Landet er fullt!

Israelsk forsker bruker sitt eget land til å demonstrere hvordan folketallet kan løpe løpsk.

Tel Aviv
Hans Henrik Fafner
Fafner er ny kritiker i Ny Tid.

The Land Is Full. Addressing Overpopulation In Israel

Alon Tal

Yale University Press

USA

Israels første ministerpræsident David Ben Gurion brød sig ikke om smalltalk. Han gik altid direkte til sagen. Når han mødte en kvinde, var han således kendt for at spørge hende hvor mange børn hun havde. Sagde kvinden «tre», kom det prompte fra Ben Gurion: «Hvorfor ikke fire?»

Tettest i OECD

Dette var tilbage i 1950’erne. Den israelske befolkning havde lige rundet en million, og det blev betragtet som en sag af stor national betydning at få folketallet i vejret med alle midler. Filosofien bag dette var at kun med et komfortabelt befolkningsflertal kunne den jødiske stat gøre sig gældende og vinde respekt i regionen.

Denne tænkning er på mange måder intakt den dag i dag, og det ses på folketallet. Norge fylder nærmere 19 gange så meget på landkortet som Israel, hvor der i dag lever næsten 9 millioner mennesker. Det betyder at Israel sammen med Sydkorea er det tættest befolkede land i OECD, og det har den højeste befolkningstilvækst. Ifølge de mest dystre prognoser vil 36 millioner mennesker i 2050 skulle klemme sig ind på det samme stykke land.

Befolkningskapløb

The Land Is Full er titlen på en ny bog, hvor Alon Tal, der arbejder med demografi ved Universitetet i Tel Aviv, beskriver udviklingen og dens dystre konsekvenser. Og ikke mindst redegør han for hvordan det er kommet så vidt, og hvorfor israelerne stædigt fastholder denne katastrofekurs. De tidlige generationers tro på børnetallet er en vigtig faktor. Det gjaldt om at gøre sig gældende regionalt, og med til billedet hørte også en iboende trang til at kompensere for nazismens drab på 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig. Der blev også lagt stor vægt på at Israel skulle fremstå som fristed for alverdens jøder. En stadig gældende lov betød at enhver jøde kunne blive statsborger med nærmest øjeblikkelig virkning. Men ydermere var der hvad man kom til at kende som «det demografiske kapløb». Børnetallet var nemlig også højt blandt palæstinenserne, så mange børn var en nødvendighed for at opfylde den zionistiske drøm om en stat med jødisk befolkningsflertal.

Da han var ung, var det forfatterens ambisjon å få seks barn – ett for hver million som omkom under holocaust.

Alt dette har overlevet. Og i de seneste årtier er der kommet endnu et element til, nemlig en voksende religiøsitet, som har kendetegnet udviklingen i hele Mellemøsten. Religiøse jøder efterlever blandt andet det bibelske bud om at blive mangfoldige, og det har ført til endnu større børneflokke, og dét ikke nødvendigvis i den produktive del af befolkningen. Hvor det for blot 25 år siden var almindeligt at en ultraortodoks familie havde 5–7 børn, ligger antalet i dag ofte på 10–12.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here