FN: en virkelighet verden har forlatt


Vi kan ikke unnvære FN, men en mer kreativ og effektiv organisasjon ville være ønskelig.

Juhl-Nielsen er bosatt i København.
Email: nielsjohan@gmail.com
Publisert: 2018-05-02
Would the World be a better place without the UN?
Forfatter: Thomas G. Weiss
Polity Press, USA

Det var menneskehedens fremtid, der stod på spil, og spørgsmål som «hvem der vinder det næste valg?» var perifere. «We, the People» kunne mobilisere, men ingen havde forudset, at «We, the Nature» havde været et mere passende slogan for vores civilisation og for planeten. Grundlæggelsen af Forenede Nationer (FN) den 24. oktober 1945 havde til formål – kort sagt – at sikre fred og mellemfolkelig forståelse. De nordiske lande har siden etableringen af FN været blandt de lande, der i ord og handling mest aktivt har støttet op om organisationen.

Et konglomerat av organisasjoner. Med oprettelsen af FN fulgte dannelsen af en snesevis af organisationer under FN med mere specifikke opgaver (eksempelvis WHO, UNESCO, UNEP, UNDP). Men allerede i juli 1944 havde USA og England med Bretton Woods-aftalen taget skridt til at etablere et system af internationale institutioner, der skulle understøtte en genrejsning via et globalt økonomisk samarbejde efter krigen. IMF (International Monetary Fund), World Bank og hvad der senere blev til verdenshandelsorganisationen WTO, skulle udgøre rygraden i en ny økonomisk verdensorden for efterkrigstiden.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,7,9,10,11,12,13″ ihc_mb_template=”1″ ]

Årene gik, og verden forandrede sig med den økonomiske globalisering som drivkraft. Den kolde krig kastede lange skygger over verdensudviklingen med økonomisk og social disciplinering, hvor USA og Sovjet svingede taktstokken/pisken. Af de begivenheder, der bidrog til en anderledes kompleks verden end ved krigsafslutningen, kan nævnes: af- og neokoloniseringen, den alarmerende MIT-rapport Grænser for vækst, nyliberalismen, 11. september og «kampen mod terror», sammenbrud i fredsforhandlingerne i Mellemøsten, Paris-aftalen om klimaet, Fukushima-tragedien, Kina som stormagt, den finansielle krise i 2008. Internet, digitalisering.

Verdensorganisasjonens svikt. I dag er efterkrigsfortællingen om FN sværtet med en række bad stories og beretninger om svigt. Rwanda, Oil-for-Food-programmet og fravær af engagement og tilstedeværelse i blandt andet Syrien og Ukraine er eksempler på verdensorganisationens svigt. Men FN er ikke stærkere end, hvad medlemsstaterne tillader eller hvor langt krisebevidstheden rækker. Eksempelvis har UNHCR gennem årene haft anderledes ambitioner for verdens flygtninge end, hvad FN i dag formår, herunder også at gøre noget ved de …

Abonnement kr 195/kvartal

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)