I Kinas skygger

Historikeren Wang Gungwu – kjent for studier av kinesiske samfunn – har skrevet sine memoarer om en oppvekst i Britisk Malaya i skyggen av det Kina det aldri ble mulig å vende tilbake til.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 03.12.2018

Home is Not Here

Wang Gungwu

NUS Press

Singapore

«Jeg var hverken den slags kineser, det nye Kina ønskede, eller den slags, min far havde håbet, jeg ville blive,» skriver historikeren Wang Gungwu om en af sine tidlige voksenerkendelser. Han var vokset op i 1930’ernes Britisk Malaya sammen med sine forældre, der var migreret fra Kina for at arbejde – men altid med en plan og et intenst ønske om at vende tilbage. Drømmen om Kina blev spoleret af en verdenskrig og siden en borgerkrig.

Begge dele ramte også familiens eksil, Ipoh, der i dag er hovedstad i den malaysiske delstat Perak, og som blev grundlagt af briterne i slutningen af det 19. århundrede for at huse arbejdere fra blandt andet Kina og Indien til tinminer og gummiplantager i området.

Kina var ikke lenger Kina

Siden Wang Gungwus forældre aldrig havde ønsket at slå sig ned uden for Kina, men derimod levede de første mange årtier med en drøm om at vende tilbage, opdragede de deres søn til at orientere sig mod en kinesisk fremtid. Som det så ofte sker for migranter, var den fremtid imidlertid uforudsigelig. Det Kina, Wang Gungwus forældre kendte, var allerede under opløsning da de rejste ud – fra Qing-dynastiets kejserrige til Sun Yat-sens republik – og siden forandrede den japanske besættelse under Anden Verdenskrig og det efterfølgende opgør mellem nationalister og kommunister landet for altid.

Trods omfattende økonomisk krise og en borgerkrig under opsejling forsøgte familien at vende tilbage til hjemlandet i efterkrigsårene, men måtte af helbreds- og sikkerhedshensyn opgive forsøget. I mellemtiden havde politiske modsætninger i Kina spredt sig til de store kinesiske mindretal i hele Sydøstasien, og i kombination med anti-koloniale selvstændighedsbestræbelser i Britisk Malaya var heller ikke Ipoh længere det sikre, om end ufrivillige eksil, byen tidligere havde udgjort.

Memoarer

Nogen burde have bistået Wang Gungwu mere nidkært i redigeringen af hans memoirer, der bærer stærkt præg af, at historikeren oprindeligt havde sine egne børn i tankerne som læsere (som han selv skriver i forordet). Home Is Not Here kunne have været en vedkommende personlig beretning om et kapitel af historien, som har haft afgørende betydning ikke bare for Wang Gungwus egen tilgang til studier af Kina og kinesiske samfund uden for landet, men for selve dannelsen af det moderne Øst- og Sydøstasien.

Wang er forfatter til adskillige lærebøger om det moderne Kina udgivet på Singapore-forlaget World Scientific og til omfattende studier af kinesisk migration, hvor han stiller sig kritisk overfor det meget anvendte begreb «diaspora», et begreb, Wang mener er homogeniserende og vildledende, fordi kinesere uden for Kina – ligesom hovedlandet selv – langt fra er en monolitisk størrelse.

En historikers tilblivelse

Netop det aspekt, diasporaens kompleksitet, bliver til gengæld udfoldet gennem Wangs egne opvæksterfaringer. Hans memoirer kan i den forstand bruges til at blive klogere på den store sociale, sproglige, kulturelle, religiøse, økonomiske og politiske diversitet, der præger både Kina og kinesiske minoriteter uden for hovedlandet. En diversitet, der også tydeligt prægede selv så relativt lille en verden som Ipoh og omegn i midten af det 20. århundrede.

Home Is Not Here gir et interessant innblikk i en global historikers og en global histories tilblivelse gjennom noen av det 20. århundres mest dramatiske tiår.

Det er en skam, at Wang Gungwu ikke har gjort mere ud af at udfolde forbindelserne mellem sine historiske erfaringer og sine historiske og nutidige studier af Kina i verden, som for eksempel hans Renewal: The Chinese State and the New Global History fra 2013. Man skal selv læse mellem linjerne i Home Is Not Here for at finde dem.

At følge ham i jagten på sine «rødder» og «forfædres» betydning for egen intellektuelle dannelse er kun glimtvis fængende, og opleves oftere som at være blevet placeret ved siden af onkel-fortæller-om-sit-lange-liv ved middagsbordet (sætninger som «Da jeg så min bedstefar igen, var han ved godt helbred» burde ganske enkelt ikke have overleveret redigeringen).

En global historie

Tilmed ender middagen før end man rigtig har fået belønning for sin tålmodige opmærksomhed. Wang slutter sin beretning – hvis mere nutidige indslag består af særdeles kortfattede anekdoter om genforeninger med bekendte og familiemedlemmer fra fortiden – i 1949, hvor Britisk Malaya på vej mod selvstændighed så småt er gået i gang med at bekæmpe et internt kommunistisk oprør. Den anti-kommunistiske offensiv fik afgørende betydning for de kinesiske mindretal i regionen, ikke mindst på grund af den massakre rettet mod især kinesere mistænkt for at have kommunistiske sympatier, som fandt sted i nabolandet Indonesien godt et årti senere.

Ikke desto mindre giver Home is Not Here et interessant indblik i en global historikers og en global histories tilblivelse gennem nogle af det 20. århundredes mest dramatiske årtier. Det britiske imperiums fald, Vestens og Østens verdner «bragt sammen af krig» og af intellektuelle udvekslinger, forudsætningerne for det statskommunistiske Kinas opkomst – og fra eksilets udsigtspunkt også forudsætningerne for det nutidige Kinas multinationale og flertydige karakter.

Kommentarer