Ilden som livskilde


Georgio Agamben bringer leseren på sporet av de helt vesentlige spørsmålene om litteraturens forvandlende kraft – forholdet til selve livets mysterium. 

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 2017-12-01
The Fire and the Tale
Forfatter: Giorgio Agamben
Stanford University Press, UK

Agambens seneste bog består af en række essays der kredser om forholdet mellem kunst og liv. Hvad er der på spil i litteraturen? Er der en ild som vores fortællinger har tabt, men som den skrivende forsøger at genopdage? Hvad er denne filosoffens sten som forfatteren med en alkymists lidenskabelighed forsøger at fremmane i ordenes smelteovn? The Fire and the Tale behandler litteraturen, sprogets mysterium, den skabende handling (poetisk handling), læsningens vanskelighed, fra bogen til skærmen og forholdet mellem skrift og liv. Bogen bringer læseren på sporet af de helt væsentlige spørgsmål om litteraturen som forvandlende kraft – forholdet til selve livets mysterium.

Tabet af ilden. Vi er omringet af litteratur og fiktion fra alle sider. Aldrig har der været udgivet så mange bøger, men litteraturen selv er blot én kommunikationsform blandt mange. Litteraturen som livsdannende utopi, derimod, som erfaringsbearbejdende kraft, har mistet sin betydning. Når menneskeheden ifølge Agamben skridt for skridt bevæger sig stadig længere væk fra kilderne til livets mysterium, er det fordi vi gradvist taber erindringen om det som litteraturens tradition har lært os om ilden – livskilden. Apuleius’ (f. 125 e.Kr.) Det gyldne æsel (Metamorfosene), hvis hovedperson forvandles til et æsel, finder i sidste ende heling i litteraturens forvandlende indvielse. Mødet med ildens livskilde er i litteraturens billedskabelse et møde med indvielsens gådefulde skønhed og grusomhed der er vores liv. Med afsæt i en jødisk legende fra hasidismen lærer vi at vi ikke kan få ilden, men vi kan fortælle historien, og dette burde være tilstrækkeligt. Mysteriet skjuler altid sin ild, men vi lærer den at kende gennem vores fortællinger. Der er altså noget udenfor sproget som fortællingen forsøger at fremmane – dog har vi kun adgang til dette gennem sproget. Det er her vanskelighederne begynder for det moderne menneskes omgang med litteraturen: Den afslører enten for meget eller ingenting. Enten reduceres litteratur til den gode historie eller til kommunikation af følelser og liv. Men troen på litteraturens dannende utopi, er troen på tabet af ilden. Med Agambens ord: «Litteraturen er det sted hvor vi ser det mørke lys der kommer fra mysteriet.» Ilden er livsmysteriets mærke der påføres sproget. «De litterære genrer – tragedien, elegien, hymnen og komedien er intet andet end forskellige …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Abonnement halvår kr 450

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)