Abonnement 790/år eller 190/kvartal

«Immunologisk invaliditet»

PANDEMI / Måske vil frygten for bakterier og vira i fremtiden i stadigt stærkere grad føre til et sygdomsberedskab præget af totalitær overvågning og kontrol. En blind tiltro til vaccinationer kan føre til en udfasning af menneskets eget immunsystem.

Tyskeren Johann Peter Frank lagde med sit hovedværk Den fuldstændige medicinske politik allerede på overgangen mellem det 18. og 19. århundrede grunden til socialmedicinens fortolkningsret over alle samfundsområder. Han blev dermed reelt fader til den offentlige hygiejnetanke, der slog igennem først i det 20. århundrede.

Men det var med fremvæksten af moderne eksperimentel bakteriologi i det 19. århundrede, sådan som den repræsenteredes af pionerer som Robert Koch og Max von Pettenkofer, at denne indretning af samfundet efter sundhedsmæssige hensyn i takt med udviklingen af teorier om bakterier som monokausal årsag til sygdom fik sit afgørende gennembrud. Med kendskabet til epidemisk smittespredning opstod forestillingen om behovet for en generel samfundsmæssig hygiejne med henblik på at bevare en høj statistisk frekvens af sundhed i det stadigt mere komplicerede industrialiserede samfund. Dette medicinske paradigmes eksperimentelt-naturvidenskabelige karakter gjorde sygdom til et spørgsmål om bakterie-overførsel, en næsten irrationel udefrakommende trussel mod menneskers sameksistens.

Alfons Labisch, tysk læge og medicin-historiker, skriver i sin Hygiejne-revolutionen i den medicinske tænkning: «Sundhed blev den endegyldige orienterings-markør for, hvordan man skulle forholde sig i den industrielle verden, en markør, som alle var forpligtiget til at overholde, og som ikke var til at betvivle, fordi den var videnskabeligt bevist…»

Problemet med denne sygdomsopfattelse er imidlertid, at den er rippet for ontologiske kvaliteter der har øje for naturens og dermed sygdommens – indre helhedsvæsen og forbindelse med individet – og i stedet reducerer sygdom til en social overflade, bestående af de smittekæder, der skabes i folkemasser. Det epidemiologisk-bakteriologiske tankesæt gjorde tal og statistik til uafviselige parametre for fremskridtene i sygdomsbekæmpelsen og blev dermed i stand til at skubbe en dogmatisk tiltro til kvantitative målemetoder ind imellem det tillidsforhold mellem læge og patient, der hidtil havde været gældende i den kliniske medicin.

Dette kan i vor tid vise sig at blive en farlig udvikling.

Social hygiejne vigtigere end vaccinationer?

Den epidemiologiske revolution kulminerer på en måde med corona-krisen. Som Christian Drosten, virolog fra Charité-hospitalet i Berlin og om nogen en af de hovedansvarlige for regeringen Angela Merkels tyske corona-politik fra marts 2020, sagde: «Det er virus, der bestemmer lock-down.»

Efterhånden som den sociale hygiejne blev virkeliggjort i form af rent vand, bedre sanitære forhold, ernæring og øget levestandard i de vestlige samfund, nedbragte den gradvist de statistiske kurver over epidemiske infektionssygdomme. Men undervejs synes den også at have forbundet sig med den forestilling, at det var lægemidler/vaccinationer, der var primær-årsag til denne udvikling. Det er der imidlertid intet historisk belæg for.

Læge Suzanne Humphries og sygdomshistoriker Roman Bystrianyk påviser i deres bog Dissolving Illusions: Disease, Vaccines and the Forgotten History, at både vaccine og antibiotika i sammenligning med bedre sanitære forhold har haft minimal betydning på nedgangen i sygdomsstatistikkerne over diverse infektionssygdomme i løbet af de sidste to århundreder. Også det vaccine-baserede bidrag til flokimmuniteten er på grund af vaccinernes varighed, skiftende virkning og den manglende immunitet ved naturlig smitte højst tvivlsom.

Det vaccinebaserede bidrag til flokimmuniteten højst tvivlsom.

Alligevel har WHO (World Health Organization) nogle steder på sin offentlige præsentation af sin organisation i løbet af kun ganske få måneder i 2020 ændret organisationens definition af flok-immunitet på afgørende punkter. Den 9. juni defineredes «flok-immunitet» som «den indirekte beskyttelse mod en infektionssygdom, som finder sted, når befolkningen er immun enten igennem vaccination eller immunitet udviklet ved tidligere smitte.» Den 13. november samme år var denne definition ændret til: «Flokimmunitet – også kendt som ’befolkningsimmunitet’ – er et begreb benyttet om vaccination, i hvilken en befolkning kan beskyttes mod en særskilt virus, når der nås en tilstrækkelig høj tærskel for vaccinationen.»

Claus Hancke, København, speciallæge i almen medicin og specialist i Orthomolekylær behandling, en medicin, som forsøger at forebygge og behandle sygdomme med substanser, der er naturlige for kroppen, mener, at en blind tiltro til vaccinationer som middel til udryddelse af alle sygdomme i værste fald kan føre til en fuldkommen udfasning af menneskets eget immunsystem og en kollektiv immunologisk katastrofe.

– Hvis vi skal vaccineres hver gang en eller anden virus muterer, siger han, så vil vi efter måske 3 generationer opleve flere og flere mennesker med «immunologisk invaliditet». Et begreb, jeg har lanceret i mit amerikanske netværk, hvor jeg kalder det «immuno-disability».

Spørgsmål om national sikkerhed

Den karismatiske sydtysker, Ingmar Hoerr, er den virkelige fader til RNA-bioteknologien og har via sit firma CureVac arbejdet i over 20 år på denne opdagelse. I marts 2020 tilbød Donald Trump det sydtyske firma en sum penge for at få produktionen af og rettighederne til vaccinen overført til USA, hvilket næsten medførte en udenrigspolitisk krise mellem de to lande. Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer udtalte i den forbindelse, at coronakrisen ikke længere bare var en sundhedskrise, men et spørgsmål om national sikkerhed.

Den epidemiologisk orienterede medicin har opnået i vor tid som en ny religion.

Financieringen af Hoerrs firma CureVac var i lang tid et problem, ind til Hoerr rendte ind i Friedrich von Bohlen, nevø til Alfried Krupp von Bohlen und Halbach. Denne var indtil 1967 eneindehaver af stålkoncernen med det historisk klingende navn: Thyssen-Krupp.

Friedrich von Bohlen har store visioner, især hvad angår helbredelsen af kræft. Men hvem skal afgøre, hvordan medicinsk behandling af kræft i fremtiden skal foregå – sundhedsmyndighedernes eksperter eller kræft-patienterne selv? I den forbindelse er Bohlens ord i den video, der er fremstillet om hans arbejde med kræftbehandling, foruroligende: «Man må differentiere meget stærkt mellem, hvad patienten egentlig virkeligt vil, og dét, staten mener om, hvordan den enkelte burde beskyttes, og her mener jeg, der åbner sig en afgrund i kommunikationen.»

Bortset fra at den anspændte dialog mellem supermagter som USA og Kina har fremkaldt bevidstheden om patogenernes potentielle anvendelse i biologisk krigsførelse, så har corona-krisen også vendt opmærksomheden mod behovet for nødvendigheden af en ny global solidaritet i sygdomsbekæmpelsen. Dette især hvis denne bliver synonym med en vaccine, en solidaritet, som også må finde nedslag i diverse patentlovgivninger.

Desværre går vaccineproduktionen inden for rammerne af en international udvikling af magtkarteller imellem erhvervsliv og en statslig Public-Management-strategi ikke i den retning. Noget som blandt andet ses af den amerikanske Bayh-Dole-lovgivning fra 1980.

Globalt sundheds-diktatur?

Med tanke på, at Tysklands to store tidsskrifter der Spiegel og Stern mellem jul og nytår på deres respektive forsider præsenterede dels de to udviklere af Pfizer-BioNTech-vaccinen, tyrkisk-tyske Özlem Türeci og Ugur Sahin – som «frelsere», dels lod de Hellige Tre Konger bære den nye vaccine frem for Jesus-barnet, så er der ikke langt til at opfatte den triumf den epidemiologisk orienterede medicin har opnået i vor tid som en ny religion. Den religiøse dogmatik er implicit i uafviseligheden af diverse corona-tal – en sygdomsstatistik, som de fleste hverken kan overskue eller afvise. Og det sygdomsberedskab, der er forbundet med den moderne Public Health-tankegang, synes samtidig gradvist at antage en hierakisk form, der giver mindelser om en teokratisk pavestatsstruktur.

Både vaccine og antibiotika har i sammenligning med bedre sanitære forhold haft minimal betydning på nedgangen i sygdomsstatistikkerne.

Øverst i dette globale medicinske hierarki står WHO, hvis leder Tedros Adhanom Ghebreyesuser er den første i organisationens historie, der har en immunologisk, men ikke en lægefaglig uddannelse. WHO gik for øvrigt i 2005 fra at være en rådgivende institution til en institution med «ordregivende myndighed.» Det var også denne organisation, som i maj 2009 ændrede definitionen af en pandemi fra at være et spørgsmål om et højt antal døde til et spørgsmål om en hurtig smittespredning.

På næste trin står de forskellige hospitaler og medicinske centre, der næsten alle har et epidemiologisk udgangspunkt. Det er f.eks. Robert Koch-Institut i Tyskland, CDC i USA og det europæiske EMA. Herefter følger de lokale sundhedsmyndigheder i de enkelte lande – Folkehelseinstituttet i Norge, Sundhedsstyrelsen i Danmark etc.

Nederst i pyramiden kommer alle de medier – også elektroniske – som har til opgave at formidle information til borgerne om oplysninger, der skønnes sundhedsmæssigt relevante.

En institution som det tyske Robert Koch-Institut betegner sig selv som «en netværksknude for global sundhed». Hvordan virkeliggøres det epidemiologiske sygdomsberedskab, der er instituttets mål? Stikord i det, der med et samlebegreb kaldes for Epidemic Intelligence (EI) er udforskning, overvågning og kontrol af sygdomspatogener med henblik på en tidlig vurdering af og advarsel til befolkningerne om truende epidemier af smittefarlige infektionssygdomme. Dette kaldes for: Strukturelt beredskab. Det første system for overvågning af smittespredning i EU-regi, nemlig The European Surveillance System (TESSy), har hovedkontor i Solna, Sverige.

Det store spørgsmål er, om det dermed bliver stater med hierarkisk opbyggede styreformer og udstrakt brug af teknologisk overvågning, som er bedst egnede til forvaltningen af det epidemiologiske sygdomsberedskab? WHO, hvis leder siden sin stilling som sundhedsminister i Etiopien har haft et nært forhold til det kommunistiske styre, har været aktiv med at rose Kina i landets håndtering af corona-krisen.

At medicinen kunne udvikle sig i en retning, der ville sanktionere indførelsen af et globalt sundheds-diktatur med det altruistiske sigte at beskytte befolkningen, det var Benjamin Rush (1746–1813), én af USAs «founding fathers» og selv læge, inde på, da han allerede i det 18. århundrede talte om nødvendigheden af at storme «den medicinske videnskabs Bastille»: «Med mindre vi bringer frihed inden for medicinen ind i Konstitutionen, vil der komme en tid, hvor medicin vil organisere sig selv i et hemmeligt diktatur.»


Les også: Er det noen grunn til å juble over koronavaksinen?

- egenannonse -

Siste kommentarer:

Siste artikler

Vår skjebnesvangre skjebne (ANTI-ØDIPUS OG ØKOLOGI)

FILOSOFI: Kan en værenstenkning hvor tilblivelse, vekst og forandring er grunnleggende, åpne for nye og mer økologisk fruktbare forståelser av og holdninger til verden? For Deleuze og Guattari begynner ikke begjæret med mangel og er ikke begjær etter det vi ikke har. Gjennom fokus på begjær som tilknytning og kobling – en forståelse av identitet og subjektivitet som grunnleggende knyttet til det mellomliggende som tilkoblingen utgjør. Det de får frem ved å påpeke dette, er hvordan det ødipale begjæret og kapitalismen er knyttet til hverandre, og til konstitueringen av en bestemt form for personlig identitet eller subjektivitet. Men i dette essayet av Kristin Sampson, knyttes Anti-Ødipus også opp til førsokratikeren Hesiod, til noe helt pre-ødipalt. NY TID gir leseren her et filosofisk dypdykk til ettertanke.

En kærlighedsaffære med livets stof

MAT: Denne bog kan beskrives slik: «En fest af historier, poesi og kunst, der udforsker madkulturen i en tid med konvergerende økologiske kriser – fra den fortærende landbrugsmaskine til den genopbyggende gærende krukke.»

Om forholdet mellom diktning og filosofi

FILOSOFI: Stefán Snævarr går i boken The Poetics of Reason mot et for stramt begrep om rasjonalitet: Å leve rasjonelt er ikke bare å finne de beste midlene til å realisere ens mål, men også å gjøre livet meningsfullt og sammenhengende. Deler av dette arbeidet bør inn i alle fagområder som er opptatt av modeller, metaforer og fortellinger.

Utopiens glød

FILOSOFI: roblemet med en håbefuld optimisme er, at den ikke tager tidens klimakrise tilstrækkelig alvorlig og ender med at acceptere tingenes tilstand. Men findes der et håb og en utopi der gemmer på en skabende og kritisk kraft? NY TID ser her nærmere på tyske Ernst Blochs håbsfilosofi. For tyske Ernst Bloch må man genopdage den ild i vores konkrete erfaring der foregriber mulige fremtider i det virkelige her og nu.

Gjensyn med virkelighetens maskinrom

AGORA: Snaue 50 år etter publikasjonen av Anti-Ødipus av Gilles Deleuze og Félix Guattari har ikke verket mistet sin relevans ifølge det norske tidsskriftet AGORAs nye temanummer. Anti-Ødipus har snarere vist seg som en profetisk og høyt anvendelig begrepslig verktøykasse til granskningen av en finans- og informasjonskapitalistisk samtid. I dette essayet henvises det også til bokens påstand om at det ikke finnes noen økonomi eller politikk som ikke i høyeste grad er gjennomsyret av begjær. Og hva med det fascistiske der noen ledes til å begjære sin egen undertrykkelse som om det innebar frelse?

Selviscenesettelsen som kunstnerisk strategi

FOTO: Frida Kahlo var midtpunktet i en sofistikert internasjonal krets av kunstnere, skuespillere, diplomater og filmregissører. I Mexico var hun tidlig en tehuana – et symbol på en myndiggjort kvinne som representerer et annet kvinneideal enn det som er forankret i den tradisjonelle marianismo. Men kan vi også her se de kvinnelige stereotypiene ‘skjøge’ og ‘madonna’ i én og samme person?

Vi lever i en kollektiv drømmeverden

ESSAY: Bibelen, ifølge Erwin Neutzsky-Wulff: Testamentene i Bibelen er relatert til en «besynderlig blanding av babylonsk mytologi, myter, og historieforfalskning». For ham har ingen religion som kristendommen frembrakt like mange uhyrlige påstander, og ingen har i samme grad tatt det samme for innlysende sannheter. Neutzsky-Wulff behersker ti språk flytende og påstår at ingen ytre verden står i motsetning til den indre. Dessuten at med et såkalt subjektivt ‘jeg’ er vi fanger i et somatisk fengsel. Mulig å forstå?

Hvorfor spør vi alltid om grunnen til at menn begår voldsgjerninger, istedenfor å spørre hvorfor de ikke lar det være?

FEMICID: Drap på kvinner skjer ikke bare strukturelt og ikke bare ut fra kvinnefiendtlige motiver – de blir også i høy grad bagatellisert eller går ustraffet.

Jeg var helt ute av verden

Essay: Forfatteren Hanne Ramsdal forteller her hva det vil si å bli satt ut av spill – og komme tilbake igjen. En hjernerystelse fører blant annet til at hjernen ikke klarer å dempe inntrykk og følelser.

Når man i stillhet vil disiplinere forskningen

PRIO: Mange som reiser spørsmål om legitimiteten til USAs kriger, synes å bli presset ut fra forsknings- og mediainstitusjoner. Et eksempel er her Institutt for fredsforskning (PRIO), som har hatt forskere som historisk sett har vært kritiske til enhver angrepskrig – som neppe har tilhørt atomvåpnenes nære venner.

Er Spania en terrorstat?

SPANIA: Landet får skarp kritikk internasjonalt for politiets og sivilgardens utstrakte bruk av tortur som aldri straffeforfølges. Regimeopprørere fengsles for bagateller. Europeiske anklager og innvendinger ignoreres.

Er det noen grunn til å juble over koronavaksinen?

COVID-19: Fra offentlig hold ytres det ingen reell skepsis til koronavaksinen – man anbefaler vaksinering, og folket er positive til vaksinen. Men er omfavnelsen av vaksinen basert på en informert beslutning eller et blindt håp om en normal hverdag?

De militære sjefene ville utslette Sovjet og Kina, men Kennedy sto i veien

Militært: Vi tar for oss amerikansk strategisk militærtenkning (SAC) fra 1950 til i dag. Kommer den økonomiske krigen å bli supplert ved en biologisk krig?

Hjemlengsel

Bjørneboe: Jens Bjørneboes eldste datter reflekterer i dette essayet over en mindre kjent psykologisk side ved sin far.

Arrestert og satt på glattcelle for Y-blokka

Y-BLOKKA: Fem demonstranter ble ført vekk i går, blant dem Ellen de Vibe, tidligere direktør i Oslos plan- og bygningsetat. Samtidig havnet Y-interiøret i containere.

En tilgitt, lutret og salvet korgutt

Tangen: Finansnæringen tar kontroll over norsk offentlighet.

Michael Moores nye film: Kritisk til alternativ energi

MiljøFor mange er grønne energiløsninger bare en ny måte å tjene penger på, hevder regissør Jeff Gibbs.

Pandemien vil skape en ny verdensorden

Mike Davis: Ifølge aktivisten og historikeren Mike Davis ligger det i ville reservoarer, som blant flaggermus, opptil 400 typer koronavirus som bare venter på å smitte over til andre dyr og mennesker.

Sjamanen og den norske ingeniøren

SAMHOLD: Forventningen om et paradis fritt for moderne framskritt ble til fortellingen om det motsatte, men mest av alt handler Newtopia om to svært ulike menn som støtter og hjelper hverandre når livet er som mest brutalt.

Hudløs eksponering

Anoreksi: Ublu bruker Lene Marie Fossen sitt eget forpinte legeme som lerret for sorg, smerte og lengsel i sine serier av selvportretter – aktuelle både i dokumentarfilmen Selvportrett og i utstillingen Gatekeeper.