Israels nevrotiske tilstand


14. mai i år markers 70-årsdagen for proklamasjonen av staten Israel. Historikeren Michael Brenner ser nærmere på det sammensatte og til dels motsetningsfylte grunnlaget for dens eksistens.

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 2018-05-02
In Search of Israel. The History of an Idea

Den tostatsløsning, som efter manges opfattelse er den eneste vej ud af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne, kom første gang på bordet i midten af 1930’erne. Og det skete ikke som nogen planlagt strategi, men som et tiltag, der var nødvendiggjort af omstændighederne.

Når Israel i denne måned markerer 70-året for statens oprettelse – og palæstinenserne samtidig kan se tilbage på 70 år som flygtninge – er det naturligt at kigge tilbage, og da fremtræder den lange og krogede udvikling op til i dag som noget af en slingretur. Det ideologiske grundlag for den jødiske nationalstat er zionismen, men denne er langt fra at være nogen entydig bevægelse med et fast defineret mål. Det har den aldrig været, og det er uden tvivl en af årsagerne til at resultatet – det Israel som vi ser i dag – på mange måder er en udefinerbar størrelse.

Ideologisk uenighet og flertydig utvikling. Den tyske historiker Michael Brenner, der er professor i jødisk historie og kultur ved Ludwig Maximilian Universität i München, trækker i sin seneste bog de mange tråde i denne flertydige udvikling. Han går den logiske vej ved at starte med Theodor Herzl, den østrigske journalist, der i 1896 skrev sin pamflet, Der Judenstaat. Her opridser han sine visioner for et jødisk nationalhjem, og den er kommet til at stå som udgangspunkt for den politiske zionisme, der en gang for alle skulle gøre op med tidens fremherskende antisemitisme.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,7,9,10,11,12,13″ ihc_mb_template=”1″ ]

Herzl er imidlertid ikke videre klar i spyttet. Han nævner Palæstina som en mulig placering, men er også inde på Argentina, og i det hele taget holder han sin beskrivelse på det meget generelle plan.

Omkring syv prosent af Israels jødiske befolkning lever utenfor landets grenser.

Han stod heller ikke alene. Året efter fik han modspil af en anden jødisk journalist, Asher Ginsberg, der snarere så zionismen som et åndeligt mødested fremfor som et politisk fællesskab. Udgangspunktet var altså lagt i form af ideologisk uenighed om, hvad det hele skulle til for, og billedet blev kun endnu mere broget, da mange forskellige fraktioner begyndte at drøfte, hvordan sådan en stat skulle se ud. Hverken Herzl eller Ginsberg forestillede sig en fuldt uafhængig stat, og andre var inde på en form for autonom enhed eller et protektorat under den britiske krone. …

Abonnement kr 195/kvartal

Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?