Gud er en maskin

Cia Rinne: Skal vi blinde os selv og forlade Theben Forlaget Virkelig. Danmark

Cia Rinne har skrevet et smertefullt og poetisk bidrag til å forstå verdens tilstand. 

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Skal vi blinde os selv og forlade Theben

Cia Rinne

Forlaget Virkelig

Danmark

Vi sidder fastlåst i vores egen tænkning – uden at kunne handle som situationen kræver. For vi har som samfund ikke de begreber på plads, der kunne gøre det muligt at handle os ud af den multifunktionelle katastrofe, der venter os. Det er den tragiske kendsgerning.

I stedet lader vi os drive med af materialismen. For vi har mistet orienteringen – med hastigheden og kompleksiteten i den økonomiske globalisering og dens styringsinstrumenter som medrivende faktorer. Vi dulmer smerten med, hvad der må skønnes at være tidsfordriv, når vi ikke magter at tage ansvar for vore børns og kommende generationers fremtid. Vi er nemlig grundlæggende koblet fra den virkelighed, hvor naturen og menneskets eksistens udgør en enhed.

Smerten ved en opvågnen til virkeligheden kender vi fra den græske tragedie om kong Ødipus, som blinder sig selv. Hvor længe kan vi i dag udskyde den eksistentielle smerte? Cia Rinne har skåret ind til benet i stort som småt i sin nye bog Skal vi blinde os selv og forlade Theben.

Vi er grunnleggende koblet fra den virkeligheten der naturen og menneskets eksistens utgjør en enhet.

Dualog. «Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider» – således præsenterer forlaget den bogserie, hvori svensk-finske Cia Rinne med bogverket Bestiarium indgår. Med serien ønsker udgiveren at vise kærlighed til litterære kortformer, dagbøger, poetikker og laboratorier af enhver art.

«Den største forestillingskraft og tænkning udfoldes i den lille bog i form af tre afsnit: I det første gives en oversigt over «de dualistiske ontologier og mødet mellem Athen og Jerusalem – «en slags historisk vue over den successive adskillelse menneske–natur, der historisk er sket inden for filosofi, religion og i den almindelige livsførelse. Anden del udgør en oplistning af ni historiske udviklingsfaser, og den tredje afsluttes med en dialog om dualismen («dualog») om de ni faser.

Vestlig filosofi og religion er delt op i to med skiftevis døden og livet som problemet i ismernes vekslen. Eller sagt på en anden måde, så har menneskene udviklet en splittelse mellem det samfundsmæssige og naturen. Denne dualisme har vi så levet med i århundreder, men med «den store acceleration» – den økonomiske vækst efter anden verdenskrig, Club of Rome’s forskning, Brundtland-rapporten og FN’s konferencer i 1972, 1992 0g 2012 er der opstået et behov for at forstå, hvordan det kunne gå til, at civilisationen nu har bragt sig på afgrundens rand og med et forklaringsproblem over for børn og kommende generationer.

Markedsgjøring. Miljøetikken har over de seneste årtier påvist en praksis, hvor tænkningen og institutionerne har haft antropocentrismen som grundlag og naturen frit har kunnet udnyttes af det menneskelige samfund. Hvad der var rigtigt og forkert blev vurderet ud fra dette overordnede verdenssyn.

Vestens filosofi bevægede sig ej heller uden for denne ramme, uanset om der var tale om at skulle give tingene mening eller hvor man lagde sin loyalitet – i øvrigt helt hen over hovedet på kommende generationer. Sådan har det været, uanset om der var tale om socialisering, uddannelse, lokalsamfundenes indretning eller om politikernes lovgivning og dispositioner inden for den eksisterende økonomiske model.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.