Folk i lillebyerne

USA:  Hva var Trumps chancer for genvalg i november? Stort feltarbejde giver nyttigt indblik i det segment, der normalt opfattes som hans kernevælgere.

(Translated from Norwegian by Google Gtranslate)

Ved det amerikanske  præsidentvalg i 2016 stemte kun 35 procent af storbyernes vælgere på den republikanske kandidat. I de enorme forstadsområder var tallet 50, og ude i landdistrikterne var det hele 62 procent, der satte deres kryds ved Trump. Den sidste gruppe omfatter alle, som bor i byer med færre end 25.000 indbyggere, og så naturligvis dem, der virkelig bor på landet. Det bliver til omkring 40 millioner mennesker, der således har en stor andel i at Trump overhovedet blev valgt. Blandt liberale iagttagere er der derfor god grund til at se skævt til dem.

De er racister, og i deres stokkonservative verden vil man til enhver tid foretrække en hvid, mandlig kandidat. De har det økonomisk hårdt, lyder en anden populær forklaring, og derfor griber de til de nemme løsninger, og navnlig når de serveres på en måde, hvor abstraktionsniveauet ikke er for højt.

Den amerikanske lilleby er et moralsk samfund.

Men dette er en uhyre forsimplet måde at præsentere den amerikanske virkelighed på, mener Robert Wuthrow. Han er professor ved Princeton University og har skrevet en lille bog med en nærmere beskrivelse af dette befolkningssegment. Til grund ligger et omfattende feltarbejde, hvor han har besøgt over et tusinde af disse småsamfund og foretaget bjerge af lange interviews med folk på stedet. Ja, der er tale om en befolkning med et konservativt livssyn, og de er ikke begejstrede for fremmede, men når det kommer til stykket, er de ikke markant mere racistiske eller reaktionære end den amerikanske befolkning som sådan. På den måde giver Wuthrow os et indblik i tænkemåden ude på prærien og dermed også et stykke forståelse for, hvorfor Trump overhovedet blev valgt.

Frustrationerne

Forfatteren har sine personlige rødder i en lilleby i Kansas. Den har 600 indbyggere, og 74 procent stemte på Trump. Selv er han underviser på et Ivy League-universitet, og han stemte på Hillary Clinton, men han sætter pris på sin hjemstavn og holder af at komme der. Han understreger også, at han ikke forsøger at hvidvaske noget, men har sat sig for at nuancere billedet, og det er yderst værdifuldt.

Den amerikanske lilleby er et  moralsk samfund. Det er ikke ordet «moral» i sin traditionelle forstand, hvor det eksempelvis indbefatter konservative kristne dyder. Det moralske ligger i, at den enkelte borger føler et stort ansvar for  lokalsamfund et. Graden af  frivillighed er meget stor. Det ligger i luften, at man altid giver en nabo en hjælpende hånd, og når den lokale brandstation fungerer med frivillig arbejdskraft, skaber det en særlig stolthed, når systemet fungerer. Og det gør det faktisk i rigtig mange af de små samfund. Der er talrige eksempler på at økonomien hænger sammen og det hele fungerer, selvom der også er mange småbyer, hvor befolkningsflugt og social nød sætter dagsordenen.

Men hvorfra kommer så frustrationerne, der får denne del af befolkningen til at bakke så massivt op om Trump? Den egentlige forklaring ligger nok i, at lillebyens kultur er truet. Sådan er den lokale følelse det i hvert tilfælde mange steder, og det kan være noget så banalt som at supermarkedskæden  Walmart åbner en filial og dermed truer de lokale handlende. Det er storkapitalen og det moderne samfund, der presser sig på. Det nærer den lokale modvilje mod den fjerne magt, som først og fremmest er Washington. Og når denne magt bliver upersonlig og dominerende, går det først rigtig galt.

Forfatningen

Man fornemmer derfor tydeligt, at vælgeradfærden ikke så meget afspejler en kærlighed til Trump, som den blev en afstandtagen fra Obama. Denne stod nemlig for det elitære Washington, og da Obama i 2008 kom med sin bemærkning om at landbefolkningen «klynger sig til våben, religion og antipati mod folk, der ikke er som dem», havde han allerede skubbet en stor del af denne vælgergruppe i favnen på Trump. Og det hænger ikke nødvendigvis sammen med Trumps partitilhørsforhold, for at være republikaner er ikke nogen selvfølgelig adgangsbillet til landbefolkningen. Nixon faldt i unåde på landet, og Bush blev stærkt upopulær på grund af krigen i Irak. Som Wuthnow skriver, har folk i lillebyerne en lang hukommelse, og det store navn er fortsat demokraten Theodore Roosevelt, der reddede landbruget ud af 1930’ernes krise.

Det er på mange måder ganske almindelige funktioner, som vi naturligvis også finder i europæisk politik. Og alligevel bliver det sat på spidsen i USA. Barack Obama blev stærkt upopulær i den amerikanske periferi da han reddede Wall Street og General Motors, for det resulterede i skolelukninger og offentlige besparelser ude i de små lokalsamfund. Og da Obama samtidig strammede lovgivningen på andre områder og eksempelvis pålagde småsamfundene at bekoste ny kloakering, var målet fuldt.

Vælgeradfærden afspejler ikke så meget en  kærlighed til Trump, som
den blev en afstandtagen fra Obama.

Disse tiltag betragtede mange lokalbefolkninger som forfatningsstridige, idet centraladministrationen i Washington blandede sig i nogle lokale forhold, hvor den ifølge forfatningen skal blande sig langt udenom. Det er her, det amerikanske problem ligger. Fyrre millioner mennesker, som er vant til at klare sig selv og værdsætter det lokale. Den ultimative frihed, eller, om man vil, the American Way.

Naturligvis har bogen ikke nået at skrive om reaktionerne på Trumps rædselsfulde tackling af coronakrisen, men dette er måske heller ikke det afgørende. For lige fra starten lå epidemiens epicentre i New York og en række andre storbyer, mens netop landdistrikterne syntes at være sluppet lettere igennem – og det kan gå hen og få betydning for præsidentvalget i november.

Med denne bog har Wuthnow givet os et ualmindelig godt og kvalificeret indblik i denne gruppe, der opfattes som mandens kernevælgere og uanset hvad er vanskelig at flytte rundt med, rent politisk.

- egenannonse -
Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.

Siste kommentarer:

Folk i lillebyerne

USA:  Hva var Trumps chancer for genvalg i november? Stort feltarbejde giver nyttigt indblik i det segment, der normalt opfattes som hans kernevælgere.

Er Spania en terrorstat?

SPANIA: Landet får skarp kritikk internasjonalt for politiets og sivilgardens utstrakte bruk av tortur som aldri straffeforfølges. Regimeopprørere fengsles for bagateller. Europeiske anklager og innvendinger ignoreres.

Toppen av et isfjell

SKATT: Panama Papers, Paradise Papers, LuxLeaks og FinCEN gir en pekepinn på det globale omfanget av «skatteplanlegging».

Utruleg!

KOMMENTAR: Øvinga Joint Viking 2021 er spenningsdrivande i ein «ny kald krig».