François Caillat: Foucault Against Himself

Mennesket Foucault, hans måde at eksperimentere med sit liv på, fik afgørende indflydelse på hans tænkning. Den der bare havde hørt Foucaults latter! 

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

François Caillat (red.): Foucault Against Himself. Arsenal Pulp Press, 2015.

Vi kender ham – Michel Foucault – som den skaldede mand med briller der har skrevet bøger om magt, overvågning og biopolitik. I dag er han et ikon verden over. Men de færreste af dagens mennesker har hørt filosoffens latter – og måske derfor heller ikke forstået hans tanker. I det tidlige hovedværk Ordene og tingene skriver Foucault til sidst: «[…] alle dem som endnu vil tale om mennesket, om dets herredømme eller om dets befrielse, alle dem, der endnu stiller spørgsmål om det, mennesket er i sit væsen, […] kan man kun møde med en filosofisk latter, som på en vis måde betyder – det vil sige én, der til en vis grad er tavs».
Foucault var berømt for sin latter, men der var faktisk flere, som Caillat skriver i sit forord. Der var latteren der hjemsøges af noget fremmed, noget uhjemligt (Freuds uncanny) der truer den der ler; dernæst latteren som en sympatierklæring over at se sin samtalepartner være lost – og endelig det gavtyveagtige grin, gai savoir, særlig når hans landsmænd forsøgte at tage hans arbejde alvorlig.

En utilpasset mand. Hele sit liv forsøgte Foucault at vriste sig fri af kategorier, identiteter og roller. Foucault Against Himself fortæller historien om de usynlige stier mellem forfatteren Foucault og mennesket Foucault. Caillat har interviewet kollegaen Leo Bersani fra Berkeley University, kunsthistorikeren Georges Didi-Huberman og filosoffen Geoffroy de Lagasnerie fra Paris, og historikeren Arlette Farge. Fælles for dem er at de har mødt Foucault eller arbejdet sammen med ham på centrale tidspunkter i hans liv. De har væsentlige ting at sige om Foucaults person som fortæller historien om «en utilpasset mand, et menneske der ikke kunne forlige sig med akademiets institutionelle spændetrøje» og ikke mindst miljøet i Frankrig, et menneske der hele sit liv var på vej væk eller drømte om at være det, først til Sverige, Tunesien og Polen og siden til Californien, et menneske for hvem undvigelsen som en manøvre både i forhold til sit hjemland og i rollen som akademiker, intellektuel og homoseksuel blev afgørende for ikke kun hans mulighed for at leve og fungere, men også for hans måde at tænke på.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.