Kurderne i Rojava


ANARKISME: I Murray Bookchins socialøkologi så Abdullah Öcalan, hvorledes dynamikken i kvindefrigørelsen kunne og måtte forenes med direkte-demokrati og økologi.

Da Abdullah Öcalan i 1979 flyttede til Syrien var det for her at indlede en opbygning af en selvstændig kurdisk stat med alt hvad det måtte indebære, bl.a. en konsolidering af det kurdiske sprog. Samtidigt skulle denne opbygning udgøre et værn mod Tyrkiet og NATO-landets ønsker om ekspansion i regionen. Öcalan og PKK (Kurdistans Arbejderparti, etableret 1984) udviklede ved sin aktivitet i Syrien – indtil sin fængsling i 1999 i Tyrkiet – ansatserne til en ny kultur. Det skete ved delvis hemmelige møder og undervisning i private hjem.

Ungdommen modtog her deres første politiske uddannelse, og for kvinderne blev det starten på en revolution. De havde ikke tidligere deltaget i politik. Overalt fik kvindebevægelsen en dominerende rolle i ligestillingen i sociale relationer og i udviklingen af en kommunalisering. En sådan kommunalisering skulle for Öcalan nu udgøre den organisatoriske base for samfundsopbygningen i et dekoloniseret kurdisk Syrien.

Men de patriarkalske strukturer forblev dog uændrede, idet kvindelige militante blot blev overdraget fra en patriarkalsk familie til et patriarkalsk parti (PKK). Legitimeret af partiets egen frigørelsespropaganda skubbede den autonome Woman’s Army (YJAK) partiet mod en mere radikal feministisk dagsorden ved loyalt at tilpasse sig faderfiguren Öcalan. Og marxist-leninisten Öcalan havde indset hvordan dynamikken skulle videreføres: «Regimet har for længe siden savnet muligheden for at rette sig op via reformer. Så hvad der er brug for, er kvindernes revolution, der omfatter alle sociale områder. Ligesom kvinders slaveri udgør det dybeste slaveri, skal kvindernes revolution blive den dybeste revolution af frihed og lighed.»

I Murray Bookchins socialøkologi så Öcalan, hvorledes dynamikken i kvindefrigørelsen kunne og måtte forenes med direkte-demokrati og økologi. Herved skabtes grundlaget for et nyt paradigme der indeholdt en respekt for det individuelle menneske og reel kundskabsopbygning.

Dette åbnede muligheder for demokratisk græsrodsorganisering og for etablering af autonome institutioner, f.eks. inden for uddannelse og under kvinders og unges lederskab. Dette nye paradigmet skulle udgøre et alternativ til «kapitalistisk modernitet», hvorved Öcalan forstod undertrykkelse, dominans og hierarkier. Frem for at forholde sig til dagsaktuelle økonomiske spørgsmål må omverdenen forstå, at kulturen afspejler 5000 års hierarkier og dominans, i hel særlig grad i forhold til kvinderne.

Kvinderevolutionen

Med dette alternativ præsenterer Rojava i dag en ny måde at tænke samfund på. Det sker i en del af verden, hvori er udviklet spændinger og modsætninger (i kølvandet på det arabiske forår) med hele omverdens engagement ud fra egen interessevaretagelse. For kurderne – uden stat – var udviklingen af lokale organiseringer en nødvendighed. Öcalan havde indset, at etablering af samfund ikke er identisk med etablering af en stat. Det nye samfund skulle baseres å være følelsesmæssig fri af kapitalistisk modernitet.

Kvinderevolutionen og de sociale bevægelser i Rojava ser også sig selv som del af en international solidaritetsbevægelse. Hvad overskrifter som «Not climate change, system change» og «Fridays for Future» udtrykker. Trods besættelse og krig. Og med muligheder for at skabe former og rum, hvor friheden kan ske her-og-nu. Ved at kunne frigøre sig fra tanken om at ”staten ejer vores sjæl”. Og med vedvarende udvikling af værktøjer til selvorganisering.

Kvindebevægelsen udgør den radikale fløj i samfundsopbygningen. Kvinderne er overalt i samfundet organiseret i en dobbeltstruktur. Kvinder har parallelt deres direkte deltagelse i samfundslivet egne fora, hvor de kan udvikle nye sociale former og deres egen vidensproduktion.

Patriarkatet, nationalstaten og kapitalismen har indbydes fællesbånd. Kvindernes revolution skal i den sammenhæng ses som en del af en meget større social revolution – hvor man vil give folk værktøjer til at de også kan frigøre sig selv. Rojava er historien om international solidaritet mellem sociale bevægelser og ikke nationer. Det handler ikke om Rojavas overlevelse primært, men om hele menneskehedens overlevelse.

Se også: At have hverdageni sin magt


I Fearless Cities (2019) er udviklet en guide for den globale kommunalistbevægelse med Debbie Bookchin som en af bidragyderne.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Siste kommentarer:

Narkostaten som hoppet over demokratiet

ALBANIA: Hvorfor støtter Vesten et land som er i klørne på organisert kriminalitet?

Koronavaksiner: vitskap og myter

KRONIKK: Vitskapen har gjort raske framsteg når det gjeld å produsera ei vaksine mot Covid-19. Men kan vaksineprogramma bli grunna på aktivt samtykke og autonome val frå medborgarane? Og går vitskapleg rasjonalitet nå hand i hand med kreative former for irrasjonalitet?

Vaksinetvang – noen korreksjoner

TILSVAR: Forfatter Trond Skaftnesmo kommenterer NY TIDs omtale av boken Vaksinetvang.

Kurderne i Rojava

ANARKISME: I Murray Bookchins socialøkologi så Abdullah Öcalan, hvorledes dynamikken i kvindefrigørelsen kunne og måtte forenes med direkte-demokrati og økologi.