Ikke helt det samme som venlighed, mildhed, generøsitet, som godhed, som sød, som blød, som kvaliteten af fløjl, som underfundig hemmelig

En vakker og klok bok om nennsomhet som en aktiv passivitet og motstand innenfor etikk og politikk.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Der findes ord vi tror vi kender og derfor ikke gør et større nummer ud af. Gentleness, på dansk ‘nænsomhed’ eller ‘mildhed’, er et af dem. Nænsomheden må nemlig finde sin stemme. Vi kan ikke tage den for givet, hverken som noget vi forstår eller som noget vi gennemlever. Dufourmantelles bog består derfor af en serie tableauer der i små sproglige tankefulde scener maler sig frem til det som ikke lader sig tænke i ét begreb, men som gradvist faktisk lader sig tænke. I sig selv ret forbløffende. En malende skrift. Børn der med naivitet leger statue, de snoede vinger fra en sommerfugl i beskyttende kokon, de flade stenstøtter arrangeret som hellige sten i en have. Alle kræver de nænsomhed. Og lidt efter lidt tager nænsomheden form.

En hemmelig dyd

Et sovende barn har alle dage været et universelt billede på nænsomhed. Nænsomhed er dog ikke ren natur. Den skal læres. Måske ligefrem en dyd. Det er altid en forbrydelse at angribe mildheden og nænsomheden. Den er det hemmelige livs kraft. Og ja, den er barndommens hemmelige navn. Navnet for opdagelse og udforskning, et reservoir for en hemmelig forbundethed med verden. Uden den ville der ikke være liv: det nyfødte fosters første bevægelser og senere barndommen. Intet barn kommer ordentlig igennem denne uden nænsomhed.

Helende kraft

Saken er åpen for Ny Tids abonnenter. Logg inn i toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Kommentarer