Kinas bløde – og mindre bløde – magt i Sydøstasien


Da Barack Obama bekendtgjorde sin ‘pivot to Asia’-strategi, var det ikke mindst et svar på Kinas stigende indflydelse i regionen. I en ny antologi vurderes Kinas succes med at sætte fodaftryk i nabolandene.

Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 2019-03-13
China’s Footprints in Southeast Asia

Da den filippinske historieprofessor Maria Serena I. Diokno forrige sommer var inviteret som hovedtaler i et panel om autoritære tendenser i Sydøstasien på International Conference of Asia Scholars i Chiang Mai i Thailand, holdt hun en inspireret og indigneret tale om historisk revisionisme og strategisk glemsel under den siddende filippinske Duterte-regering. En af præsident Rodrigo Dutertes hovedgerninger har været at knytte tætte og nærmest betingelsesløse bånd til Kina, et land som Filippinerne ellers har haft et anstrengt forhold til i årtier – ikke mindst på grund af den havterritorielle konflikt mellem de to lande. Duterte er gået så vidt som at se bort fra en international dom fra 2016, der giver Filippinerne medhold i konflikten.

Derfor er det også lidt skuffende, at den nye antologi China’s Footprints in Southeast Asia, som Diokno er medredaktør af, kun marginalt berører Kinas stigende økonomiske og politiske indflydelse i Filippinerne de senere år.

Ifølge kritikere er præsident Duterte decideret i færd med at sælge Filippinerne til Kina.

Antologiens bidrag dækker de fleste sydøstasiatiske lande med momentvise historiske rids, mens det primære fokus er på perioden fra 1990’erne til 2010’erne. Hvad angår Filippinerne, er analysen imidlertid begrænset til tiden under Gloria Macapagal-Arroyo (2001-2010), hvor flere store kinesisk finansierede projekter kuldsejlede på grund af omfattende korruptionsskandaler. Det giver et skævt indtryk af Kinas fodaftryk i netop dette land, eftersom den nuværende præsident Duterte – der i øvrigt har trukket Macapagal-Arroyo tilbage ind i den politiske varme – ifølge kritikere decideret er i færd med at sælge Filippinerne til Kina.

Strategien bag Confucius-institutterne

China’s Footprints in Southeast Asia tager udgangspunkt i Joseph Nyes berømte teori om ‘blød magt’ – en teori, som kinesiske akademikere og toppen af kommunistpartiet læste med stor interesse og indarbejdede som en form for ideologisk ledetråd i udviklingen af Kinas udenrigspolitiske ambitioner.

Et af de redskaber, der undersøges i antologien, er Confucius-institutterne, som i USA, Canada og flere europæiske lande – heriblandt Norge – er kontroversielle, men som nyder stor opbakning fra den lokale elite i de fleste sydøstasiatiske lande. Blandt andet den norske diskussion har fokuseret på spørgsmålet om, …

Abonnement kr 195/kvartal

Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?