Etter industrien er industrien

The Deindustrialized World analyserer konsekvensene av fabrikk- og minenedstengningene som har funnet sted i Vesten siden 1960-årene. 

Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 2018-01-03
The Deindustrialized World. Confronting Ruination in Postindustrial Places
Forfatter: Steven High Lachlan MacKinnon og Andrew Perchard
UBC Press, Canada

Titlen The Deindustrialized World. Confronting Ruination in Postindustrial Places lover ikke nødvendigvis en analyse af hele verden; stedet kan forstås mere afgrænset som nogens verden. I denne antologis tilfælde er disse «nogen» primært hvide, mandlige manuelle arbejdere, og deres verden er den fremstillings- og råstofindustri der har været under afvikling i Europa og Nordamerika over det sidste halve århundrede.

Det er resultatet af en økonomisk udvikling der ofte beskrives i abstrakte vendinger og typisk er delt i to narrativer: den nostalgiske, der fokuserer på tabet af arbejdspladser og nedvurderingen af en bestemt form for arbejder(kultur) eller forestillingen om denne, og den optimistiske, der fokuserer på de miljømæssige gevinster når forurenende fabrikker og miner lukker ned.

De samfundsdiagnosticerende abstraktioner går imidlertid sjældent i dybden med de meget konkrete måder hvorpå udviklingen har påvirket folks liv og livsverdener på i generationer. Den amerikanske historiker Judith Stein har kritiseret det økologisk orienterede narrativ som et udtryk for middelklasseblindhed overfor den smerte afindustrialiseringen har påført manuelle arbejdere. Konsekvenserne for de mennesker der levede omkring og arbejdede på de nu lukkede industriarbejdspladser i Vesten er netop hvad The Deindustrialized World har fokus på.

Pittsburghs «post steel future» innebar at skorsteinene ble erstattet av skyskrapere – men hvor kom så stålet til disse nye bygningene fra?

«Avindustrialisering.» Jeg husker selv da min vens far blev arbejdsløs efter lukningen af det store Burmeister & Wain Skibsværft i København, og hvordan den tunge, sødlige lugt fra fabrikkerne i Nordvestkvarteret forsvandt i løbet af 1980- og -90’erne. På Frederiksberg blev «plattedamerne» – hvis faglige organisering man talte om med ærefrygt i min barndom – i 2005 erstattet af undervisere i ledelse, da Copenhagen Business School indtog Royal Copenhagens gamle fabriksbygninger efter at porcelænsproduktionen var flyttet til forstaden Glostrup og til Thailand.

For flere af bidragsyderne i The Deindustrialized World er det deres personlige erfaringer med den såkaldte afindustrialisering der har fået dem til at studere …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.