Kambodsja tørker sine tårer

For første gang på 20 år er regjeringspartiet Cambodian People’s Party alvorlig utfordret nå til valget i begynnelsen av juni.

Cambodians hold images of Kem Ley, a Cambodian political analyst and pro-democracy campaigner who was shot dead in broad daylight on July 10 at a convenience store, during a funeral procession for him in Phnom Penh on July 24, 2016. Kem Ley's murder sent shudders through Cambodian civil society in a country already bristling with political tensions and where activists are frequently threatened by powerful interests. / AFP PHOTO / TANG CHHIN SOTHY

I både hovedstaden og landdistrikterne er en demokratisk offentlighed i underskud på demokratiske rettigheder begyndt at kræve indflydelse på både destination og rute i Cambodjas lange rejse fra krig til fred.

Battambang, Phnom Penh, Kratie-provinsen. «Wipe your tears; continue your journey,» står der på en plakat i et af Battambangs centrale buddhistiske templer. Budskabet forekommer stilfærdigt som tempelkattene, der hviler sig i middagsheden – og munkene, hvis færd rundt blandt helligdommene foregår lydløst. Battambang er i det hele taget et tilsyneladende stilfærdigt sted. Provinsbyen i det vestlige Cambodja, slap – relativt – billigt fra både Vietnamkrigen og Khmer Rouge. Nu er den også et fristed for kunstneriske udskejelser og kritisk tænkning.

Plakaten, der er hængt op over indgangen til munkenes boliger, er på sin egen måde en ganske højlydt markering. Budskabet ledsages af et portræt af Kem Ley (1970–2016), en politisk analytiker, der var kendt for sine svidende kommentarer om det regerende Cambodian People’s Party (CPP) – indtil han 10. juli 2016 blev skudt ned i en Star Mart-butik ved en Caltex tankstation i hovedstaden Phnom Penh, midt i morgenkaffen.

I marts 2017 blev en mand ved navn Oeut Ang, der affyrede våbnet mod Kem Ley, dømt til livstid i fængsel. Det er en udbredt antagelse i Cambodja, at likvideringen var bestilt af personer fra regeringspartiets inderkreds. Anklagemyndigheden har imidlertid ikke interesseret sig stort for denne mulige forbindelse.

Battambang er et fristed for kunstneriske utskeielser og kritisk tenkning.

Cambodian authority block protesters during a May Day, or International Workers’ Day, in Phnom Penh on May 1, 2017.
Activists around the world mark May Day with marches demanding better working conditions, more jobs and higher wages. / AFP PHOTO / TANG CHHIN SOTHY

Opprørske munker. En af Kem Leys nære venner var But Buntenh, grundlægger af The Independent Monk Network for Social Justice. Cambodjas munke har været forsøgt pacificeret som politisk kraft siden premierminister Hun Sens regering konsoliderede sin magt med en voldelig undertrykkelse af oppositionen omkring valget i 1997. Munkeordner spillede en aktiv rolle i protesterne og CPP forbød herefter munke at deltage i politiske processer. Ved valget i 2002 blev de frataget stemmeretten. Nu er Cambodjas munke begyndt at røre på sig igen.

CPP har med tætte bånd til Vietnams Kommunistparti i praksis regeret uafbrudt, siden Pol Pot-regimet – der var Hun Sens gamle fraktionsfjender i de Røde Khmerer – faldt i 1979. Op til lokalvalget i juni 2017 og det nationale valg næste år er CPP’s greb om magten for første gang i tyve år reelt truet. De socialt indignerede munke er blot én af mange udfordringer.

Regjering og opposisjon. Den primære parlamentariske udfordrer, Cambodia National Rescue Party (CNRP), der er stærk i hovedstaden og blandt eksilcambodjanere, er i løbet af de seneste par år blevet markant mere synlig også i landdistrikterne. Hver gang minibussen passerer en ny landsby, bumler et CPP-skilt forbi. Næsten hver gang følges CPP’s skilt af CNRP’s. Begge har gjort en dyd ud af at have lokalkontorer i hver en flække, og CNRP er ved at hale ind på CPP på trods af regeringspartiets historiske fordel.

Dette er ikke en udvikling, regeringspartiet tager let på. CPP tvang i starten af april oppositionspartiet til officielt at stoppe brugen af den uofficielle parole «Replace commune chiefs who serve the party with commune chiefs who serve the people». Indenrigsminister Sar Kheng gjorde det klart, at regeringen forstod parolen som en opfordring til voldelige optøjer og en krænkelse af lokale embedsmænds rettigheder. En meddelelse med potentielt alvorlige konsekvenser efter CPP i foråret fik vedtaget en lov, der gør det muligt at opløse partier ud fra en række elastiske vurderinger, såsom at et parti truer «national enhed» eller «statens sikkerhed», eller begår «alvorlige fejl».

«Vi lever i en kultur av korrupsjon og vold.»

FN’s kontor for menneskerettigheder i Cambodja (OHCHR) har udtrykt bekymring over loven, og opfordret til præcisering for at sikre mod «vilkårlighed». CPP, der ved årsskiftet truede med at smide OHCHR helt ud af landet, hvis de ikke skruede ned for kritikken, har igen bedt dem om at blande sig uden om «statens affærer».

Efter næsten 40 års kontrol over statsapparatet har regeringspartiet alle de juridiske, politiske og bureaukratiske værktøjer til at stække oppositionen, men der er én afgørende faktor, der spænder ben for deres strategier: Stadigt flere cambodjanere finder deres magtanvendelse latterlig. Således brugte medierne i forbindelse med CPP’s parolevendetta enhver lejlighed til at gentage modstillingen «commune chiefs who serve the party» versus «commune chiefs who serve the people» og parolen har formentlig aldrig før været så virkningsfuld som under regeringspartiets anstrengelser for at få den udryddet.

Vietnam’s Prime Minister Nguyen Xuan Phuc (L) raises a toast with Cambodia’s Prime Minister Hun Sen (R) during a signing ceremony at the Peace Palace in Phnom Penh on April 25, 2017. Nguyen Xuan Phuc is on a three-day official visit.
Nguyen Xuan Phuc is on a three-day official visit. / AFP PHOTO / TANG CHHIN SOTHY

Kan eskalere. Blandt lokale sociale aktivister er der både håb og bekymring ved udsigten til, at CNRP reelt kan true CPP’s regeringsmagt ved valgene i 2017 og 2018. Håb, fordi et parlamentarisk opbrud kan føre politisk-sociale forandringer og åbninger med sig. Bekymring, fordi CPP ikke kommer til at give magten fra sig frivilligt. Noget, regeringspartiets talspersoner jævnligt minder om i mere eller mindre direkte vendinger.

Cambodia er officielt et flerpartidemokrati, men CPP argumenterer ofte med en slags optjent historisk ret til staten. Portrætter af partiets ledende skikkelser ser beslutsomt ud over befolkningen fra husmure og elmaster overalt i bylandskaberne. Allerede før årsskiftet var jubilæumsudgaven af CPP’s plakater ved hovedkvarteret i Phnom Penh blevet udskiftet med tallene 1979–2017 – som kunne den blotte konstatering af varighed sikre evigheden.

«Jeg frygter en væbnet eskalering af den politiske konflikt inden for det næste år», siger Mony, en cambodjansk NGO-leder i slutningen af 30-erne på en airconditionkold cafe i det centrale Phnom Penh. «En væbnet eskalering, men ikke en borgerkrig. For der er kun én part, der har våben, og det er regeringen. De kommer ikke til at afgive staten. Det er utænkeligt. Hele deres økonomi er bundet op på adgangen til statsapparatet».

Det meste af Monys egen familie arbejder for staten, mens han er den mystiske outsider.

«I Cambodja spørger man ikke: ‘hvor meget tjener du?’. Man spørger: ‘hvor mange penge laver du?’. Der er ingen i staten, som ikke laver penge på deres stilling, og ingen får en stilling i staten uden at have betalt for den. Når du har fået stillingen, skal du betale din overordnede for at beholde den. Der er ingen vej uden om korruptionen. Det kunne jeg ikke leve med,» forklarer han om, hvorfor han sagde nej til sin onkels tilbud om et job, mange cambodjanere ville give deres højre arm for – og i stedet arbejder til en i den sammenhæng beskeden NGO-løn. At arbejde for staten er en af de få sikre indkomstmuligheder der er i Cambodja.

«De spørger stadig til familiefesterne, hvor mange penge, jeg laver. Når jeg svarer med min månedsløn, tror de bare, at jeg ikke vil fortælle sandheden.»

Mony ryster på hovedet og tømmer den smoothie, der har kostet mere end hvad den gennemsnitlige cambodjaner har at leve for om dagen. NGO-arbejdere i hovedstaden, selv dem der er beskedent lønnet, har adgang til en grad af komfort, som er uden for flertallets rækkevidde.

«I denne konflikten er det kun én part som har våpen, og det er regjeringen.»

Tømmersmugling. Et af de steder i økonomien, hvor bestikkelsen er ligeså logisk som den er konkret synlig, er tømmersmugling fra Cambodjas unikke – og hastigt svindende – skovområder. En del af tømmeret bliver fragtet på lastvogne, der kører i pendulfart fra blandt andet Prey Lang, et enormt skovområde, der breder sig vestpå fra Mekong op mod Laos og Thailand.

Der er ikke mange veje i Cambodja, og at stoppe tømmersmuglingen nordvestpå til Thailand og østpå til Vietnam ville være lige så nemt som at skyde en politisk analytiker ned i en Star Mart kl. 8.30 om morgenen. Alligevel fortsætter trafikken. Der er mange led i indtjeningskæden: Den lokale landsbyboer eller migrantarbejder, der fælder træet; den lokale embedsmand og de lokale skovriddere, der lukker øjnene; chaufføren, der fragter det over grænsen; aftageren i Vietnam eller Thailand, og ikke mindst den cambodjanske militærenhed eller de cambodjanske – eller udenlandske – virksomheder, der har organiseret handlen.

Tømmeret forsvinder også ud af landet i mindre, og mindre organiserede, mængder. En varmefugtig, støvet eftermiddag i en af Kratie-provinsens små landsbyer i udkanten af Prey Lang-skoven, er folk på vej hjem – eller videre – fra dagens arbejde. En pige kommer gående med en flok køer, og bag hende anes den første motorcykel, der i næsten lige så lav fart som køerne kommer skrumplende. Chaufføren har begge fødder klar til at tage fra på den hullede jordvej. På bagsmækken ligger nogle tilskårne stykker rødligt-mørkt tømmer. Da han er bumlet forbi, kommer den næste motorcykel til syne med samme oppakning. De er på vej til Vietnam. Når Mekongfloden er krydset, er der cirka 200 kilometer til grænsen. Undervejs kan der tankes gulbrunt brændstof hældt på tomme colaflasker, som sælges fra boder i grøftekanten.

Kontroversiell avskoging. Forvaltningen af landets naturressourcer er et af de stridspunkter, CNRP har udfordret CPP på, og regeringspartiet har de senere år forsøgt at sætte en symbolsk stopper for afskovningen. Tømmeret fortsat dog forsvinder over grænserne, og den individuelle motorcykelfragt er det mindste problem. Som de lokale anfører, er der forskel på at fælde et enkelt træ med håndkraft og at komme buldrende med maskiner, der kan rydde hundredevis af hektar om dagen. Afskovningen var et af de temaer, Kem Ley havde fokus på, indtil nogen satte en stopper for hans rejse. Det samme skete for miljøaktivisten Chut Wutty, der blev skudt i 2012, da han var på vej ud for at dokumentere militærets involvering i illegal skovhugst ved Cardamom-bjergene.

«Vi lever i en kultur af korruption og vold,» siger Mony. «Det er den, vi må gøre os fri af, hvis noget skal forandre sig».

Kilder: 
– Phnom Penh Post og Cambodia Daily; «The revitalisation of Budd-hist peace activism in post-war Cambodia» af Bunly Soeung og SungYong Lee, i tidsskriftet Conflict, Security & Development, april 2017

– Hun Sens Cambodia af Sebastian Strangio, Yale University Press (Silkworm Books edition), 2014

– Cambodia Votes af Michael Sullivan, NIAS University Press, 2016.

---