Historie-metafysikk og forfall

Hvilke konsekvenser har andre verdenskrig hatt for menneskehetens stilling i moderniteten?

Juhl er bosatt i København.

Publisert dato: 01/11/2018

Det svenske tidsskrift Kris och kritiks nummer 11-12 fra maj 2018 har tegningen af en mammut omgivet af piletræer på forsiden og bærer titlen «Historiemetafysik och förfall». Et stort emne, måske det største, der tænkes kan når udgangspunktet er menneskeartens stilling i moderniteten på baggrund af især Anden Verdenskrig og den lære, der kan drages af den. Hovedforfatteren i dette omfattende og meget velkomponerede nummer om arten og dens forhold til de ruiner, den har efterladt sig, er Günther Anders (1902-1992), en meget personlig, direkte og anfægtet tænker, der har forfattet tekster om det allervigtigste emne: Hvilke følger har anvendelsen af masseødelæggelsesvåben (Hiroshima, Nagasaki) og menneskeudryddelsen i Auschwitz haft for menneskenes generelle tilstand? Hvilken varig skade er blevet gjort?

For min generation tilhører denne forfatter sammen med Hannah Arendt, der i øvrigt var hans første hustru, en af de meget få tænkere, der undlod at sprede illusioner om betydningen af fascismes og nationalsocialismens nederlag i 1945. Detaljerne i efterkrigstidens situation tillod alt andet end optimisme. To titler blev afgørende for Anders’ internationale placering som etisk forfatter: først hans og Claude Eatherlys Samvittighed forbudt fra 1961 (dansk året efter). En meget veldokumenteret brevveksling mellem den tyske filosof og krigsflyveren, major Eatherly, der fortrød sin deltagelse i nedkastningen af atombomben over Hiroshima og fik varige men på sjælen af den handling. Han blev imidlertid behandlet som psykisk syg af det amerikanske hospitalsvæsen, så brevvekslingen rejser nogle helt fundamentale spørgsmål om, hvad mennesket kan holde til, før det afsubjektiveres, det vil sige mister fornemmelsen af at have et selv. Dernæst Günther Anders’ bog Vi Eichmann-sønner – Åbent brev til Klaus Eichmann fra 1964 (dansk 1965) om hvordan generationen af sønner og døtre skal forholde sig til de forældre, hvis bøddeladfærd har skændet menneskearten. Og fire år før ungdomsoprøret og maj 68 lægger Günther Anders op til, at der må brydes.

Nummeret indledes af Mårten Björk med artiklen «Abel, ikke Adam», der indeholder en forskningsoversigt over forholdet mellem metafysik og industri i tysk og europæisk tænkning i det 20. århundrede med udgangspunkt i Günther Anders’ arbejde. Björk er givetvis den mest belæste idéhistoriker i sin generation, og hans viden om den tyske Geist og dens genvordigheder inden for filosofi, politisk teori, filologi, økonomi, biologi og teologi savner sidestykke ikke bare i Skandinavien, men i hele Vesten.

Kris och Kritik bærer navn efter et projekt af Walter Benjamin, som også er tilstede i dette nummer med en af sine i dag klassiske tekster. Intet er mere benjaminiansk end at se sig tilbage uden nostalgi eller svimmelhed over alle de ruiner, tilbageblikket møder. Der er kun ét afsæt for at komme videre, og det afsæt ligger i fortiden.

Kommentarer