Karikaturen refererer til Animal Farm av George Orwell, og viser en gruppe fra partiet Likud (konservative) som de politiske grisene. Orginalfotoet av Olivier Fitoussi (se faksimile lenger ned) gjør det klart hvem som er Netanyahu. Som kjent antyder Orwell med kommunismen, eller om man her skal si fellesskap og Kibuts-tekning, at alle er vi like, men noen er likere enn andre (dvs grisene). Som kjent var grisenes leder i romanen, kalt «kamerat Napoleon».

Israel på god vei mot apartheid

Et Israel som i loven nå defineres som «jødisk», kan ikke lenger kalle seg demokratisk.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 03.09.2018

I slutningen af juli blev tegneren Avi Katz fyret fra det politiske magasin The Jerusalem Report. Han havde begået en satirisk tegning hvor premierminister Benyamin Netanyahu fremstår som general Napoleon. Netanyahus politikerkolleger er også med, og alle står de med grisetryner under Orwell-citatet om at «nogle dyr er mere lige end andre».

Tegningen er en pastiche over et pressefoto som på kort tid er blevet ikonisk. Her tager det kontroversielle bulgarske parlamentsmedlem Oren Hazan en selfie med Netanyahu & co. som baggrund, og det selvsikre smil på alles ansigter skyldes vedtagelsen af den såkaldte nationalstatslov. – som den 19. juli satte på skrift at det jødiske vægter tungere end det demokratiske i det officielle Israels definition af egen identitet.

«Redaktøren har svigtet sin demokratiske pligt ved at fyre Avi Katz,» siger journalisten Haim Watzman, der protesterede ved at tage sin afsked fra bladet: «Medierne handler i frygt for hvordan omgivelserne vil reagere, og det er et faresignal. Både fyringen og loven er små skridt i retning af fascisme og totalitarisme.»

Racistisk lov

«Den jødiske nationalstatslov indeholder alle grundelementerne i apartheid. Dette er ikke bare amoralsk, men også forbudt og i strid med international lovgivning,» lyder det fra Hassan Jabareen, som er muslim og står i spidsen for Adalah, Centeret for arabiske mindretalsrettigheder i Israel. Jabareen er en af de markante talsmænd for de 20 procent af Israels knappe 9 millioner indbyggere som er ikke-jødiske. «Jeg ser loven som rendyrket racisme,» fortsætter han.

«Den som ikke har lyst til å leve her som minoritet, kan jo bare reise et annet sted!»

Ifølge lovteksten tilhører landet nu det jødiske folk. Med denne formulering er ejerskabet udvidet til at gælde eksempelvis en jødisk canadier fra Vancouver, eller en belgisk jøde fra Antwerpen, mens det frasorterer Hassan Jabareen, hvis familie har boet i Haifa i generationer.

«Diskrimination har altid været en realitet i dette land, men med denne loven har Israel gjort diskrimination til en konstitutionel værdi,» siger han: «Den ser helt bort fra den binationale virkelighed.»

Tegneren Avi Katz, som ble kastet ut som tegner, har også gitt oss hans tidligere tegning av Ariel Sharon, som den historiske napoleon.

Lige siden sin grundlæggelse har Israel fremstillet sig selv som både jødisk og demokratisk. Dette er en selvmodsigelse, for ved at definere sig selv som jødisk, har staten jo på forhånd tilsidesat den ligeret for mindretallene som er forudsætningen for et demokrati. Dette er en af grundene til at Israel endnu ikke har fået nogen forfatning, som jo netop omhandler den slags basale forhold. I stedet har man henholdt sig til Uafhængighedserklæringen, som blev til i forbindelse med statens grundlæggelse i maj 1948. Her bruger man ikke formuleringen «en jødisk stat», men taler om en stat for det jødiske folk, og med lige rettigheder for alle borgere.

«Dette har altid været en tynd fernis,» forklarer Jabareen videre: «I 1948 flygtede 750 000 palæstinensere, men 200 000 valgte at blive boende i det som blev til Israel. Det er denne gruppe der er blevet til 1,8 millioner mennesker, og selv om vi har statsborgerskab, har vi gennem alle disse 70 år levet som borgere på anden klasse. I de senere år er dette blevet værre, og nu er det så blevet til en lov.»

… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer