Maskinene først, mennesket etter?

Kunstig intelligens kan ikke erstatte sosial kunnskap og kompetanse, idet den er den menneskelige dømmekraft underlegen og alltid vil være det.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Den fjerde industrielle revolution/Repaint the Future! Your Guide to a Sustainable Tomorrow

Klaus Schwab/Erik Rasmussen

Gyldendal/Sustainia

Danmark/Danmark

En transformation af menneskeheden – intet mindre! Efter to imperialistiske krige, og derpå mere end et halvt århundredes genopbygning. I spændingsfeltet mellem to civilisationers konkurrence om at opnå hegemoni, står verden nu overfor en menneskelig revolution.

Ved indledningen til et nyt år har den økonomiske og politiske eliten hvert år siden 1971 valfartet til den lille schweiziske bjergby Davos for blandt andet at tage pejling på The State of the World og at identificere the golden opportunities. Som baggrund bruges den seneste Global Risk Report – udarbeidet til anledningen.

I spidsen for den organisation som hvert år trækker eliten til Davos, World Economic Forum (WEF), står Klaus Schwab. I bogen Den fjerde industrielle revolution (herefter FIR) beskriver han baggrunden for og indholdet i det han altså mener er en kommende transformation af menneskeheden.

Teknologiudviklingen. Kært barn har mange navne, og synonymt med FIR nævnes ofte «Industry 4.0», «Machine-to-machine» og «Internet of Things». Anvendelsen af dampmaskinen i England, stålfremstilling, elektricitet og de kemiske industrier i Tyskland og USA samt automatisering af produktionen ved hjælp af elektronik og IT-systemer har ført frem til FIR og dens teknologiske innovationer med brug af cyberfysiske systemer til håndtering af ny kompleksitet.

De internationale institutioner der etableredes efter den anden verdenskrig, med den efterfølgende nyliberalisme og finansielle 2008-krise, har tvunget nationerne ud i hidtil usete komplekse krise- og udviklingsscenarier, hvor FIR foregiver at skulle åbne døre ind til en ny verden med et nyt økonomisk opsving.

I Danmark – ifølge EU et digitalt foregangsland – er et Singularity University (som det eneste udenfor USA) under etablering, et disruptionsråd skal komme med anbefalinger vedrørende fremtidens arbejdsmarked og ingeniørerne har nedsat deres helt egen SI-RI-kommission (SIRI – Apples intelligente personlige assistent).

For konkurrencestaten og arbejdsmarkedet kræver opdaterede kompetencer. De uddannelsesmæssige kvalifikationer og faglige erfaringer der har været væsentlige på et givent tidspunkt, viser sig gerne at være værdiløse senere. Man kan i denne sammenhæng derfor hævde at personlig og organisatorisk fleksibilitet og konstant tilpasning vil være nøglen til overlevelse indenfor paradigmet.

Historiske ændringer. Vi er i disse år vidne til en række fundamentale omstillinger på tværs af alle brancher, med nye forretningsmodeller, nybrud og disruption i etablerede jobstrukturer og omformningen af produktions-, forbrugs-, transport- og distributionssystemerne, hedder det hos Klaus Schwab. Et paradigmeskifte er desuden under udvikling i den måde hvorpå vi arbejder og kommunikerer, samt hvordan vi udtrykker, oplyser og underholder os selv. Ja, myndighederne og institutionerne rives med i omfattende ændringer under indflydelse af den nye teknologi. Opsummerende: Ændringerne er historiske i deres størrelse, hastighed og omfang.

Samtidig med at Klaus Schwab udtrykker bekymring for hvorvidt der kan opnås en fælles forståelse for hvorledes «the people» vil involvere sig i revolutionen, så er WEF-lederen samtidig helt på det rene med, at «der i den menneskelige histories perspektiv aldrig har været en tid med større muligheder eller større potentielle farer». Ingen risici nævnt, ingen glemt?

Megatrends. Bogen om FIR redegør for de historiske forudsætninger og hvad der er de grundlæggende og systemiske ændringer – set fra WEF. Klaus Schwab oplister drivkræfterne bag FIR i fysiske megatrends (føreløse køretøjer, 3D-printere, avanceret robotteknologi og nye materialer) så vel som digitale (Internet of Things, måden at styre forsyningskæderne) og biologiske (syntetisk biologi, der rejser en række blandt andet etiske udfordringer).

Altsammen en fortælling, gengivet af en repræsentant for den økonomiske elite. Men hvor har vi den offentlige og folkelige debat om «revolutionen»? Er udviklingen uafvendelig? I det disruptionråd som den danske regering har nedsat og som inden udgangen af 2018 skal komme med anbefalinger til det fremtidige arbejdsmarked, er kulturen ikke repræsenteret. Skal menneskene i fremtiden være vedhæng til maskinerne, må man spørge?

Repaint the future. Den internationale sustainability-tænketanken Sustainia – med Erik Rasmussen som ledende profil – har efter syv års erfaring med at have fokus på de globale risici besluttet at tilbyde sustainable solutions til hele verden, det vil sige byer, virksomheder og communities.

Frykt vil kunne transformeres til tillit, risiki til muligheder, apati til empowerment, fremmedgjøring til inkludering, fragmentering til engasjerte fortellinger, post-truth til en ny opplysningstid.

Med FNs 17 verdensmål som bagtæppe har Sustainia hidtil samarbejdet med blandt andet UN Global Compact, DNV GL, C40 og IKEA for at finde de bærekraftige løsninger. Konferencer, blant andet med FNs generalsekretær, samt en række publikationer ligger nu til grund for Sustainias seneste udgivelse Repaint the Future – Your Guide to a Sustainable Tomorrow.

Med bogen ønsker Sustainia at genfortælle katastrofeberetningen i en ny fortælling der omfatter et 18. verdensmål, som med udgangspunkt i det enkelte individs omstilling skal vise hvorledes globale risici kan blive vendt «til forretningsmuligheder ved ændring af det tankesæt hvormed vi forstår udfordringerne». «Who wants to follow a pessimist?» spørger forfatteren.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here