Hvordan medvirker og påvirker malerier og fotografier af offentlige personer indenfor politik og kulturliv til at skabe en affektiv hukommelse og en idealisering eller direkte deform opfattelse af disse personer?
I bogen Retratos públicos: Pintura y fotografía en la construcción de imágenes heróicas en América Latina desde el siglo XIX af den uruguayanske forfatter og litteraturprofessor, Laura Malosetti Costa (Montevideo 1956), tager hun fat på dette emne for Latinamerikas vedkommende siden 1800-tallet.
Direkte oversat betyder bogtitlen: «Offentlige portrætter. Maleri og fotografi i konstruktionen af heroiske billeder en Latinamerika siden det 19. århundrede».
Fra helte og heltinder fra de latinamerikanske republikkers uafhængighedskrige mod de europæiske kolonimagter i begyndelsen af 1800-tallet, til 1900-tallets latinamerikanske globale “mega-stars” som argentinske Ernesto Che Guevara og i mindre grad cubanske Fidel Castro og den argentinske førstedame Eva Perón, kendt som Evita.
Costa fokuserer sin analyse af malerier og fotografier på udvalgte heltefigurer. Hun undersøger også kritisk det næsten totale fravær af eksempelvis heltinden Juana Azurduy, der kæmpede for Vice-kongedømmet Rio de la Platas (i dag Buenos Aires) uafhængighed fra den spanske trone.
Costa belyser således det problematiske i fraværet af kvindelige heltefigurer op gennem næsten hele 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Først med Eva Perón, født Duarte, den argentinske førstedame til præsident Juan Domingo Perón i efterkrigstidens Argentina i anden halvdel af 1940erne, får de latinamerikanske kvinder og mænd en offentlig kvinde heltinde.
Heltedyrkelse og hadegørelse
Diverse fotografier og malerier er med til at opretholde en heltedyrkelse – altså en forgudelse – men samtidig også alt afhængig af modtageren det modsatte: En satanisering og hadegørelse af noen offentlige personer. Denne satanisering er sket gennem årtier med særligt politiske og religiøse årsager for at satanisere eksempelvis kommunismens forhold til fri abort og religion – og dermed brugt af religiøse højrefløjspartier og den katolske kirke mod eksempelvis peronist-partiet i Argentina.
Selv siger Laura Malosetti Costa, at «analysen af disse portrætter af helte og heltinder og latinamerikanske mentorer, der har påvirket mange generationer, forsøger at forstå, hvordan disse blev en del af den kollektive hukommelse og virkelighed. Hvordan det blev opfattet og modtaget, og hvad disse personer har af magt – også de udvalgte malerier og fotografier – for at triumfere og op til i dag være de mest kendte og anerkendte», siger hun.
Med andre ord er disse helte og heltinder op til i dag en del af latinamerikanernes selvopfattelse, og deres dyder opfattes som udpræget latinamerikanske kerneværdier som opofrelse og betingelsesløs kamp for den totale frihed og selvstændighed – ifølge forfatteren næsten alliance-frihed eller -neutralitet overfor verdens supermagter og store politiske og økonomiske blokke.
De latinamerikanske militære og politiske hovedpersoner i forbindelse med regionens uafhængigskrige fra Spanien og Portugal i de tre første årtier af 1800-tallet bliver undersøgt fra Manuel Belgrano i Argentina over de to store Simon Bolívar og José de San Martin. Forfatteren konkluderer blandt andet, at disse ikoniske frontfigurer i uafhængigskrigene fra de europæiske kolonimagter i århundreder er blevet brugt som eksempler på Latinamerikas legitime selvbestemmelse. Men hun konkluderer også, at denne absolut patriarkalske samfundsorden særligt de sidste par årtier støder modstand fra latinamerikanske yngre generationer, der går meget op i ligestilling.
Det interessante er ifølge forfatteren, at ofte er sandheden, eller den accepterede sandhed, om disse personer ikke altid opfyldt i de malerier og fotografier, der er dominerende helt frem til i dag. Derimod konkluderer forfatteren, at det er de versioner, der bedst personificerer de ideer, som hver helt og heltinde huskes for.
Ernesto ’Che’ Guevara og Eva Perón
En interessant del af bogen er forfatterens belysning af, hvordan visse portrætter formår – eller ikke – at opretholde affektive og tænkte grupperinger. Både fanatiske tilhængere som hadefulde modstandere. Og her er to personer helt frem til i dag dem, der virkelig skiller vandene og polariserer ikke bare i Latinamerika men også resten af verden – Ernesto ’Che’ Guevara og Eva Perón.
Diverse malerier og fotografier af Evita polariserer sig i dag mellem kærlighed og had.
Netop med de to sidstnævnte fra det 20. århundredes anden halvdel konkluderer forfatteren, at begge i dag er på t-shirts og i bøger og internet og dermed ikke bare er ikoner men eksempelvis for Evitas vedkommende ansigtet for en hel nation. I dette tilfælde Argentina. Eva Duarte (1919-1952) blev gift med den fremstormende general og politiker Juan Domingo Perón, hvis såkaldte peronist-parti siden har været det altdominerende i argentinske politik. Bogen konkluderer, at selvom Eva – kaldet lille-Eva (Evita) – siden har repræsenteret symbolet på en stærk kvinde, der trådte ud af skyggen af sin stærke mand, så polariserer diverse malerier og fotografier af hende sig i dag mellem kærlighed og had.
Disse ekstremer, himmel og helvede, er ifølge Laura Malosetti Costa stadig en del af den offentlige heltedyrkelse i regionen, hvor alle lande i dag har to politiske fløje og befolkningsgrupper, der står skarpere og skarpere overfor hinanden i vitale spørgsmål som borgerrettigheder, seksualitet herunder fri abort, klimaforandringer og grundlæggende værdier. Dét kommer også til udtryk i nutidens ikoner, hvor spindoktorer og marketingsafdelinger bare er med til at skabe disse ikoner i realtid.
Forfatteren kommer med en hævet pegefinger: At Latinamerika trods et eksisterende opgør med macho-kulturen til fordel for kvinders rettigheder og seksuelle og etniske mindretals – stadig ikke har fundet en mindre ekstrem måde at fremstille og tolke de offentlige personer.
Bogen er interessant som et tilbageblik men er endnu mere relevant for at forstå nutidens Latinamerika – der stadig kæmper med at finde mere ligelige og fredelige forbilleder.
