klimakrise
FOTO: Daniel Thürler

Gi meg «68» tilbake


Kan 68-genet oppstå i ny form og danne grunnlag for utviklingen av et bærekraftig samfunn?

Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 2018-06-01

Mange har indset, at det bliver vanskeligt at ændre verdens gang, som – for hver dag der går – påvirker biodiversiteten og klimaet i ugunstig retning.

I 1968 gav ungdommen sig selv stemme og insisterede på at blive hørt som samfundsgruppe og repræsentant for aldersgruppen mellem barndom og voksenlivet. Det samfund, som deres forældre og bedsteforældre havde bygget op efter mange lidelser og afsavn under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig, afviste en oprørsk ungdom. Den fremtid forældre havde forberedt deres unge på, ønskede ungdommen ikke at blive en del af. Mest af alt mindede det for dem om et liv i et hamsterhjul med kun forbrug og yderligere økonomisk vækst for øje.

Ungdomsopprør og forløsning

I to film bliver ungdomsoprøret på forskellig vis illustreret: Slutscenen i filmen The Graduate (1967) viser en ulykkelig forelsket Ben, der bryder ind i kirken under præstens vielse af hans elskede Elaine. Efter hendes indre kamp i kirken bryder hun til sidst ud af familiens klør, og de flygter sammen i en lokal bus. Til medpassagerernes store forundring kan de bagest i bussen glæde sig over, at et forældre- og ungdomsoprør lykkedes.

klimakrise
Fra Andersons IF

I Lindsay Andersons kultfilm If (1968) gøres der tilsvarende op med autoriteterne af en ungdom, der vil selv. Det sker i et oprør mod århundredes traditioner – forenet i en alliance mellem kostskole, militær og kirke – der udløser en voldelig konfrontation med kostskoleelevernes skyderier mod autoriteterne og med skolen som en metafor for hele samfundet.

Hvilke forløsninger – ved i oprør at manifestere sig og at bryde ud – i en insisteren og tro på menneskets ret til selvbestemmelse og integritet!

Abonnement halvår kr 450

«The establishment» som undertrykker. I begge film fremstår «the establishment» som den undertrykkende ramme om 68-impulsen og heroverfor en tydelig profilering af det stof, som 68-impulsen bestod af. Impulsen ændrede samfundskulturen med dens omgangsformer, og det skete dybt ind i samfundets institutioner og udløste nye initiativer som samfundsmæssig korrektion og/eller som kritik. Som en steppebrand bredte den akkumulerede utilfredshed sig. Smerten ved at fortsætte blev for stor. Slogans som «Sois …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)