En vekstøkonomi slår sprekker

Hong Kong-demonstrasionene i 2014 kan ha handlet like mye om mangel på økonomiske muligheter som mangel på demokratiske rettigheter.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

The Economic Roots of the Umbrella Movement in Hong Kong. Globalization and the Rise of China

Louis Augustin-Jean og Anthea H.Y. Cheung

Routledge

UK

Det var stort og uden fortilfælde i nyere tid da titusinder af unge,bevæbnet med gule paraplyer, slog sig ned i telte midt i Hong Kongs trafikale knudepunkter for fire år siden. Den 28. september 2014 blev Paraplybevægelsen formelt skudt i gang, da den et år ældre bevægelse Occupy Central with Love and Peace fandt sammen med utilfredse gymnasie- og universitetsstuderende. 

Da bevægelsen var på sit højeste, blokerede omkring 100 000 primært unge mennesker hovedfærdselsårene i den altid travle by. I slutningen af december 2014 var der stadig et par standhaftige lejre tilbage foran regeringsbygningen. Tilbageblevne klistermærker og graffiti på de anonyme betonmure og vejbaner mindede om at der i en periode havde været lukket ned for trafikken og op for de antiautoritære impulser blandt en generation der ellers har været kuet af både løfter og krav om fremdrift. 

Siden 90-årene har skepsisen til kapitalismen økt, med dens løfter om at alle som vil bli noe stort, har muligheten til det.

Et stort område foran regeringsbygningen var i mellemtiden blevet spærret af med mobile metalhegn og beskeden «As directed by the Legislative Council Commission, the designated demonstration area and the Legislative Council Square are closed temporarily». Ordenen var genoprettet. 

Systemkritik

Ligesom Paraplybevægelsen havde en lang forhistorie, har ingen endnu overblik over det fulde omfang af den sociale uro den katalyserede. I The Economic Roots of the Umbrella Movement in Hong Kong argumenterer sociolog Louis Augustin-Jean og historiker Anthea H.Y. Cheung for at protesterne i 2014 havde sit udspring i millionbyens stigende ulighed, som især rammer de yngre generationer. 

De fremlægger datagrundlaget med forsigtighed, forbehold og omhyggelighed, og flere steder understreger de at Paraplybevægelsen ikke uden videre kan læses som en kritik af det økonomiske system i Hong Kong som sådan. Ikke desto mindre dokumenterer de at utilfredsheden har været stigende siden starten af 1990’erne – særligt blandt unge – og det samme gælder skepsis overfor kapitalismens løfter om at alle der vil blive til noget stort og arbejder hårdt for dette, har muligheden for at nå sit mål. 

De unge der var tilbage i teltene i slutningen af november 2014, udstrålede den form for ubøjelighed der kommer af manglen på alternativ. Faktisk havde de, i måske helt bogstavelig forstand, ikke noget sted at gå hen hvis de pakkede sammen. Ifølge Augustin-Jean og Cheung kan de unge skrive sig op som nummer 70 001 i køen hvis de vil have adgang til socialt boligbyggeri i Hong Kong, og det private ejendomsmarked er efterhånden økonomisk udenfor rækkevidde for langt størstedelen af byens indbyggere, hvis realløn er faldet over de sidste årtier, mens pengene er blevet koncentreret på stadig færre hænder. 

Vækst uden vækst

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.