senere unge med en kriminel fortid og rusmiddelmisbrugere. Det viste sig, at det havde en god virkning på disse at være i et omsorgsmiljø med funktionshæmmede børn. Eleverne blev inddelt i aldersgrupper, i en kombination hjem/internat og skole og på basis af steinerskolernes pædagogiske principper.  I de seneste årtier er arbejdet blevet udvidet til også at omfatte vore gamle medborgere og initiativerne er ikke længere afgrænset til at finde sted i landsbyer, men adskillige initiativer finder nu også sted i urbane miljøer.

Opp mot tidens tendens til å ville fjerne det «urene», de svake og uperfekte fra jorden, satte Karl König det uperfekte menneske i sentrum.

Communities. Christian Egge har på mere end 500 rigt illustrerede sider i en lang række interviews og med fokus på udvalgte temaer fra livet i Camphill-bevægelsen i Norge formået at give et indblik i en alternativ livspraksis, hvis intention det er at levere inspiration til en grundlæggende anden samfundsmæssig praksis.

Helsepædagogik var det første motiv, der drev bevægelsen. Realiseringen af tanken om et liv i et fællesskab var det andet og herefter fulgte det økologiske jordbrug som det tredje. Således skrev Karl König i midten af 50’erne: «En av våre viktigste oppgaver kommer omsorgen for jorden til å bli. Hager og gårder er i dag ødelagt og utbyttet ved maskindrift og kunstgjødsel. Over hele jorden […] er jorden et væsen som lider og roper etter hjelp og helbredelse. Det må håpes at Camphill-bevegelsen finner de rette hjelpere for å kunne yte hjelp på dette området.»

Ved at bringe en helsepædagogik sammen med dels en metodik for at udvikle lokale fællesskaber (communities) og dels et kredsløbsjordbrug leverer Camphill-bevægelsen således et bidrag til et svar på den systemkrise verdenssamfundet står i. Det er sikkert velkendt for mange, at Rudolf Steiner med sit landbrugskursus i Breslau i 1924 gav retningslinjer for et biologisk-dynamisk jordbrug, hvad der i dag kan ses som begyndelsen på det økologiske jordbrug, der er blevet til som en reaktion på de industrielle jordbrugsmetoder.

Kunst og kunnskap. Det er i dag muligt at få uddannelse i såvel helsepædagogik som i socialterapien efter de tanker der ligger bag Camphill-bevægelsen. Ofte sker det inden for rammerne af det etablerede uddannelsessystem. Også som landsbybeboer er det muligt at uddanne sig, idet opbygning af fællesskaber i disse sammenhænge har en metodik. Eftersom steinerskolepædagogikkens principper indgår i arbejdet ikke mindst når de omhandler børn og unge, så lægges der stor vægt på de erhvervsmæssige praktiske fag med træ, vævning, toving, cykelreparation, husmaling samt alle mulige håndværk og jordbrug, madlavning og mejerivirksomhed.

Kunstnerisk virksomhed har altid stået centralt i Camphill-bevægelsen: musik, maling, eurytmi, sprogformning, ridning. For alle medarbejdere inden for Camphill-bevægelsen indgår også «det evige seminar» med voksenoplæring i bred forstand (historie, biografier, kunsthistorie, mytologi).

Med mere end 300 sider interviews fra Camphill-bevægelsens nedslag i Norge leverer bogen et indblik i det univers, som bevægelsen repræsenterer, økonomisk, socialt, kulturelt og ikke mindst spirituelt. Ud over at markere 50-året for Camphill-bevægelsen i Norge, så er bogen i høj grad en invitation til nærmere at undersøge, hvad Rudolf Steiner og den antroposofi han grundlagde står for og hvad den kan bidrage med, som svar på de problemer verden står over for i dag.

Trenger motvekt. Dr. Ha Vinh Tho (leder af Brutto National Lykke-sentret i Bhutan) bidrager til bogen med en beretning om overvejelserne ved etableringen af et Camphill-fællesskab i Vietnam. «Hvilke universelle menneskelige behov og grunnleggende åndelige ambisjoner/lengsler er det Camphills strukturer og former tjener? Og hvordan kan vi best møte de samme behovene og lengslene i den vietnamesiske konteksten, uten å prøve å konvertere folk til en annen religion eller spiritualitet?»

Socialantropolog Thomas Hylland Eriksen lægger afstand til «det individualistiske forbrukerlivet basert på økonomisk vekst, høyt energiforbruk og tung markedsføring av produkter og tjenester ingen hadde hørt om for et par generasjoner siden». Her overfor anfører forfatteren: «Vi […] trenger en bred vifte av bærekraftige samfunn som representerer noen av de samme grunnverdiene som Camphill som motvekt, som alternativ og som veivisere ut av hjørnet vi har malt oss inn i.»

Christian Egge konkluderer efter sine mange besøg rundt i Camphill-bevægelsens krinkelkroge, at menneskebilledet her hviler på åndelig grund. Og at det ikke handler om at gøre det gode specielt for de funktionshæmmede; det handler om os alle.

---
DEL