Iransk ungdom på internett og annet

Fengslede, unge amerikanere, en mann som møter sitt fremtids-jeg og Instagram i Iran.

Steffen Moestrup
Moestrup er mediekritiker og for tiden ph. d.-student i Berkeley.

Hidtil har vi i denne netkritik-spalte begrænset os til at se nærmere på kortere filmproduktioner, men det vil jeg gerne udvide en anelse denne gang. Der er jo meget andet på nettet end de filmiske genrer, hvor nyskabende de så end måtte være. Således vil vi i dag, udover et par filmnedslag, se nærmere på hvordan det sociale medie Instagram anvendes af to vidt forskellige fraktioner i Iran.

Later That Same Life
Tænk om du kunne møde dit barndoms jeg, måske dig selv som teenager. Hvad ville I to så snakke om? Kunne du give dit yngre jeg et godt råd med på livets forestående rejse? Og hvordan ville du forholde dig til alle de bristede drømme; alt det, som du troede du skulle blive til med tiden?
Det er den småfilosofiske, men ganske velgørende tanke, der ligger bag filmprojektet Later That Same Life, som amerikanske Peter Emshwiller har søsat. Filmen er endnu ikke færdig, men projektet er fuldt ud crowdfunded, og allerede med de små fire minutters promotionsfilm kan man få et fint indblik i værket.
Det signifikante er, at Emshwiller som 18-årig faktisk optog et interview med sit fremtidige jeg, og nu – 38 år senere – tager den 56-årige Peter så tilbage i tiden og svarer på spørgsmålene fra sit yngre jeg. Det kommer der en underfundig samtale ud af, hvor den yngre Peter blandt andet lærer, at han bør tilbringe så meget tid som muligt med sin far, da denne kommer til at dø tidligt. Det er interessant at se «sammenstødet» mellem høje forventninger, naiv ungdom, der møder en mere tilbagelænet, reflekteret midaldrende, der egentlig virker ganske godt tilfreds, også selvom ungdommens drømme aldrig blev til noget. Men hvem ved, måske står Peter Emshwiller med denne lille film overfor den kendis-status, som den yngre udgave af Peter Emshwiller drømte om.

Later That Same Life, Peter Emshwiller, 4 minutter.

Iran på Instagram
Det kan bølge lidt frem og tilbage, men for det meste er billeddelings-appen Instragram det eneste officielt lovlige sociale medie i Iran. Landet har forment sine borgere adgang til andre sociale medier såsom Twitter, YouTube og Facebook, omend disse tilgås af omveje, hvor det anslås at op imod 70 procent af alle unge i Iran tiltvinger sig adgang til de nævnte platforme, hvilket vi blandt andet kunne se effekten af under «den grønne revolution» tilbage i 2009.
Netop det lovliggørende mellem Iran og Instagram gør dog denne platform særlig interessant at granske. Hvorfor har man valgt at tillade netop Instagram i Iran? Dette skal nok ses i kølvandet på revolutionen. Her fik myndighederne for alvor øjnene op for potentialet i sociale medier. Ikke kun som revolutionære værktøjer, men jo især som en propagandistisk platform, der kan formidle den virkelighedsversion, som myndighederne er interesseret i skal videreformidles. Samtidig kan tilladelsen af Instagram også ses som myndighedernes forsøg på at holde de unge en anelse i skak ved at give dem en luns af de sociale medier.

Tænk om du kunne møde dit barndoms jeg, måske dig selv som teenager. Hvad ville I to så snakke om?

karteMeliChallenge1richkidsofteheran2richkidsofteheran1Når vi iagttager de iranske profiler på Instagram, springer især to forskelligartede varianter frem. Først og fremmest har vi de officielle profiler såsom ayatollah Seyed Ali Khameneis profil, som udelukkende fremviser billeder af Khamenetmens han holder taler, beder, læser Koranen eller mødes med andre politiske overhoveder. Enkelte videoer er også at finde på profilen, og da de alle er med engelske undertekster, kan vi tolke dem som et forsøg på også at nå et internationalt publikum eller bedrive politik i en international kontekst via Instagram.
På den anden side finder vi de profiler, der eksplicit tager afstand fra regimet og udøver kritik via det sociale medie. Her finder vi eksempelvis profilen «Rich Kids of Teheran», som med taglinen «Stuff they don’t want you to see about Iran» fremviser en ungdomskultur, der i høj grad mimer Vestens kultur i form af oftest letpåklædte kvinder der fester, drikker champagne og står på dyre ski i smart tøj. Altså et luksusliv tilsat en postuleret frækhed overfor regimet, som dog også kan tolkes som et mere billigt forsøg på at få mange klik, da letpåklædte kvinder vist altid har generet opmærksomhed. Samtidig kan profilen også ses som en iscenesættelse af livet for de få i Iran, altså en lukrativ overklasse, der gør, som det passer den. Profilen har også med tiden fået følgeskab af «Poor Kids of Teheran», der så fremviser sultne, tiggende børn og generelt ramponerende miljøer.

Hvorfor har man valgt at tillade netop Instagram i Iran?

Under tagget «KarteMeliChallenge» er der iscenesat et simpelt visuelt stunt for at latterliggøre regimets konservative kultur. På billederne ses en side-om-side-collage, der dels fremviser en persons officielle, lødige ID-foto og dels samme persons portrætfoto, der viser den «rigtige» person, hvilket for de unge kvinders vedkommende typisk vil sige med make-up og smykker, der netop er forbudt at bære på det officielle ID-foto. Altså et lille opgør med den strenge lovgivning, der synes at fjerne personerne fra dem, de i virkeligheden er.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.