Enhver analyse af Trumps genvalg må tage udgangspunkt i George Floyd#-opstanden, som stadig er den vigtigste politiske eller snarere antipolitiske begivenhed i nyere amerikansk historie.
I Minneapolis og andre byer i 2020 blev statens konstituerede magt afvist. Desværre hænger de fleste analyser af valget fast i en totalt forældet venstre-højre-modsætning, som ikke giver meget mening i amerikansk sammenhæng, især i betragtning af hvor lidt overbevisende det ville være at hævde, at Demokraterne udgør et venstreorienteret politisk parti. Harris’ kampagne var meget sigende befolket med ultrarige berømtheder og konservative høge, herunder Dick Cheneys datter.
I den nuværende situation med krise og umyndiggørelse er politiet frontlinjen for kontrol med alle ekskluderede subjekter.
Oprøret i 2020 udgjorde derimod et gennembrud i det amerikanske antikapitalistiske oprørs historie med folk på gaden i mere end 2000 byer i mer enn 60 land til støtte for bevegelsen Black Lives Matter. Bare i USA skal mellom 15 og 25 millioner ha deltatt, den største noen gang i USAs historie. Den ikoniske scene, hvor politistationen i det tredje distikt i Minneapolis står i flammer, viser den herskende klasse om, at noget lignende kan ske når som helst. At det afrikanskamerikansk-ledede, multiraciale oprør slet ikke blev nævnt under valget, afslører, i hvor høj grad den herskende klasse forbliver forenet, når det gælder om at undgå et opgør med den herskende orden.
I valgkampen var vi vidner til et shitshow af konkurrerende fraktioner af den lokale kapitalistklasse, der kæmper om fordele i forhold til andre medlemmer af den herskende klasse, men hvor alle er enige om at gøre alt for at forhindre et nyt oprør på . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement
