Fra opptakene med urbefolkningen til filmen Fitzgeraldo (1982). Om mannen som ville bygge en opera i indre del av PERUS jungel.

Erobreren av det ubrukelige

Et ekte demokrati må være åpent for dissens, forskjeller og det unyttige. Og bare gjennom denne «erobringen av det ubrukelige» kan vi nærme oss sannheten.

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 03-01-2018
Werner Herzog. Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer
Forfatter: Kristoffer Hegnsvad
Jensen & Dalgaard, Danmark

Kristoffer Hegnsvads bog om den tyske filmskaberen Werner Herzog er ikke en journalistisk gennemgang af film, men en filosofisk rejse ind i en bemærkelsesværdig kunstners skabende værksted. Gennem samtalepartnere som Benjamin, Adorno, Nietzsche og Deleuze behandler bogen spørgsmål som: Hvad er film? Hvad er forholdet mellem billede og sandhed? Men også filminstruktøren som filosof, etnolog, opdager og videnskabsmand. En beretning om hvad det vil sige at være nysgerrig på verden og livet og om at gå til grænsen for at forfølge denne nysgerrighed.

At komme til billedet. Herzog laver ikke film for at underholde, men for at lære noget, udforske noget, forfølge en sandhed. Det lader til at kameraet bare er hans medie. Men før man bliver instruktør, må man lære noget om livet, i Herzog’s regi omtalt som«lektioner i mørke». Werner Herzog’s Rogue Film School («Herzogs Skurkenes filmskole») er skolen «for en indstilling til livet». Lærdom i klasseværelset er ikke nok – det handler om livserfaring som fundament. At kunne stå alene er det mest centrale: Hvis du vil være skabende kunstner, skal du lære at være ensom. At finde frem til de historier der er værd at fortælle kræver ensomhed, mod og vedholdenhed.

På skolen betoner han nødvendigheden af at stå på egne ben og at gøre det selv, hvis man vil noget andet end mainstream. Men fremfor alt skal man ville det. Om en kvinde fra Wien der ønskede at blive en del af hans filmhold, sagde han: «Gå fra Wien til München, det vil fortælle mig hvor meget du ønsker jobbet.» 11 dage senere stod hun med fødderne fulde af vabler i München – hvor hun fik jobbet som scripter. Fremfor filmskolers normale ansøgningsskemaer foretrækker Herzog en notesbog fra en pilgrimsrejse. Det er når man vandrer alene og tankerne raser gennem én at man finder ud af hvad der er væsentligt. I sin bog Om at gå i is har Herzog selv beskrevet sin rejse til fods i 1974, da han vandrede fra München til Paris hvor hans mentor Lotte Eisner lå for døden. Herzog: «Vi er filmskabere, ikke skraldemænd!», underforstået: Med det digitale kamera er det blevet for nemt bare at filme løs. Hvad det handler om er at komme derhen – til billedet; anstrengelsen, kunsten at leve og erfare for at kunne filme det der er værd at …

Kjære leser. Du har lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?

Abonnement halvår kr 450

Legg igjen et innlegg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.