Filmisk revisionisme efter den post-kolde krig

Det feministiske kulturkritiker-ikon Dai Jinhua leverer spiddende samtidsdiagnoser gennem filmlæsning og historisk analyse i en ny essaysamling.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 07.03.2019
After the Post-Cold War. The Future of Chinese History
Forfatter: Dai Jinhua (red. Lisa Rofel):
Duke University Press, USA

At se film bliver aldrig det samme igen efter at man har læst Dai Jinhua. Den marxistisk velskolede – men alt andet end dogmatiske – feministiske kulturkritiker kan analysere film og deres modtagelse som ingen anden, og bruge plotkonstruktioner, kameravinkler og karakteropbygning som dåseåbner til både samtidsforståelse, historiebrug og rids af konturer af mulige fremtidsforestillinger.

Gennem læsninger af film som spion-nyklassikeren Lust, Caution og det historiske drama City of Life and Death (Nanjing, Nanjing!) analyserer Dai Jinhua Kinas (selv)genopfindelse i det 21. århundrede i en træfsikker og veloplagt essaysamling. After the Post-Cold War. The Future of Chinese History analyserer etpartistatens omfavnelse og omformning af global kapitalisme siden Berlinmurens fald (og før) i en elegant sammenvævning af tider, ideologier, subjektiviteter, steder og deres betydninger.

Basis og overbygning

I sit åbnende kapitel beskriver Dai Jinhua sit nylige tilfældige fund af et stykke metal i udkanten af et nybygget middelklassekvarter i Wangjing, en satellit til Beijing:

«Jeg troede det måske var lavet af et arkitektfirma og ville have designerens signatur. Det så temmelig stort ud. Jeg bevægede mig nærmere. På tysk og kinesisk stod ordene: ‘Basis bestemmer overbygning.’ – Karl Marx. (…) Det var som om rusten berettede om tidens forfald (…) Dette værk forbløffede mig et øjeblik, som var jeg vandret ind i en anakronistisk verden og havde mødt en allegori over nutidens Kina.»

Filmlæsningerne i After the Post-Cold War er så detaljerede, at de nægter sig gengivelse, og samtidig formår de at tale om langt mere end sig selv.

Det nye kvarter hedder bizart nok Class (på engelsk, ikke kinesisk), og Dai Jinhua bruger det bortkastede metalstykke som krog til at gøre sig overvejelser om netop dette: klasse og klassesamfund i et Kina, der har placeret sig solidt på den vestlige verdens scene. Og til at meditere over marxismens status i denne nye orden: «En totalt affærdiget og glemt historie? En vedvarende nutid? Eller en fremtid, der endnu kun findes i forventningen?»


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer