ESSAY / Guldalderen i fransk filosofi (1945–1989) skabte noget stort. En atmosfære, en ny tænkning, en ny måde at være til på. Et frihedshungrende livseksperiment. Så hvad gik siden galt?
Da jeg gik på universitet, lærte vi at Foucault havde kappet hovedet af kongen. Vi lærte at magten ikke kun var undertrykkende, befalende og styrede mennesker gennem loven. Men at magten reproducerede sig selv ned gennem institutionerne og skabte sociale klasser og eksklusioner. At magten havde flyttet ind i os selv, blevet vores egen værste fjende. Selv var vi et resultat af strukturer, andres viden og sprog. Vi lærte at lave magtanalyser af institutionerne og teksterne mens vi forherligede . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement
(Du kan også lese og følge Cinepolitical, vår redaktør Truls Lies kommentarer på X.)
