Fascisme i fåreklær

Enzo Traverso: Les nouveaux visages du fascisme. Textuel, 2017

Populismebegrepet fungerer ikke – det er postfascisme som skyller over verden.

© pixabay
Mikkel Bolt
Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og forfatter.

Les nouveaux visages du fascisme

Enzo Traverso

Textuel, 2017

Forløbet fra Brexit til valget af Trump i USA og frem mod det franske præsidentvalg den 23. april i år kalder på analyse. Etnonationale følelser blander sig med afvisning af det etablerede politiske system, der har lidt et ideologisk nederlag fordi det ikke har været i stand til at håndtere den økonomiske krise på anden vis end ved at socialisere regningen og fortsætte tre årtiers neoliberal politik. Derfor siger folk fra. I Storbritannien og USA afviste vælgerne det såkaldte fornuftige valg. I Storbritannien stemte vælgerne i direkte modstrid med såvel de konservative, de liberale og Labour for britisk exit fra EU, og i USA stemte de for den mandschauvinistiske og racistiske tv-stjerne Donald Trump som præsident. Stort set alle medier og mange ledende republikanere havde ellers lagt afstand til den ikke blot flamboyante, men decideret afstumpede kandidat, der eksplicit trækker på en socialdarwinistisk retorik om det hvide Amerika. I begge tilfælde kom valgresultaterne som en genuin overraskelse efter måneders valgkamp, hvor et stort flertal af politikere og medier havde forklaret befolkningen, hvordan den burde stemme. Men som den amerikanske filminstruktør Michael Moore har formuleret det, gav befolkningerne i Storbritannien og USA en fuckfinger til det etablerede politiske system.

Postfascisme. Baggrunden for fuckfingeren er selvfølgelig krisen. Den økonomiske krise, der brød ud i 2007–2008, og som hurtigt forvandlede sig til en politisk krise, da regeringer verden over valgte at købe bankerne fri og til gengæld introducere neoliberale spareprogrammer, der udhuler i forvejen tyndslidte velfærdsamfund. Så der er et tydeligt element af protest over de afgivne stemmer – «I har ikke vores støtte,» synes budskabet at være – men modstanden antager en særlig form: Det er højreradikalisme og protektionistisk nationalisme, der i dag kanaliserer afvisningen af den neoliberale globalisering.

Så vanskelig er det å forestille seg en ikke-kapitalistisk verden, at fascismen ikke behøver å late som den er revolusjonær.

Hvordan skal vi forstå sammenblandingen af protester mod den neoliberale globalisering og de eksplicit nationalistiske og ofte også racistiske emotioner, der bevæger sig gennem verden? Den italienske historiker og totalitarismeforsker Enzo Traverso giver et svar i en ny interviewbog, der bærer titlen Fascismens nye ansigter, hvor han forsøger at forklare Brexit, Trump og lignende fænomener som fremkomsten af en ny postfascisme.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.