Loff og sirkus mens demokratiet dør

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Fake News. Når virkeligheden taber

Vincent F. Hendricks og Mads Vestergård

Gyldendal

Danmark

Klimaforandringer, økonomisk ulighed, folkevandringer, befolkningstilvækst og tab af biodiversitet truer civilisationen. Men ifølge Global Risk Report 2017, udsendt i forbindelse med World Economic Forums møde i januar samme år, kan misinformation føje sig yderligere ind i rækken af de menneskeskabte risici, der kan true vores eksistens. Misinformation truer i første række med at underminere den demokratiske styreform.

Alternative facts. Hvor i verden finder vi de kræfter, der i tide kan mobiliseres til at vende udviklingen? Det spørgsmål toner frem efter læsningen af bogen Fake News. Når virkeligheden taber af filosofferne Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard. Når omfattende krige kan startes og præsidenten for verdens mægtigste stat kan vælges med baggrund i falske nyheder, så er den røde lampe tændt.

Desværre giver bogen ikke antydninger af et svar på, hvorledes vi kan vende udviklingen – men et bidrag kan måske findes i det forklaringsskelet, som forfatterne stiller op til forståelse af fake news-fænomenet.

Med valget af Trump til præsidentembetet i USA har en ny type af begivenheder i nyhedsstrømmen set verdens lys. Da Trumps rådgiver Kellyanne Conway op imod den uafviselige kendsgerning, at der var færre til Trumps indsættelse som præsident end til Obamas, kunne rådgiveren fastholde det modsatte under henvisning til, at der var tale om alternative facts.

Ligeledes kunne Trump afvise Parisaftalen om klimaet i en forståelsesramme, der har sit udgangspunkt i en påstand om, at de menneskeskabte klimaforandringer er et kinesisk fupnummer, der reelt dækker over en skummel plan om at undergrave USA’s konkurrenceevne.

De «alternative fakta», Trumps afvisning af klimaaftalen og en vedvarende strøm af tilsvarende statements nødvendiggør en kortlægning og bevidstgørelse af hvad der sker og ikke mindst, hvad en demokratisk indstillet verden må stille op med det.

Oppmerksomhet. Forfatterne Hendricks/Vestergaard har sat sig som opgave at beskrive, hvordan demokratiet kan ende i en postfaktuel tilstand. En sådan tilstand opstår i et demokrati, «når politisk opportune, men faktuelt misvisende narrativer erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat, meningsdannelse og lovgivning». Misinformation i den digitale tidsalder vil kunne medføre, at vi yderligere vil blive afledt fra at se de bagvedliggende strukturelle betingelser, som misinformation trives under og dermed også blive afskåret fra den nødvendige indgriben.

Informasjon bombarderer oss fra alle kanter; man kan nesten kalle det en informasjons­forurensning.

Information bombarderer os i den digitale tidsalder fra alle kanter, så man måske ligefrem kan tale om en informationsforurening. Med en kamp om at positionere sig på verdensmarkedet – for nationer for såvel som for virksomheder – er der først og fremmest tale om at opnå opmærksomhed. Det er indgangen til vores bevidsthed og dermed også, hvad der optager os og hvordan vi orienterer os i livet, som borgere og som forbrugere. Hver især tvinges vi til en omfattende selektion i de enkeltstående informationer og i strømmen af mere sammenhængende meddelelser og budskaber. I området dominerer en opmærksomhedsøkonomi, hvor opmærksomhed udgør en knap ressource, som kan videresælges til marketings- og reklameformål.

Aviserne, der ikke som en selvfølge bestræber sig på at være sandhedssøgende, kæmper med oplagstal for at overleve. I det hele taget, så eksisterer der en kamp om læsernes opmærksomhed, der bevirker, at produktet slet ikke er avisen, men læserne, hvis opmærksomhed kunderne (annoncørerne) køber sig adgang til. Som med tv, Google og Facebook: Brugeren er ikke kunden, men produktet.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

1 kommentar

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here