Håpet foran avgrunnen 

Adam Holm: Endestation Europa Gyldendal. Danmark 

Europeiske intellektuelle diskuterer på engasjerende vis kontinentets krise i debattboken Endestation Europa. 

Steffen Moestrup

Endestation Europa

Adam Holm

Gyldendal

Danmark 

Engang var Adam Holm en af de markante tv-værter på det danske nyhedsmagasin Deadline. Her stod han for en grundig, substantiel stil, hvor han ofte syntes at trække på sin baggrund om historiker. Altid seriøse, saglige interviews. På sin vis var det trist, at Holm stoppede som tv-vært, men det gode ved den historie er naturligvis, at han nu har fået frigivet tid til andre projekter. Og et af de første resultater af denne tid er debatbogen Endestation Europa – en samling interviews med interessante skikkelser, der alle har noget på hjerte, når det gælder det europæiske projekt. Stemmerne tæller både russiske eksilforfattere som Mikhail Sjisjkin, den svenske journalist Göran Rosenberg samt den franske filosof og mediedarling Bernard Henri-Lévy. Altså en rejse gennem kontinentet med visit hos udvalgte intellektuelle.

Toget som metafor. Inden vi kommer til disse stemmer, skal vi dog rulle forbi Adam Holms egen introduktion, som mestendels (og dette er et genkommende træk i bogen) opholder sig ved en togmetafor. Forestillingen er, at Europa som kontinent er ved at køre af sporet, og at dette både skyldes pres udefra – immigration og forholdet til Rusland og USA – samt pres indefra, udtrykt i en tiltagende polarisering, øgende skel mellem rig og fattig, en genkomst af patriotiske strømninger, fremmedhad og en vigende tillid til Europa som fællesskab.

Liknende togmetaforik og -symbolikker har været fremme i dansk presse den seneste tid. Således kunne man for en tid siden læse en artikel i Weekendavisen om hvordan nattogenes endeligt kan tolkes som et udtryk for, hvordan vi som europæere distancerer os fra hinanden og ikke længere ønsker at komme hinanden ved. Også det danske medie Zetland sprang på togfortællinger – og præcist som Adam Holm gør i introduktionen, knytter de det voldsomme fald i interrailrejser sammen med den europæiske krise. For de uindviede kan siges, at interrail er en ungdomsbillet, der giver adgang til togrejser på tværs af det europæiske kontinent – altså muligheden for at lære sine europæiske naboer at kende uden at spendere al for megen mønt på det. Billige flyrejser og mere eventyrlystne unge, der hellere vil til Burma end til Bulgarien, har sat en stor kæp i hjulet for denne slags togrejser og dermed måske pustet til den igangværende erosion af det europæiske fællesskab.

Kan de populistiske partiene faktisk være et demokratisk sunnhetstegn?

Spørgsmålet er dog, om euforien nogensinde har været der? Denne måske oppustede præmis kaster Holm på banen i sin introduktion og derpå følger de mange samtaler, der søger svar på hvori krisen består, og hvordan vi kommer ud af den.

Farlig dehumanisering. Flere af tænkerne og måske især Adam Holm selv hæfter sig ved vor tids lighed med mellemkrigsårene, hvor ideologiske konfrontationer, højrenationalisme og tilnærmelser til det antidemokratiske blev mere og mere synlige. Vi skal dog være varsomme med at tro, at historien blot er ved at gentage sig. Eksempelvis påpeger den britiske militærhistoriker Antony Beevor, at den sort-hvide modstilling mellem demokrati og fascisme var langt hårdere trukket op i mellemkrigsårene, hvorimod vi i dag kun ser en begrænset folkelig opbakning til de radikale ideologier. Derimod mener Beevor, at det vi skal frygte allermest er den tiltagende dehumanisering, hvormed vi anskuer mennesker, der ikke er som os.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.