En tankevekkende og absolutt sannsynlig forklaring på den etterfølgende utvikling i den arabiske verden

Sekularister og islamister spilte på samme lag før den maktsyke og forfengelige president Nasser sådde fiendskap og splid, hevder ny bok.

Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.

Making the Arab World. Nasser, Qutb, and the Clash that Shaped the Middle East

Fawaz A. Gerges

Princeton University Press, USA

Den 23. juli 1952 tog en gruppe unge officerer magten i Egypten. En af dem var Gamal Abdel Nasser – senere landets præsident – og kuppet skulle på mange måder komme til at forme hele den arabiske verden som vi kender den i dag. Nasser kom nemlig måske mere end nogen til at repræsentere den sekularisme der lige siden har stået overfor islamiske bevægelser i forskellige afskygninger i store dele af Mellemøsten og Nordafrika. I tilfældet Egypten er dette navnlig Det Muslimske Broderskab.

Udfaldet kunne imidlertid sagtens have været et helt andet. Det hævder professor i mellemøststudier ved London School of Economics Fawaz A. Gerges, der har skrevet en ny og velargumenteret bog om tvekampen: Making the Arab World. Nasser, Qutb, and the Clash that Shaped the Middle East.

Fra Broderskabet til sekularisme

Gerges’ opfattelse går på mange måder mod strømmen. Sekularismen og islamismen var ikke så fjernt fra hinanden da det hele startede. De unge officerer og Broderskabet havde de samme motiver for at ønske et regimeskifte, og deres visioner for slutresultatet var også forbløffende ens. Der var derfor ikke noget udslag af en ungdommelig grille at Nasser i en tidlig fase var et endog særdeles aktivistisk medlem af Broderskabet og meget tæt på dets leder og ideologiske ophav Hassan el Banna. Det var et velovervejet træk som i Gerges’ optik minder mest om opportunisme.

I en tidlig fase var Nasser et særdeles aktivistisk medlem av Det muslimske brorskap.

Det Muslimske Broderskab opstod i 1928. På det tidspunkt befandt Egypten sig i en tilstand af formel selvstændighed, men alligevel under britisk administration, og kongehuset blev opfattet som den europæiske imperialismes forlængede arm. Broderskabet så islam som midlet til at genrejse egypternes selvfølelse, men det primære mål var selvstændigheden og økonomiske reformer der skulle gøre livet værd at leve for almindelige mennesker. Nasser og hans generation af unge sekulære egyptere læste situationen på samme måde. To verdenskrige og 1930’ernes økonomiske krise havde også bibragt Egyptens oppositionelle kræfter en fælles modvilje mod den vestlige kapitalisme, og da Vesten oven i købet satte trumf på ved at skabe staten Israel midt i den arabiske verden, var sagen afgjort.

Magt for magtens skyld

Da revolutionen derfor kom, lå det på mange måder i kortene at man skulle give landet en ny start i fællesskab. Blandt officererne var frontfiguren den lidt farveløse Muhammed Naguib, der også blev udpeget til præsident. Nasser var strategen bag det hele. Han var en handlingens mand, men ligesom Naguib mang-

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL