Bestill høstutgaven her

Forholdet mellem kunst og det politiske

Conflictual Aesthetics: Artistic Activism and the Public Sphere
Forfatter: Oliver Marchart
Forlag: Sternberg Press (Berlin)
SAMTIDSKUNST: Nutidens mæcener bruger skamløs kunst som en gigantisk reklamesøjle. Og hvad kan kunsten stille op med, når politikere lyver?

På et tidspunkt, hvor modefirmaer som Louis Vuitton opfører pompøse og spektakulære kunstmuseer og selvforståelsesmæssigt kritiske feministiske kunstnere som Claire Fontaine iscenesætter modeshows for Christian Dior med feministiske slogans bøjet i neon, kan det være svært ikke resigneret at opgive samtidskunsten.

Når internationale oliefirmaer som BP finansierer store museer, kunstnere som Olafur Eliason udsmykker luksusbutikker på Champs-Élysées og Fredriksen-søstrene indgår samarbejder med nationalmuseer om indsamling af kunst, synes kunstens offentlighed at være forsvundet og erstattet af den rigeste én prosents promiskuøse selvpromovering gennem kunst. Tidligere tiders diskretion er pist væk, og nutidens mæcener bruger skamløs kunst som en gigantisk reklamesøjle, og det vel at mærke uden at kunstinstitutionerne tør sige fra.

Men heldigvis er dette ikke den eneste historie om samtidskunstens udvikling. Som den østrigske filosof Oliver Marchart redegør for i sin nye bog, Conflictual Aesthetics, så har der sideløbende med «neoliberaliseringen» af kunsten fundet en politisering sted, hvor kunstnere har brugt kunsten som en art laboratorium for det politiske.

Public Movement: Temporary Orders, 2018
Public Movement: Temporary Orders, 2018

«Kunstens Davidske moment»

Marchart forankrer sin analyse af kunsten inden for rammerne af en længere historie om antisystemiske bevægelser, hvor der går en linje fra maj ’68 til alterglobaliseringsbevægelsens topmødeprotester i 1999 i Seattle og frem til pladsbesættelsesbevægelserne i 2011 og videre til De Gule Veste i 2019. Denne antisystemiske tradition går helt tilbage til hvad Marchart kalder «kunstens Davidske moment», hvor maleren og jakobineren Jacques-Louis David spillede en ledende rolle i begyndelsen af den franske revolution som iscenesætter af politiske begivenheder, hvor de revolutionære forsøgte at billedliggøre den nye verden, de var ved at skabe. Det er arvingerne til Davids projekt, som Marchart analyserer i sin bog.

De revolutionære forsøgte at billedliggøre den nye verden.

Den nye kunstaktivisme udmærker sig ifølge Marchart ved at afsløre, hvad han kalder «kunstfeltets spontane ideologi», nemlig at kunst er politisk, når den ikke er alt for . . .

Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)

Mikkel Bolt
Professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte

Flere bøker

Ørestaden, Nordhavn, Amager Strandpark, Sluseholm, Lynetteholm

KØBENHAVN: Har man haft så travlt med at vende den arbejdsløses by til en vellønnet skatteyderby, at man overså at dem med almindelige jobs ikke havde råd til at bo i de nye bydele?

Den kapitalistiske bildeverdenen

FOTO: Er det mulig at antikapitalistiske uttrykk reduseres til ubetydelige gester og heller blir til symboler for sosiale mediers umiddelbare forbruk?

Markedsliggørelsen af Kinas økonomi

KINA: På kanten af republikken, kulturrevolutionen og markedskapitalismen: Beijing from Below giver et unikt indblik i Kina af i dag – via livsfortællinger tilhørende de byfolk, der ikke har fået plads i hverken den officielle historie eller den officielle økonomiske fremgang.

Kinas byutvikling

BYPLANLEGGING: Økobyen er del av nytenkningen i Kina. Fra blokk, superblokk til megablokk og økoblokk? Her får vi en analyse av årene etter Deng Xiaopings «reform- og åpenhetspolitikk».

Hvis Skinner hadde vært i live i dag, ville han jobbet for Facebook

FASCISME: De komplekse konsekvensene av fascismen sprer seg gjennom falske nyheter, angrep på personvern, masseovervåkning og demokratier i oppløsning. Mennesker manipulerer ideer og påvirker oppmerksomhets-økonomien – godt hjulpet av dopamin. ws bok er skremmende, men likevel nødvendig om verdenen vi lever i.

Kolonialismens tømmermenn

AFRIKA: Hva er sivilisasjon, hva er tilhørighet, hvor mye kan et menneske tåle, og hvem er de ville, de hjerteløse?

En rystendediagnose over en desillusioneretungdom

DIAGNOSE: Fører håbet til skuffelse og desperationen til terror? Med Alain Bertho kan vi nå tale om en presentisme, altså en vedvarende nutid, uden fortid eller fremtid.

I hænderne på staten?

DIGITALISERING: Hvem har ret til at færdes «frit» på de digitale motorveje, og hvem vinkes til siden af politiet eller statens efterretningstjeneste fordi deres dataprofil dukker op på radaren?

Hudfletning af fortællingen om moderne slaveri

REDNINGSINDUSTRIEN: Det er ikke kun de andre, der bliver udnyttet. Politikere, fagforeningsfolk og filantroper er ved at falde over hinanden i kampen mod moderne slaveri.

Hvorfor denne fotobog?

BUENOS AIRES: Byen har en intensitet på hvert gadehjørne, som forfører selv den mest hastigt besøgende. Skuffer bogen for sine stereotype og middelmådige fotografier?

Politiets stadig mere omfattende brutalitet

VOLD: «Sikkerhed» er en særdeles profitabel industri, hvor store franske private våbenproducenter i stigende grad udvikler og sælger sikkerhedsteknologier – strømpistoler, tåregas, vandkanoner, blitzgranater og droner.To nye bøger ser på fransk politivold og brutalitet.

Adrenalinsuset og det elektrificerede menneske

MODERNITET: Den selviske jagt på nye ekstremer og oplevelsen i nuet er blevet et bekymrende symptom på en moderne verden på alvorlige afveje. En angst for pausen og mellemrummet?

Unge voksne fra de mest konfliktfylte områdene i verden

FLYKTNINGER: Dette er hjerteskjærende og sjokkerende fortellinger – på tross av at de fremstår som nedtonet og uten overdreven dramatisering.

Når naturovergrep blir normalen

ØKOLOGI: Naturtro åpner med en reise gjennom et Norge som er overtatt av vindmølleparker og laksefarmer. Er forvitringen av naturen blitt til en normalisert vold – helt i tråd med kolonialismens logikk?

Hjørnestolper, holdepunkter eller peilepunkter

BILLEDKUNST: Kan kunsten fungere som korreksjon til diskriminering, selvfornektelse og selvforakt? Og kan en «bruksanvisning» være en vakker hendelse innen norsk sakprosa?

Å bry seg om fremtidige generasjoner

FILOSOFI: Å ha hodet fullt av tanker er ikke det samme som å tenke. Å tenke vil si å konsentrere tankekraften i spesielle retninger – som de langsiktige konsekvensene av egne handlinger …

Nu hedder robotterne måske ikke længere Frankenstein eller R2D2, men Siri, Alexa, AlphaGo eller Yaskawa Motoman

VEKST: Kapitalismen skabte gennem «kreativ destruktion» og teknologisk disruption betingelserne for en ny økonomisk vækstcyklus. Men nu ser udviklingen ud til at fortsætte mod nul. Er det en ond cirkel af global konkurrence, faldende priser, overkapacitet, teknologisk inerti (snarere end innovation) og faldende incitament til investering – som er årsagen til kapitalismens langstrakte krise?

Æstetiske undersøgelser af statsvold

MAKT: Den undersøgende fremfor kritiske praksis, kendetegner en ny generation journalister, kunstnere og NGOere. De bearbejder store datasæt med henblik på at påpege overgreb. Som giftgasangrebet i Syrien, eller amerikanske hemmelige fængsler.

Autonomi og gjensidig hjelp

ATOMKRAFT: Er å lære helt nye måter å elske folk, land og kultur på – bare mulig om vi bryter ned statsapparatet, slik Sabu Kohso påstår?

Å lage uorden i orden

ARKITEKTUR: Hvordan kan vi designe storbyer der vi sammen kan være mer alene?

Alle kan lage nyheter

MEDIA: Opprettholder mediene sosiale og samfunnsmessige forhold, eller er de et verktøy for endring?

En reelt solidarisk og subversiv feminisme – hvem arbejder du for?

ARBEID: «At arbejde under kapitalismen er ødelæggende for mennesker, man dør lidt inden i hver gang man går på arbejde for nogen andre.»

Hvordan Kina og Japan blev integreret i nutidens komplet ubæredygtige globale kapitalisme

ØST-ASIA: Mark W. Driscoll forteller blant annet konkrete historier om fordrukne, arrogante, hypervoldelige og voldtægtsdyrkende diplomater, missionærer og forretningsfolk.

Den sovjetiske arkitektur

DIPLOMATI: Sovjetunionen og de østeuropæiske satellitstater skaffede sig indflydelse i verden gennem et såkaldt gave-diplomati, der avlede stribevis af arkitektoniske uskønheder. Af Hans Henrik Fafner

Foreldede menneskerettigheter

FRIHET: Ferdinand von Schirach vil inspirere til en modernisering av det demokratiske systemet.