Indisk politikk: De vanlige menneskers parti

Den indiske dokumentarfilmen An Insignificant Man er et interessant bilde på hvordan en politisk bevegelse kan oppstå og få gjennomslagskraft. 

Steffen Moestrup
Fast mediekritiker i Ny Tid. Bosatt i Århus.

Meget sigende er symbolet for det indiske parti AAP en kost. Skal man koge deres politiske vision ned til én sætning, er det nemlig, at de ønsker at rydde op. Rydde op i den linde strøm af bestikkelse, korruption, svindel og humbug, som i alt for mange år har plaget indisk politik. Rydde op i de politikere, der lader sig købe og som gerne betaler borgere med penge eller alkohol for at få deres stemme. Rydde op i alle de fordækte aftaler, der eksempelvist betyder unødvendigt dyre elpriser for nogle af landets fattigste borgere. Kort sagt: rydde op og få idealerne tilbage til indisk politik.

Manden bag denne simple – og nogle vil nok sige dybt naive – vision er Arvind Kejriwal, der møjsommeligt kæmper sig vej gennem det politiske system og etablerer AAP, der står for Det almindelige menneskes parti. Kampen og rejsen dokumenteres med sirlig opmærksomhed af de to unge, indiske filmskabere Khushboo Ranka og Vinay Shukla, hvis film An Insignificant Man havde premiere på filmfestivalen i Toronto sidste år, og siden da er blevet vist i blandt andet Tromsø og Göteborg. Dette er kulminationen på en mere end to år lang filmisk rejse, der på mange måder mimer den politiske rejse:

«Vi havde fået nys om, at der var noget interessant på færde i Delhi,» fortæller Vinay Shukla på en Skype-forbindelse, og fortsætter:

«Derfor valgte vi at flytte fra Bombay og til Delhi for at kunne følge begivenhederne på tæt hold. Ofte fik vi at vide, at vi nok spildte vores tid, men vi kunne jo se lige for øjnene os, at noget gryede, noget stort, var ved at ske.»

Politik som et show. Og det store, som var ved at ske, var at Arvind Kejriwal lykkedes med at omforme sine idealistiske og revolutionære tanker til en konkret, politisk bevægelse, der langsomt tager til i styrke. Og det er netop portrættet af en politisk bevægelse, der er det dybt interessante i An Insignificant Man. Hvordan en politisk bevægelse bliver udklækket, hvordan den vokser, hvilke hindringer, den møder på sin vej og hvordan den kan lykkes. Dette er tematikken i filmen, og den udfoldes i en klassisk flue-på-væggen-stil, som var et bevidst valg for de unge filmskabere:

«I Indien er vi efterhånden så vant til at politik reduceres til et show, en performance. Derfor ønskede vi at skildre en meget mere konkret og virkelighedsnær udgave af politik. Det paradoksale er, at selvom vi er verdens største demokrati, er de fleste af os meget langt fra de demokratiske idealer om at tage aktivt del i politikken, gå til møder og diskutere. Ved at være flue på væggen over så lang tid, håber vi, at vi kan tydeliggøre, hvordan politik ikke blot er et show, men også noget helt konkret, der finder sted i verden og blandt mennesker,» forklarer Khuskboo Ranka.

De mere end to års optagelser førte til 400 timers råfilm, som så blev klippet ned til 100 minutters dokumentar. Udvælgelsen skete primært med nysgerrighed som kriterium:

«Både Khuskboo og jeg er politiske novicer. Vi vidste intet om politiske bevægelser og aktivisme, da vi startede det her projekt. Vi havde derfor heller ingen fordomme, der kunne stå i vejen for filmen. Samtidig lod vi vores nysgerrighed guide os, når vi ledte efter klip, som skulle med i den endelige film,» forklarer Vinay Shukla.

Og der er nok at være nysgerrig omkring, når man ser filmen. I sig selv er det en fascinerende historie om en undseelig mand, der udfordrer det etablerede system ved at turde drømme stort. Samtidig demonstrerer filmen, hvor vanskeligt det er at omsætte idealer til realpolitik. For det første er der alle de interne stridigheder undervejs. I filmen ser vi blandt andet hvordan de mange frivillige, som er AAPs drivkraft, også bliver en hæmsko, fordi flere frivillige med tiden vil mele deres egen kage og selv stille op for partiet – selvom Kejriwal fastholder, at de frivilliges opgave er at finde egnede kandidater og ikke blot pege på sig selv. Flere af filmens scener viser også et tiltagende mere komplekst billede af Kejriwals person, da vi ikke er sikre på, om han også selv er ved at blive ramt af magtsyge, da det efterhånden går op for ham, at mange har i sinde at stemme på ham. Det er filmens styrke, at den ikke entydigt hylder Kejriwal, men derimod hylder modet til at skabe forandring. I dag er AAP ved magten i Delhi og ved at mobilisere sig i flere af Indiens stater, hvor man søger at udfordre de etablerede partiers magt. Kejriwal bliver fortsat anklaget for at være mere aktivist end seriøs politiker, og flere skandaler har skadet AAPs omdømme, så vejen mod visionens opfyldelse er på ingen måde nået.

«Mange indere har sådan et karma-agtigt forhold til politik, hvor man tænker, at vi nok får det, som vi har fortjent.»

Penge fra folket. Filmens tilblivelse er ikke kun resultatet af to filmskaberes vedholdende arbejde hen over to år, men også det, som i sig selv er en lille bevægelse – nemlig brugen af crowdsourcing til at finansiere optagelserne. I Indien er der meget få støttekroner til dokumentarfilm, og da stort set ingen til politiske dokumentarer. Derfor indså Shukla og Ranka, at de måtte gå alternative veje. I deres crowdfunding-kampagne forsøgte de at mobilisere 20 000 dollars, men landede i stedet på hele 120 000 dollars og er dermed en af landets mest succesfulde crowdfunding-kampagner. Langt størstedelen af pengene kommer fra indere, og Shukla forklarer villigheden til at donere således:

«Jeg tror, at mange mennesker efterhånden er trætte af main-stream-mediernes ensidige dækning af politik som et show. Man ønsker at få mere viden om det politiske på et mere menneskeligt niveau, og så tror jeg, at det var en fordel, at vi ikke er journalister, men to outsidere, som ellers er mest vant til at lave fiktions-kortfilm og som var meget grønne udi politisk film,» lyder det fra Vinay Shukla.

Successen med filmen og med kampagnen har gjort, at Shukla og Ranka i dag har fået etableret et mindre netværk af filmskabere i Indien, der gerne vil skabe politiske film. For øjeblikket er de eksempelvist i gang med at hjælpe en kammerat med at lave en film om dødsstraf i Indien. Da jeg afslutningsvist spørger de to filmskabere om hvad de håber, at deres film kan gøre, svarer de nærmest samstemmigt:

«Mange indere har sådan et karma-agtigt forhold til politik, hvor man tænker, at vi nok får det, som vi har fortjent. Men vores film kan forhåbentlig illustrere, hvordan handling kan medføre ændring.

Filmen har tidligere blitt vist på Filmfestivalen i Tromsø, og i mars kan filmen ses på festivalen CPH:DOX i København.

Mer informasjon og trailer her: http://insignificantman.com/ 

---
DEL