I kastesamfundets skygge


INDIAS KONFLIKTER: Indiens store økonomiske vækst har under Narendra Modi uddybet de sociale forskelle. Sameksistensen mellem de mange religiøse grupper

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 2019-09-01
        Indian Democracy. Origins, Trajectories, Contestations
Forfatter: Alf Gunvald Nilsen Kenneth Bo Nielsen Anand Vaidya
Pluto Press, Storbritannien

«Verdens største demokrati.» Sådan hører man ofte Indien omtalt, og måske kan der være noget om snakken efter at nationen med 1,4 milliarder indbyggere i maj måned gennemførte endnu et parlamentsvalg. Og alligevel forekommer det at være en sandhed med modifikationer.

Kenneth Bo Nielsen fra Institutt for kulturstudier ved Universitetet i Oslo har sammen med et par kolleger sat sig for at give et indblik i det indiske demokrati, og det er blevet til en fin antologi, hvor eksperter fra hele verden belyser forskellige sider af sagen. Resultatet er usædvanlig godt.

Vi kender Indien som en multietnisk nation. Omkring 80 procent af befolkningen er hinduer, men der lever et stor muslimsk mindretal og diverse andre religiøst grupper i landet. Herudover befinder det indiske demokrati sig stadig i kastesamfundets skygge.

Disse komplicerede sager tager Anupama Rao kyndig hånd om i et av essayene. Som forsker ved Barnard College i New York har hun længe interesseret sig for det indiske kastesystem, der fortsat spiller en stor rolle i den indiske demokratiforståelse. I tiden, hvor Indien var ved at frigøre sig fra det britiske imperium, diskuterede man forskellige modeller for sameksistens mellem hinduer og muslimer. Der var blandt andet en fløj, som talte for at de to religioner kunne leve som sidestillede nationer på samme territorium, men det endte med en deling af landet, så muslimerne fik en flertalsstat i form af Pakistan.

B.R. Ambedkar, der var en af de fremtrædende repræsentanter for de kasteløse, prøvede allerede dengang at overbevise Gandhi om, at de kasteløse på samme vis måtte have et hjemland, men forgæves. En anden leder for denne gruppe, den bengalske politiker Jogendranath Mandal, tog ligefrem konsekvensen og flyttede til Pakistan, hvor han gjorde fælles sag med muslimerne og opnåede at blive landets første justitsminister. Men paradoksalt nok tvang anti-hinduistiske følelser ham nogle år senere til at flytte tilbage til Indien, hvorved han var lige vidt.

Abonnement halvår kr 450

Økonomisk udvikling og religion

Den slags paradoksale situationer løber man på alle vegne i det indiske demokrati. …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?
       

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)