Foucault, plastic og forfulgte minoriteter

Tre nedslag i det audio-visuelle farvand online.

Steffen Moestrup

Nettet flyder over med indhold. Netop den svært fattelige mængde indhold, det endeløse, er vel et af de grundlæggende karakteristika for mediet. Især indhold af audiovisuel karakter, alt lige fra journalistisk funderende tv-dokumentarer til mere eksperimenterende, audiovisuelle essays, synes at vokse gevaldigt, hvorfor det kan være særledes vanskeligt at få et bare nogenlunde overblik. Vi vil i denne månedlige tekst forsøge at kuratere en anelse i det audiovisuelle indhold på platforme som YouTube, Vimeo og lignende tjenester i håb om at give vores læsere et sted at starte. Med nettets hyperlinkstruktur er de nedenfor nævnte værker vitterligt blot et udgangspunkt, og teksten her er dermed tænkt som inspiration, ikke som tvangsopskrift.

Foucault – the lost interview. Der er næppe megen tvivl om, at den franske filosof Michel Foucault stadig nyder stor anseelse i en lang række universitetsfag. Især Foucaults arbejde med magtbegrebet og studiet af sociale institutioner som fængselssystemet har haft enorm påvirkning på de humanistiske fag. Langt de fleste af Foucaults værker er da også tilgængelige på vore sprog, så hvorfor egentlig give sig i kast med et filmet interview fra hollandsk tv i 1970’erne? Det er der flere grunde til. Naturligvis kan et interview på 15 minutter på ingen måde præsentere en udfoldet analyse af Foucaults tankesæt, men det kan noget andet. Helt grundlæggende kan det være en mere tilnærmelig introduktion til Foucault, som måske afstedkommer, at man efterfølgende giver sig i kast med de filosofiske skrifter, men vigtigere er det nok, at det filmede interview, lyden og billedet i samspil, giver et andet indtryk af Foucault end det skrevne ord. At høre Foucault tale, at se ham gestikulere, at opleve en form for fremadskridende helhed – om end i delvis fragmentarisk form – afgiver et anderledes indtryk end at læse mandens værker. Måske ligger der også en anden form for viden i dette indtryk eller i al fald et andet afsæt for at danne viden om Foucault og hans tænkning. Mediet her er en anden måde at tænke videre på.
I november 1971 filmede Vincent Monnikendam interviewet, der blev foretaget af den hollandske filosof Fons Elders, og Monnikendam lykkedes med enkelte virkemidler såsom brug af freeze frames og nøje udvalgt arkivmateriale at danne et forholdsvist vellykket visuelt essay, der på flere niveauer parafraserer Foucaults tænkning. Vi får på strøtankevis præsenteret Foucaults forståelse af strukturalisme, hans forhåbning om at bruge sproget til at frigøre sig fra tænkningens fastlåsthed og ikke mindst en rammende beskrivelse af vor moderne tids selvoptagethed. Blot fordi alle tider er gået forud for vores betyder ikke, at vi rummer alt det, der er kommet før det punkt, vi er på i dag. At vi er længst fremme, gør ikke, at vi rummer alt det forudgående.

Saken er åpen for Ny Tids abonnenter. Logg inn i toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Kommentarer
DEL