Et digitalt eventyr af ler og mudder

Det er muligt, at det svensk-producerede The Dream Machine fortrinsvist er et ordinært eventyrspil, men det er iklædt en original æstetik, som gør brug af virkelige materialer og derved udfordrer vores fordomme om digitale udtryk.

Ny Tid
Ny Tids arkiv av artikler, skrevet av diverse skribenter. (Se nederst i artikkelen, evt kontakt oss for skribent).

Du vågner på en øde ø. Her er ikke meget at finde. Et par palmetræer står ranke foran dig. Du finder en gammel skovl, et udbrændt bålsted, et skibsvrag og en fiskestang. Snart begynder du at agere. Objekterne lægger op til bestemte handlinger. Du kaster fiskesnøren ud i havet, men fisken vil ikke bide. Du tager den rustne skovl, graver et hul, finder en orm, som du kan sætte på fiskestangen. Nu vil fisken bide, og da du får gang i bålet, kan du minsandten også få mad. Det er automatiske reaktioner. Automatiske handlinger. Vi ved jo ikke, om vores protagonist er sulten. Vi ved ikke, hvorfor han er på øen. Vi er måske også ligeglade. Vi begynder bare at agere, fordi objekterne synes at have en iboende egenskab, der kalder på bestemte handlinger. Vi kan ikke lade være med udforske øen, og vi kan ikke lade være med at kombinere objekterne for at se, hvad der sker. Vi er drevet af en naturlig nysgerrighed og en trang til at handle. Snart graver vi et nyt hul på øen. Uden rigtig at vide hvorfor. Måske fordi vi er ved at løbe tør for ideer. Nede i sandet ser vi en vækkeur. Da vi rører ved uret, ringer det, og i næste øjeblik vågner vi i vores seng i vort hjem. Over sengen hænger et billede af øen fra drømmen. Det surrealistiske og mystiske har uden tvivl sin plads i Anders Gustafsson og Eric Zarings kunstfærdige spil The Dream Machine. Vores protagonist fra drømmen er nemlig for nylig flyttet ind i en ny lejlighed med sin gravide kæreste, og allerede om morgenen efter drømmen, finder han en note, hvis ordlyd er både mystisk og skæbnesvanger. Samtidig møder vi den aldrende vicevært Morton, hvis familie har ejet ejendommen gennem mange generationer, og om hvem den gravide kæreste havde en mærkværdig drøm natten til spillets start. En drøm, hvor den gravide kvinde er om bord på et krydstogtskib og pludselig går i fødsel. Ud af hendes skød springer en meget lille og meget uhyggelig udgave af viceværten. Psykoanalytikere kan springe til her. Mystikken og det surreelle præg er bestemt en fascinationsfaktor, men disse afsæt ændrer dog ikke ved, at The Dream Machine på mange måder er et temmelig konventionelt point-and-click-adventure, altså et spil hvor man via interaktioner med objekter og personer, driver handlingen fremad. Mange af de puzzles – eller gåder om man vil – der skal løses er kreeret ud fra en temmelig ordinær tilgang. De bliver aldrig synderligt interessante endsige nyskabende at give sig i kast med. Ofte skal man prøve tilfældige kombinationer frem for at kunne tænke sig til en løsning. På denne front er The Dream Machine altså ikke noget usædvanligt spil. Materialer, vi kender. Det oplagt særprægede er derimod spillets æstetik. Vi er så vant til computerspillets forankring i pixels og matematiske formler, at vi nærmest ikke kan abonnere på en tro på, at computerspillet også kan rumme organiske og kropslige kvaliteter. Det er denne formodning eller fordom, som spilmagerne bag The Dream Machine synes at ville gøre op med. I stedet for det maskinelt grafiske er The Dream Machine bygget af ler, mudder, sten, tapet, sølvpapir og træ. Materialer vi kender fra virkeligheden. Materialer vi kender følelsen af i vores hænder. Der er en markant effekt af denne genkendelighed. At vi ser noget, der er i et fremmed og fiktivt univers men er bygget op af velkendt materiale, som har en fysisk forankring i den virkelighed, vi bebor, gør, at vi kan fornemme materialet på en helt anden måde, end hvis spillets verden var bygget af pixels og grafiske udregninger. Det går ind under huden på os på anden vis end mere kunstigt formede spil. Det emmer af håndværk på en mere dragende måde, end vi er vant til det fra det gængse, digitale udtryk. Og spillet får en mere markant kropslig indlejring grundet dette originale og dybt gennemførte udtryk. Ved at iklæde den tematiske vekselvirkning mellem dagligdagsformål som opvask og kæresteskænderier på den ene side og de langt mere skæbnesvangre drømmesekvenser på den anden, den samme fysiske og naturlige fornemmelse af berøring opnås en sælsom sammensmeltning af de to verdener, som pludselig ikke længere føles så forskelligartet fra hinanden.

Spillet får en mere markant kropslig indlejring grundet dette originale og dybt gennemførte udtryk.

The Dream Machine har været længe undervejs. Seks år har det taget at kreere, hvilket naturligvis skyldes det virkelighedsbundne formsprog. Alle elementer, figurer og landskaber i spillet – fra skibsvraget i drømmen til telefonen i lejligheden – er først bygget i hånden og siden digitaliseret. Virkelighedens elementer er gennemgribende. Mos bruges til at opbygge de grønlige landskaber og resterne fra en grillmiddag, som er blevet malet og sat sammen med latex og vat, kreerer et viltert bud på interiøret i et menneskes mave. Udgangspunktet har været at genfinde barndomslegens nysgerrighed, som Anders Gustafsson for nylig forklarede til danske Weekendavisen: «Det er kedeligt at sidde og skubbe pixels frem og tilbage hele dagen på en computerskærm. Vi savnede at have beskidte hænder, ligesom da man var barn på legepladsen og rodede rundt i jorden.» Og nysgerrigheden smitter af. Det organiske og materiale-mangfoldige design fordrer på en og samme tid en øget nysgerrighed og en øget genkendelighed. Man fornemmer den store mængde tid, det har taget at opbygge spillets univers. Og målet om at genfinde glæden fra barndomslegen gør på næsten paradoksal vis, at spillet fremstår langt mere modent end de fleste andre computerspil. The Dream Machine er et godt sted at starte for voksne mennesker, der normalt er skeptisk indstillede overfor computerspilmediet. Steffen Moestrup er spillkritiker for Ny Tid. The Dream Machine er udkommet til PC og Mac. Spillet kan blandt andet købes via spil-markedspladsen Steam og koster cirka 15 euro for samtlige kapitler, mens kapitlerne kan købes enkeltvist for cirka 5 euro per styk.

---
DEL