Forfatter: Søren Kierkegaard (udgivet af Niels Jørgen Cappelørn)
Gyldendal, Danmark
Vi har anerkendt kvinden for hendes evner udi den huslige praksis. Men kvinden er mere end det. Hun uddanner sig nu også i en teoretisk retning. Hun beviser sit værd som taler og tænker. Og så har hun en dyb indsigt i naturens hemmeligheder. Det var derfor, man i sin tid frygtede kvinden, fældede heksedomme og brændte kvinden på bål.
Vi er ikke i MeToo-alderen, men derimod tilbage i 1834. Men vi er midt i en tekst, der diskuterer kvindens rolle i verden. Hendes evner og kapacitet. Hendes ret til at være til. Ikke som appendiks til manden, men som selvstændigt væsen med alt hvad dertil hører. Skribenten er den danske filosof Søren Kierkegaard, og teksten – som kan findes i den nyligt udgivne samling af Kierkegaards bladartikler – viser med tydelighed tænkerens rækkevidde.
Bladartiklerne afstedkommer en anden form for kommen i øjenhøjde
med tænkeren end hans filosofiske værker gør.
Søren Aabye Kierkegaard – velsagtens en af Nordens største filosoffer hvis ikke den største – sad nemlig ikke i et elfenbenstårn og tænkte. Han deltog tværtimod aktivt i samtidens debatter. Han blandede sig og øste ud af sin viden, sine holdninger og refleksioner. I den forstand kan han med rette ses ikke blot som filosof, men som intellektuel. Når man læser disse bladartikler, fornemmer man, hvordan han var en del af sin tid. En stemme i den.
… OBS. teksten fortsetter …
Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)
