Kan migrasjonskrisen løses?

Migrasjons- og flyktningproblemet vil kunne reduseres radikalt, mener den britiske advokaten og Harvard-professoren Jacqueline Bhabha i sin nye bok.
Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 01.08.2018
Can We Solve the Migration Crisis?
Forfatter: Jacqueline Bhabha
Polity Press, USA

Da store flygtningestrømme vendte ansigtet mod Europa i 2015, vågnede kontinentet op til et stykke af virkeligheden som det hidtil var lykkedes at fortrænge. Med de tragiske hændelser i Syrien var det ikke længere muligt – så massiv var tilstrømningen mod vår del af verden. Europas elendige respons kender vi: Det lykkedes ikke for de europæiske stater at blive enige om en holdbar løsning. Uagtet migrations- og flygtningeproblemet med sin særlige karakter indgår i en større kompleksitet, fremkalder det fortsat en følelse af angstfuld panik og tydeligvis en voldsom reaktion hos politikere og vælgere. Medvirkende er også at vi befinder os ved afslutningen på den indeværende geopolitiske orden. Så i dag ved Europa godt at et migrations- og flygtningepres er en mulighed hvis mennesker af den ene eller anden grund bliver sat i en situation hvor den rigtige reaktion er at bryde op. Men fins´des der alternativer hertil?

Krise eller svingninger?

Et bud på et svar har professor Jacqueline Bhabha forsøgt at give i bogen Can We Solve the Migration Crisis? (2018). Kan der tænkes andre muligheder? Med dette udgangspunkt udvikler forfatteren en række spørgsmål som skal tjene til at finde en samlet forståelsesramme, indenfor hvilken svaret på spørgsmålet kan udformes. Som udgangspunkt er det vigtigt for forfatteren at skabe klarhed over hvornår der er tale om en krise og ikke blot såkaldt normale svingninger i migrations- og flygtningetallene. Hvorledes skal man i øvrigt etisk forholde sig til den aktuelle situation, hvor migranter og flygtninge bringes ud i ekstremt risikofyldte situationer? I besvarelse af et sådant spørgsmål vil det være formålstjenligt, at man forinden har fået besvaret spørgsmålet om det normale.

Vedrørende den institutionelle ramme søger forfatteren afklaret hvordan arkitekturen af det internationale aftalesystem som benyttes af staterne, er opbygget. Og endelig, hvad er hoveddrivkraften bag den aktuelle fremtvungne migration, hvor identifikationen af de bagvedliggende årsager er en forudsætning for at det aktuelle migrations- og flygtningepres kan håndteres og dermed bringes til en bæredygtig løsning. De svar læseren efterfølgende får, skal naturligvis ses i forlængelse af den kontekst hvori spørgsmålene er blevet stillet. Jacqueline Bhabha foreslår en række reformer, men må indrømme at ingen af reformerne vil løse migrations- og flygtningeudfordringen. Alligevel mener forfatteren at man kan nå langt i retning af radikalt at reducere migrations- og flygtningeproblemet.

Silotenkning

Sårbarheder og de såkaldte eksterne risici bør stå centralt når fremtidens migrations- og flygtningestrømme skal forsøges kortlagt. For en række forhold udenfor migrationens traditionelle analysefelt er væsentlige for at tilvejebringe et større billede. Mere end 500 videnskabsfolk står således bag en udtalelse fra 2014, som omhandler bevarelsen af menneskehedens «life support systems» i det 21. århundrede. Verden nærmer sig hastigt et afgørende vendepunkt hvor vi vil blive konfronteret med varierende og alarmerende beretninger om ødelæggelsen af vores planet. Fortsætter den nuværende udvikling, vil menneskets livskvalitet i 2050 være undergået en substantiel forringelse, er vurderingen på baggrund af de bedst tilgængelige videnskabelige data. Paul R. Ehrlich, kendt fra den kontroversielle bog The Population Bomb (1968), er en af initiativtagerne til udtalelsen.

Videnskaben demonstrerer med udtalelsen utvetydigt hvad der er de menneskelige konsekvenser: klimaforstyrrelser, udslettelse af arter og befolkningsgrupper, tab af økosystemer, forurening og befolkningens tilvækst og forbrugsformer. Før dagens småbørn er midaldrende, vil det være særdeles sandsynligt at jordens livsopholdelsessystemer, der er afgørende for menneskets velstand, vil være uigenkaldelig skadede. Det vil ske i stort omfang globalt og i kombinationen af disse menneskerelaterede miljøstressfaktorer – med mindre vi iværksætter konkrete, øjeblikkelige handlinger for at sikre en bæredygtig fremtid af høj kvalitet.

Sammen med den faldende biodiversitet og klimaændringer udgør folkevandringerne en af de katastrofer hvor «early-warning-lyset» allerede er tændt. Udfordringen består ikke blot i at forstå migrations- og flygtningeproblemet historisk og strukturelt. Også globaliseringen og dens mange forskellige udtryk og konsekvenser må indgå når en sammenhængende indsigt og forståelse skal etableres som grundlag for sammenhængende strategier. 

Kommentarer