Fra søstersorg til skarp maktanalyse

I refleksjoner, prosadikt og samtaler med døde og levende revolusjonære dissekerer Jackie Wang det amerikanske fengselsvesenet.
Avatar
Routhier er fast kritiker i Ny Tid.
Email: q.routhier@gmail.com
Publisert: 02.07.2018
Carceral Capitalism
Forfatter: Jackie Wang
Semiotext(e), USA

Jackie Wangs bog Carceral Capitalism er et af de mest originale og læseværdige nyere bidrag til kritikken af det amerikanske fængselskompleks, der 2,3 millioner mennesker sitter i ufrivillig forvaring og 4,7 millioner har en betinget dom, er under prøveløsladelse eller liknende. Udgangspunktet for Wangs analyse af verdens største carceral system er at dets voldsomme vækst de sidste fire årtier har været næsten omvendt proportionalt med nedskaleringen af arbejdsstyrken i den amerikanske industri, som følge af blandt andet automatisering og outsourcing. «Med USA’s deindustrialisering og velfærdstatens udhuling (en proces, der begyndte i 1970’erne) blev spørgsmålet om hvad man skulle stille op med alle de arbejdsløse der var migreret til byerne for at blive industriarbejdere – såvel som alle de psykisk syge på hospitalsafdelinger der lukkede ned en masse – besvaret med en racebaseret massefængslingsproces,» skriver hun

Samfunnets overflødige kropper

Den særlige amerikanske «løsning» på kapitalismens langstrakte krise, med faldende profitrater de seneste fem årtier, blev således massedeponering af den såkaldte overskudsbefolkning, af hvilken en uforholdsmæssig stor andel tilhører den sorte del af befolkningen eller andre ikke-hvide grupper. 1980’erne blev således også den periode hvor fængselsekspansionen satte ind, ikke mindst i kølevandet af Reagan-administrationens war on drugs. Fængselsstatistikkerne taler deres tydelige sprog om hvordan denne periode med reaganomics –Wangs term for den neoliberale offensiv i USA – bidrog til at fylde de mange nybyggede fængselsceller op med overflødiggjorte, (ofte genstridige og uregerlige).kroppe.

En av de nye maktteknikkene var kreditt- og gjeldsformene, utviklet og testet i Detroit.

Wang bruger helt oplagt byen Detroit – en lang periode bilindustriens centrum – som eksempel på hvordan nedgangen i produktionen medførte en «dramatisk affolkning og dermed et kollaps af byens skatteindkomstsgrundlag (delvist forårsaget af racistiske boligpolitikker og white flight)». Ikke tilfældigt var netop Detroit i 1967 scene for nogle af de voldsomste såkaldte raceoptøjer i amerikansk historie – Long, hot summer of 1967 – hvor staten grundet politiets utilstrækkeligheder for første gang satte militæret ind mod sin egen civilbefolkning. Episoden medførte en militarisering af politiet der trækker spor efter sig den dag i dag.

Forbryter før forbrytelsen

Men selvom den rå politibrutalitet, som Black Lives Matter-bevægelsen har sat fornyet fokus på, fortsat er hverdag i USA, så er Wangs pointe at noget er ved at ændre sig i måden hvorpå befolkninger kontrolleres. Den hårde magt suppleres med en «blødere» udgave, hvor Detroit historisk var en slags testing ground for et udvidet repertoire af carceral capitalism’s magtteknikker. Én af disse var de nye kredit- og gældsformer der blev udviklet og afprøvet på det kriseramte boligmarked i Detroit, og som blev prototyper på den spekulation i højrisikoaktiver som fremkom mod 2008 og som regnes som en væsentlig faktor i det amerikanske boligmarkedes kollaps og den efterfølgende økonomiske krise. En anden «teknik» der illustrerer udviklingen fra the Old Detroit of RoboCop til den nye databårne law enforcement, er fodlænken: Hvis fængselsmuren er en simpel indespærringsteknik, er fodlænken, med Wangs træffende formulering, et «fængsel uden vægge».

Jackie Wang

På samme måde, skriver forfatteren, er de nye algoritmisk drevne og «præventive» politimetoder såsom anvendelsen af PredPol – en software der skal guide politiet til steder hvor forekomsten af kriminalitet statistisk formodes at være særlig høj – en teknik der rammesætter kroppe i en bestemt «kriminel optik» allerede før nogen forbrydelse har fundet sted. Alene det at befinde sig i et kriminalitetsramt område bliver en markør for kriminalitet, og dit nabolag i en formodet «farveblind» algoritme bliver en klar proxy for race. Fremgangsmåden er alt andet end neutral, men derimod gennemsyret af strukturelle fordomme som så at sige er bygget ind i systemerne. Bankernes vurdering af kreditværdighed og politiets patruljeringsmønstre får således det til fælles at de begge opererer med en grad af systematisk racebaseret og kønnet bias.

Personlig utgangspunkt

Carceral Capitalism leverer solide og originale analyser af hvordan økonomi, politi og magtteknikk er spundet sammen i senkapitalismen. Men endnu bedre er bogen fordi den ikke er nogen akademisk monolog der søger at give en ny  udtømmende og overgribende kapitalismekritik, højt hævet over det skrivende subjekt og hverdagslivets påtrængende karakter: «Der er et hårdt knyttet politisk knudepunkt i mit liv,» skriver Wang – som omtaler sig selv som en queer woman of color – «som udgør et omdrejningspunkt for mine spørgsmål om verden og om hvordan den er struktureret. At adressere disse spørgsmål uden at tale om den begivenhed som gav anledning til dem, ville være at indtage den intellektuelles forventede rolle.» Storebrorens livstidsfængsling helt fra ungdommen af er den begivenhed forfatteren sigter til, og det er denne hendes personlige refleksioner, prosadigte og «samtaler med revolutionære, døde og levende» kredser rundt. I efterskriftet «Carceral ripples», bogens måske stærkeste kapitel, skriver Wang nøgternt: «Vi var teenagere da han blev buret inde / og nu er han ved at blive skaldet».. De to linjerne udgør et eksempel på hvordan én søsters perspektiv kan virke mere mobiliserende end tusinde politiske programerklæringer.

Gratis prøve
Kommentarer