Fra massepartiet og tv-partiet til dagens digitalparti

Inden for de seneste ti-femten år er der dukket en række nye politiske partier op i Vesteuropa, såkaldte digitale partier. Disse benytter sig af online platforme i mobiliseringen af vælgere og medlemmer. De som forsøger at bedrive politik på en anden måde, er eksempler som Beppe Grillos Femstjerne-bevægelse i Italien og det spanske Podemos, og i Norden Piratpartiet i Sverige og på Island – og Alternativet i Danmark.

I sin nye bog The Digital Party kaster den politiske sociolog Paolo Gerbaudo et kritisk blik på disse digitale partier og forankrer dem i en længere historisk analyse af de transformationer, der har fundet sted inden for det repræsentative demokrati i Vesten i løbet af de seneste 100 år. Som Gerbaudo skriver, har vi at gøre med en mere generel udvikling, hvor sociale medier spiller en stadig større rolle i nationaldemokratierne og den politiske offentlighed.

Massepartiets langsomme degeneration åbnede døren for tv-partiet.
Berlusconi er det oplagte eksempel.

Politikere kommunikerer til vælgere direkte gennem Facebook eller Twitter – Trump er et oplagt eksempel på det sidste – men der er også opstået egentlige digital . . .



Kjære leser. Opprett/åpne din frie leserkonto med din epost over for å lese videre.
(Har du abonnement, logg inn her.)
Abonnement kr 195 kvartal