Abonnement 790/år eller 195/kvartal

Hva endret Sveriges holdning til NATO?

ESSAY / Ruslands krig og skræmmekampagnen om, at den vil blive udvidet til andre lande, viser seg å være blot et skalkeskjul for en politik, der på lang sigt har til hensigt at binde Sverige stærkere til USAs militære geostrategi – primært gennem NATO. Vi ser nærmere på en af de primært ansvarlige for denne udvikling – forsvarsminister Pål Jonson.

Mange svenskere var nok ved at få kaffe og morgen-croissant galt i halsen, da de i medierne halvanden uge efter nytår fik beskeden, at Sverige var i en situation, hvor landet burde forberede sig på krig. Instruksen kom dels fra överstebefälhavaren for det svenske forsvar, Micael Bydèn, dels fra Carl-Oskar Bohlin, der er statsråd i forsvarsdepardementet og minister for civilforsvar i regeringen Ulf Kristersson, dels fra statsministeren selv. (se fotnote 1)

Sveriges vej mod NATO

Siden tiltrædelsen i oktober 2022 af minoritetskoalitionen mellem Moderata samlingspartiet, Kristdemokraterna og Liberalerna har den svenske regering styret mod NATO-medlemskab. Den russisk invasion af Ukraine begyndte 24. februar samme år, og denne begivenhed er officielt den primære begrundelse for Sveriges ønske om NATO-medlemskab. Men en nærmere undersøgelse af forløbet viser, at Ruslands krig og skræmmekampagnen om, at den vil blive udvidet til andre lande, blot er et skalkeskjul for en politik, der på lang sigt har til hensigt at binde Sverige stærkere til USAs militære geostrategi, primært gennem

Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller
logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement

Relaterte artikler