Historisk migrasjon som utsiktspunkt til det moderne Kina

20 millioner kinesere udvandret i årene 1840 til 1940. Shelly Chan analyserer det moderne Kina i et diaspora-perspektiv og utvider vår forståelse af Kina og historien.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 02.01.2019
Diaspora’s Homeland. Modern China in the Age of Globalization
Forfatter: Shelly Chan
Duke University Press, USA

Udvandringen fra Kina i årene 1840 til 1940 er kun overgået i omfang af den europæiske udvandring til Amerika og den senere massemigrationen fra Indien. Med konstateringen af dette faktum minder Shelly Chan os om to vigtige ting i sin nye bog Diaspora’s Homeland. Modern China in the Age of Globalization: at Europa engang var afsender- snarere end modtagerregion, og at kinesere gennem århundreder er migreret verden rundt. Flere end 20 millioner forlod Kina i ovennævnte periode, og ifølge Chan kan opkomsten af det moderne Kina med fordel undersøges med disse diasporaer som udsigtspunkter.

Mennesker og ting

I en tid med øget fokus på Kina og landets stigende position i den globale orden er Chans brug af migrationsdynamikker som et vindue til dagens forskyvninger i verdens magtbalance både betimelig og tankevækkende. Hendes påstand er at diasporiske øjeblikke har spillet en afgørende rolle for hvorledes kinesiske suverænitetsforestillinger, etableringen af diplomati, debatter om tradition/modernitet og kampe mellem socialisme og kapitalisme har udviklet sig.

Et «diasporisk øjeblik» er for Chan «betydningsfulde sammentræf» (momentous encounters) hvor migranter har sat uforudsete hændelser i gang i oprindelseslandet: Det var for eksempel arbejdsmigrationen til Amerika i slutningen af det 19. århundrede som trak det Qing-dynastiske Kina ind i en vestlig geografi, socialt, politisk og økonomisk, argumenterer Chan.

Ved Kinas legalisering af emigration blev diasporaens frygt for sanktioner ved eventuel hjemkomst fjernet.

Chan ser også på hvordan national identitet i Republikken Kina (til dels) blev skabt gennem indflydelsesrige kinesiske købmænds aktiviteter i Sydøstasien. Hun beskriver hvordan konfusianismen blev genfortolket gennem migranters erfaringer i det britiske imperium, og konflikterne som opstod da Kinas socialistiske produktionsmåde møtte virkningerne af husholdninger der var opdelt mellem hjemme og ude som vigtige faktorer. Hjemvending af diasporaer, som både blev opmuntret af den kommunistiske stat og samtidigt opfattet som en potentiel «kapitalistisk trussel», er et andet centralt moment i Changs analyse.

Ved at bruge disse «øjeblikke» som nøgle til at forstå både opkomsten af nye nationale fortællinger og Hovedlands-Kinas politiske økonomi, udvider Chan en tradition for transnationale studier. Diaspora’s Homeland giver nye indsigter, men er samtidig i samtale med ældre, nytænkende værker som Wen-Chin Chang og Eric Tagliacozzo’s Chinese Circulations (Duke University Press, 2011) – hvori kinesisk økonomi analyseres gennem strømme af kapital og varer i Sydøstasien.

Midlertidigt fravær


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
[wpdevart_facebook_comment curent_url="https://www.nytid.no/historisk-migrasjon-som-utsiktspunkt-til-det-moderne-kina/" order_type="social" title_text="Kommentarer" title_text_color="#000000" title_text_font_size="22" title_text_font_famely="monospace" title_text_position="left" width="100%" bg_color="#d4d4d4" animation_effect="random" count_of_comments="3" ]

Gi et svar

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.