Israel på god vei mot apartheid

Et Israel som i loven nå defineres som «jødisk», kan ikke lenger kalle seg demokratisk.

Karikaturen refererer til Animal Farm av George Orwell, og viser en gruppe fra partiet Likud (konservative) som de politiske grisene. Orginalfotoet av Olivier Fitoussi (se faksimile lenger ned) gjør det klart hvem som er Netanyahu. Som kjent antyder Orwell med kommunismen, eller om man her skal si fellesskap og Kibuts-tekning, at alle er vi like, men noen er likere enn andre (dvs grisene). Som kjent var grisenes leder i romanen, kalt «kamerat Napoleon».
Hans Henrik Fafner
Fafner er ny kritiker i Ny Tid.

I slutningen af juli blev tegneren Avi Katz fyret fra det politiske magasin The Jerusalem Report. Han havde begået en satirisk tegning hvor premierminister Benyamin Netanyahu fremstår som general Napoleon. Netanyahus politikerkolleger er også med, og alle står de med grisetryner under Orwell-citatet om at «nogle dyr er mere lige end andre».

Tegningen er en pastiche over et pressefoto som på kort tid er blevet ikonisk. Her tager det kontroversielle bulgarske parlamentsmedlem Oren Hazan en selfie med Netanyahu & co. som baggrund, og det selvsikre smil på alles ansigter skyldes vedtagelsen af den såkaldte nationalstatslov. – som den 19. juli satte på skrift at det jødiske vægter tungere end det demokratiske i det officielle Israels definition af egen identitet.

«Redaktøren har svigtet sin demokratiske pligt ved at fyre Avi Katz,» siger journalisten Haim Watzman, der protesterede ved at tage sin afsked fra bladet: «Medierne handler i frygt for hvordan omgivelserne vil reagere, og det er et faresignal. Både fyringen og loven er små skridt i retning af fascisme og totalitarisme.»

Racistisk lov

«Den jødiske nationalstatslov indeholder alle grundelementerne i apartheid. Dette er ikke bare amoralsk, men også forbudt og i strid med international lovgivning,» lyder det fra Hassan Jabareen, som er muslim og står i spidsen for Adalah, Centeret for arabiske mindretalsrettigheder i Israel. Jabareen er en af de markante talsmænd for de 20 procent af Israels knappe 9 millioner indbyggere som er ikke-jødiske. «Jeg ser loven som rendyrket racisme,» fortsætter han.

«Den som ikke har lyst til å leve her som minoritet, kan jo bare reise et annet sted!»

Ifølge lovteksten tilhører landet nu det jødiske folk. Med denne formulering er ejerskabet udvidet til at gælde eksempelvis en jødisk canadier fra Vancouver, eller en belgisk jøde fra Antwerpen, mens det frasorterer Hassan Jabareen, hvis familie har boet i Haifa i generationer.

«Diskrimination har altid været en realitet i dette land, men med denne loven har Israel gjort diskrimination til en konstitutionel værdi,» siger han: «Den ser helt bort fra den binationale virkelighed.»

Tegneren Avi Katz, som ble kastet ut som tegner, har også gitt oss hans tidligere tegning av Ariel Sharon, som den historiske napoleon.

Lige siden sin grundlæggelse har Israel fremstillet sig selv som både jødisk og demokratisk. Dette er en selvmodsigelse, for ved at definere sig selv som jødisk, har staten jo på forhånd tilsidesat den ligeret for mindretallene som er forudsætningen for et demokrati. Dette er en af grundene til at Israel endnu ikke har fået nogen forfatning, som jo netop omhandler den slags basale forhold. I stedet har man henholdt sig til Uafhængighedserklæringen, som blev til i forbindelse med statens grundlæggelse i maj 1948. Her bruger man ikke formuleringen «en jødisk stat», men taler om en stat for det jødiske folk, og med lige rettigheder for alle borgere.

«Dette har altid været en tynd fernis,» forklarer Jabareen videre: «I 1948 flygtede 750 000 palæstinensere, men 200 000 valgte at blive boende i det som blev til Israel. Det er denne gruppe der er blevet til 1,8 millioner mennesker, og selv om vi har statsborgerskab, har vi gennem alle disse 70 år levet som borgere på anden klasse. I de senere år er dette blevet værre, og nu er det så blevet til en lov.»

Intet er ændret

Vi spørger Ariel Bulshtein, advokat og mangeårig aktivist i regeringspartiet Likud, om hans mening om sagen. Han håber på at sikre sig en plads i Knesset ved næste valg. «Loven stadfæster jo kun hvad vi hele tiden har vidst, nemlig at dette er en jødisk stat,» forklarer han:«Det er vigtigt at understrege at den kun taler om kollektive værdier. På det individuelle plan er hver eneste borger stadig ligestillet, så loven ændrer ikke noget som helst.»

Nasjonalstatloven av 19. juli inneholder alle grunnelementer i apartheid.

Han argumenterer med at næsten alle vestlige stater har en forfatning der fastslår den fælles identitet. I Norge, siger han, nævner Grundlovens paragraf 2 det kristne og humanistiske som fælles værdigrundlag, og den irske forfatning nævner på samme måde Jesus Kristus som en integreret del af den nationale selvforståelse.

«Uafhængighedserklæringen er ikke juridisk bindende,» fortsætter han, «så det var på høje tid at Israel fik dette på plads. Som jøde kan jeg ikke forvente at rejse til Norge og blive en ligestillet del af det kristne fællesskab, men jeg er sikker på at mine minoritetsrettigheder vil blive respekteret fuldt ud. Det samme er tilfældet her, og den som ikke har lyst til at leve her som mindretal, kan jo bare rejse et andet sted hen!»

Sydafrika. «Vi er både vrede og utroligt skuffede,» lyder det fra Fadel Mansour, som er druser – og blandt de tydelige profiler i en folkegruppe som lever i både Israel, Libanon og Syrien. Druserne brød for mange år siden med shia-islam og skiller sig blandt andet ud ved at have en religiøs pligt til ubetinget loyalitet overfor det styre de lever under. Dette medfører at de israelske drusere stemmer massivt på Netanyahus nationalistiske Likud-parti, og næsten uden undtagelse aftjener drusiske mænd militær værnepligt på lige fod med Israels jødiske befolkning. På denne baggrund virker Mansours skuffelse helt forståelig.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.