Man kan ikke købe sig til glæde. Penge er ikke løsningen, og man må skabe sin egen glæde ad andre veje.
Dette er ting, vi kender som næsten almengyldige sandheder, og alligevel er glæde i nyere tid blevet en stor og indbringende forretning i det meste af den vestlige verden. Mange steder er det blevet en national målsætning at skabe glade borgere, og glæde på arbejdspladsen er blevet et af nøgleordene på direktørgangen i enhver større virksomhed. Glæde fører til lavere sundhedsudgifter på de offentlige budgetter, og glæde fører til større profit i den neoliberale kapitalisme, så derfor har begrebet affødt en millionindustri bestående af alt fra selvhjælpsbøger til mere eller mindre troværdige guruer.
Dette er udgangspunktet for en både tankevækkende og provokerende analyse, som den israelske forsker Eva Illouz og hendes spanske kollega Edgar Cabanas fremlægger i en ny bog fra Polity Press. Her retter de søgelyset mod et fænomen, der over en bred kam opfattes som noget positivt og uhyre menneskeligt, og når frem til, at det er en forloren kultur, der er fuld af mindre behagelige bagtanker.
«Positiv psykologi»
I deres beretning starter udviklingen i 1998, da Martin Seligman blev valgt som formand for American Psychological Association (APA). På det tidspunkt var APA den største faglige organisation for psykologer i USA.
. . .
Kjære leser. Du kan lese artikler fritt via en leserkonto basert på din epost. (Om du er abonnent allerede, logg deg inn.)