Fattige folk, foren jer – på tværs af racialisering


ØKONOMISK ULIKHED: I en æra, hvor antiracisme udgrænses som identitetspolitik, og hvide fattige beskyldes for at være skyld i Trump, er det nyttigt at blive mindet om Martin Luther Kings forsøg på at bygge bro mellem kampen mod racisme og økonomisk ulighed.

Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 2019-04-01
        King and the Other America. The Poor People’s Campaign and the Quest for Economic Equality
Forfatter: Sylvie Laurent
University of California Press, USA

De fattige folks kampagne – det var Martin Luther Kings sidste store projekt, hvis gennemførelse han ikke nåede at se. Da borgerretsikonet blev skudt ned i 1968, blev det også alle tiders anledning til at bortgemme hans rolle i kampen for at bygge bro mellem fattige sorte og fattige hvide i USA. Det er hovedpointen i en ny bog, King and the Other America, der forsøger at genrejse diskussionen om forbindelsen mellem racisme og økonomisk ulighed gennem et nyt blik på Martin Luther Kings politiske tanker og virke.

«De egalitære økonomiske krav» i den interraciale Poor People’s Campaign blev, skriver Laurent, «overskygget af Kings død» og – gennem et sammensurium af interesser – samtidig udgrænset af historien. I den udstrækning, kampagnen overhovedet har fået plads, har den været fremstillet som et projekt, der var dømt til at fejle, som en slags sent og dårligt tænkt udskejelse i en ellers uantastelig borgerrettighedsaktivists virke.

Sylvie Laurents bog om Martin Luther Kings sidste store projekt sætter kampen mod racisme og økonomisk ulighed i historisk perspektiv.

Gennem læsninger af Martin Luther Kings taler, politiske skrifter og politiske alliancer forsøger historiker Sylvie Laurent dels at vise, at The Poor People’s Campaign ikke var en afvigelse, men derimod helt i tråd med Kings tanker, og dels at fremhæve det radikale og stadigt aktuelle potentiale hans sidste projekt.

Formelle og reelle rettigheder

The Poor People’s Campaign opstod ud af erkendelsen af, at de sejre, borgerrettighedsbevægelsen havde opnået i løbet af 1950’erne og 1960’erne, ikke var meget værd uden økonomisk adgang til at gøre krav på sine rettigheder. Hvad hjælper det at have ret til at gå ind på en restaurant, hvis man ikke har råd til et måltid?

«Mens amerikanere i dag generelt er bevidste om, at USA har enorme uligheder mellem rige og fattige, var dette ikke en udbredt erkendelse i 1950’erne og 1960’erne», skriver Laurent. Derfor blev det også opfattet stærkt radikalt, når en figur som …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?
Abonnement kr 195/kvartal
       

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)