Kulturhistorisk monument over situationistenes modsætninger


SITUATIONISTERNE: Hvad er situationismens relevans i og for den digitale tidsalder, hvor punkens nihilistiske cut-and-paste-æstetik synes afløst af trolling og internettets meme-kultur?

Routhier er fast kritiker i Ny Tid.
Email: q.routhier@gmail.com
Publisert: 2019-09-11
        These are Situationist Times! An inventory of reproductions, deformations, modifications, derivations, and transformations
Forfatter: Ellef Prestsæter
Torpedo Press, Norge

Meget er sket siden den amerikanske rockjournalist Greil Marcus i sin kultbog Lipstick Traces: A Secret History of the 20th Century fra 1989 beskrev en dengang relativt ukendt avantgarde-gruppering ved navn Situationistisk Internationale som punk-kulturens «hemmelige» anarkistiske forløbere. I dag er gruppen, som eksisterede fra 1957 til 1973, bredt kendt som en af de sidste større avantgarde-satsninger i det tyvende århundrede, og hvert et blad i dets historie er efterhånden vendt og beskrevet. Utallige museumsudstillinger, bøger, antologier og tidsskriftsartikler har siden da været dedikeret til denne enigmatiske gruppe, der i forlængelse af mellemkrigstidens avantgarde-grupperinger som dada og surrealismen udviklede en original samfundskritisk kunstpraksis. Som den seneste store udstilling på Haus der Kulturen der Welt i Berlin sidste år gjorde klart, revolutionerede situationisterne ikke blot tressernes æstetiske formsprog, men spillede med deres kritik af hverdagslivets monotoni tillige en nøglerolle i optakten til det lange forløb af spredte protester, opstande og strejker der (noget summarisk) er gået over i historien som «maj 68».

Jacqueline de Jong.

Nu føjes der med den nysudkomne bog These are Situationist Times! – som følger op på et andet udstillingskoncept der rammer Danmarks Museum Jorn i september – endnu et kapitel til situationisternes historie. Men hvor fokus hidtil primært har været på Guy Debord som situationisternes chef-strateg i Paris – der koordinerede de uregerlige tropper i et kompliceret sekterisk magtspil, der endte i offentlige tilsvininger, ekskluderinger og interne brud – så tager denne bog en kærkommen drejning. Dermed følger bogen op på og giver nyt stof til de seneste års internationale interesse for alternative fortællinger om situationismen – der forgrener sig vidt og bredt fra Paris og havde sit «andet centrum» i Skandinavien. I strid kontrast til den stramt stiliserede politiske æstetik der kendetegnede den franske sektion omkring Debord, præsenterer bogen os for en relativt overset, men svimlende kunstnerisk-eksperimenterende situationistisk afdrift i form af The Situationist Times, som var et tidsskrifts-projekt drevet af en af de få kvindelige situationister, hollandske Jacqueline de Jong. The Situationist …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?
Abonnement kr 195/kvartal
       

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)