Den store kulisseverden

Kina i ti ord
KINA / Yu Hua viser hvordan dagens økonomistyrede Kina på 40 år har bevæget sig fra bondesamfund til det økonomisk mest magtfulde land

Yu Hua (1959), der voksede op under kulturrevolutionen, beskriver i ti personligt reflekteret essays Kinas dramatiske udvikling – på kun 4-5 årtier. Han lægger ikke fingrene imellem og udstiller et samfund der bag Shanghais skinnende økonomifacade gemmer på et land i krig med sig selv og verden. Bogen er da heller ikke udgivet i Kina, men i Taiwan. Hua, der er både essayist og skønlitterær forfatter, begyndte sin «karriere» som tandlæge. Som tyveårig blev han nemlig udpeget som tandlæge. Under kulturrevolutionen kunne man ikke selv vælge, hvad man ville være, så den vordende forfatter tilbragte, uden tandlægeuddannelse, en del år med at trække tænder ud på folk. Det var det, behandlingen bestod i.

Hua fik sit internationale gennembrud med romanen At leve (1993; dansk 2015) som handler om det absurde liv under kulturrevolutionens Kina. Bogen ble også filmatiseret af Zang Yimou med To Live (1994). Huas nyoversatte essays udstiller et Kina hvis tigerspring til økonomisk mirakel i sit kølvand efterlader en nation af ekstrem ulighed, gammeldags og korrupt embedsførelse og en kulisseverden fra top til bund af kopivarer og bluff.

Kulturrevolutionen

Bogen fortæller historien om Kina før og nu gennem ti ord: folket, leder, læse, skrive, Lu Xun, forskelle, revolution, græsrødder, kopi, bluff. Folket var engang identisk med den store Formand Mao, hans måde at vinke på og Den lille røde, som stod i ethvert hjem. Og de som gik på gaden i den berømte opstand på Tiananmen-pladsen i Beijing, var ikke folket, men fjender af folket, i dette tilfælde studerende. Historien om folket handler om sprog, korruption og ikke mindst historisk glemsel. Opstanden hvor flere hundrede tusind studerende gik på gaden og kæmpede og i et glimt oplevede en ny blomstrende tid, blev på få uger knust og tilintetgjort. Tv-skærmenes daglige reportager fra opstanden og den heraf affødte inspiration blev fra den ene dag til den anden erstattet af det altoverskyggende narrativ: Vort fædrelands blomstrende velstand. Mørklægningen var total.

Dengang var der nøjsomhed, i dag vil alle have mere.

25 år efter opstanden har den nye unge generation ingen viden om dagene i 1989. Den historiske glemsel er total. Ifølge Hua tæller kun én ting i dagens Kina: penge. «Folket» er udelukkende en markedsføringsterm brugt af embedsmænd til den rette anledning.

Bogens scoop er også beskrivelsen af kulturrevolutionen. Hua skriver om de stridende kampe under kulturrevolutionen, om henrettelserne af de kontrarevolutionære, tiden hvor alle kontrollerede alle og angav enhver, der kom under mistanke for «at gå den kapitalistiske vej».

Hua beretter om en lang række andre tragiske og tragikomiske ting. For eksempel om en pige i anden klasse, der var kommet til at folde et billede af Mao, så der fremkom et kors hen over hans ansigt. Hele skolen blev indkaldt til kritikmøde, og pigen græd utrøsteligt, mens hun erkendte sin forbrydelse.

Under Det Store Spring Fremad overdrev de lokale embedsmænd vildt høstudbyttets størrelse, hvorved statens andel blev langt større. Bønderne mistede deres kornrationer, såsæd og foderkorn, hungersnøden brød ud. Om overgangen til kapitalisme kan Hua berette om mange endnu mere tragikomiske forhold. Ikke mindst under ord som leder og læse får man syn for sagn om hvad der er gået for sig under Riget i Midten.

«Folket» er udelukkende en markedsføringsterm.

Dengang under kulturrevolutionen var alt meget enkelt. Man vidste hvad man havde at rette sig efter og hvor og hvordan magten var. Maos berømte ord lød: «Alt hvad fjenden er imod, det støtter vi, og alt hvad fjenden støtter, det er vi imod.»

Senere, under Deng Xiaoping, kom de nye ord: «Det er lige meget om katten er sort eller hvid, hvis den fanger mus, er det en god kat.» Under Mao styrede politikken alt, under Xiaoping er det økonomien.

Hua vil ikke tilbage – han siger direkte at tilværelsen dengang var barsk. Men i dag er den endnu værre. Dengang var der nøjsomhed, i dag vil alle have mere. Dengang skulle man have stempler til alting, fra lægebesøg til skolemøde, i dag skal man have mindst ligeså mange stempler for at få foretræde for en embedsmand. Dengang var der ikke den store ulighed i byerne, i dag er den eksploderet: I dag er de desperate småhandlende og fattige cykeltaxaer parat til at gå til modangreb og i værste fald dræbe hvis byens vagtmænd konfiskerer deres cykel.

JINDLET Paulo Sergio-Ora di Giocare per Kim

Kopi, bluff og overvågning

Vi kender til historierne om Kinas ekstreme overvågningsteknologi, og vi kender historien om de uendelige kopivarer. Ifølge Hua er Kina ekspert i at skabe kulisseverdener: Fra Formand Maos propagandastunds til Shanghais glitter lever revolutionen videre, bare i nye former under streng økonomisk og markedsstyret overvågning. Den betjener sig af midler der ville få Trumps Twitter-ticks til at dryppe af misundelse.

Selv har Hua oplevet at læse interview med sig selv, som han aldrig har givet, eller støde på store reklamer, hvor Barack Obama reklamerer for en kinesisk pirattelefon.

Huas indfaldsvinkel er at vise hvordan dagens økonomistyret Kina på 40 år har bevæget sig fra bondesamfund til det økonomisk mest magtfulde land i verden. Men fordi alting er gået så stærkt, er den menneskelige pris enorm: «Når et samfund ændrer sig drastisk fra en tid med ekstrem undertrykkelse, følger ofte en tid med ekstremt løse normer.» Kina af i dag er også et land af individualister, men med enorme forskelle. «På den ene side følger man pligtskyldigst love og regler, på den anden side giver folk pokker i det hele og gør, hvad der passer dem.» Folk tillader sig de mest udspekulerede skurkestreger. Nogle slipper godt fra det og ryger til tops i samfundet, mens andre går til grunde. Gamle huse bliver revet ned når ingen er hjemme, mens skyskraberne og forureningen kappes om at dække himlen. Kina er gået fra at være stedet, hvor luksusvarerne blev produceret, til at være stedet, hvor de forbruges.

Abonnement kr 195 kvartal