Et skruppelløst imperium står for fall

I en ny bok samler Alfred W. McCoy sine analyser av USA som imperium. Han beskriver hvordan volden som utøves i periferien alltid vil følge med hjem.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

In the Shadows of the American Century. The Rise and Decline of U.S. Global Power

Alfred W. McCoy

Ateneo de Manila University Press

Filippinene

Krigen vender altid hjem. Det er en af historikeren Alfred W. McCoys centrale pointer i beskrivelsen af USA som globalt imperium, og den forståelse har han grundlagt ud fra egne livserfaringer. Han er født i 1945, ved afslutningen af Anden Verdenskrig, der samtidig blev starten på amerikansk krigsførelse verden over. McCoys egen far var i hæren, og det samme var de fleste andre fædre, han kendte. Udadtil så det pænt ud: «Uanset hvor vi slog os ned, var vores naboer omtrent som os – far, krigsveteranen, mor, forstadshusmoren, to eller tre børn, en hund, et lille hus, et lån, en bil, en lokal kirke, overfyldte skoler, og, selvfølgelig, spejderne. Da jeg gik i grundskole, føltes det alt sammen helt fint. […] det virkede som om, Amerika havde vundet mere end en krig.» Men det viste sig, at der var en «mørk side», skjult under «velstandens glød». Druk, vold og selvmord på grund af de psykiske skader fra krigen, som det ikke måtte hedde sig, at fædrene havde pådraget sig, og McCoy lærte snart, at «Washingtons ønske om magt havde store omkostninger». Præcis hvor store fik han lejlighed til at studere nærmere, da han senere uddannede sig til historiker.

Destillert analyse. In the Shadows of the American Century er en destilleret analyse baseret på McCoys historiske undersøgelser af blandt andet CIA’s delagtighed i narkoproduktion, etableringen af det militærindustrielle kompleks og brugen af den tidligere koloni Filippinerne som laboratorium for overvågningsteknologier. Første del af bogen introducerer fænomenet geopolitik og dets historiske opkomst og beskriver USA’s strategier til at sikre globalt herredømme, der ikke sjældent har omfattet aktiv støtte til etablering af diktaturstater og andre tvivlsomme aktiviteter som for eksempel tortur, også længe før billederne fra Abu Graib gik viralt. Anden del retter opmærksomheden mod udviklingen af grænseløs overvågningskapacitet og omlægningen af amerikansk militær indflydelse fra traditionel våbenmagt til højteknologisk cyberkrigsførelse, mens tredje del opstiller scenarier for den måske snarlige afslutning på ‘det amerikanske århundrede’.

Krigen vender alltid hjem.

Megalomani. CIA, det amerikanske militær og amerikanske embedsfolk, politikere og diplomater har – ofte med aldeles skruppelløse metoder – i årtier forsøgt at gennemtvinge amerikanske interesser globalt ved at iværksætte eller påvirke udfaldet af begivenheder i Europa, Mellemøsten, Latinamerika og Asien. McCoy beskriver overbevisende og nådesløst de katastrofale konsekvenser, både når projektet lykkedes og når det slog fejl. Der er imidlertid noget iboende megalomant ikke blot ved USA’s kamp for global dominans, men også ved McCoys analyse af samme. Det kan vanskeligt være anderledes. For at man skal kunne beskrive rækkevidden af amerikansk indblanding i verdens gang, må vægten selvsagt lægges på USA’s handlinger og ansvar. Men netop den rammesætning for historiefortællingen giver momentvis også følelsen af, at McCoy paradoksalt nok – fra sit ganske vist kritiske udsigtspunkt – deler den amerikanske stats opfattelse af verden som nærmest passivt objekt for amerikanske interesser. Det ændrer dog ikke ved, at udsigtspunktet for analysen af USA’s storhed og mulige fald er indsigtsfuldt, og har krævet mod at opbygge.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here