En oprørsuniversalitet fra neden


ORDENENS AFSPORING: Den herskende orden gør alt, der står i dens magt for at afspore opstandene.

Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 2019-11-10
Insurgent Universality: An Alternative Legacy of Modernity
Forfatter: Massimiliano Tomba
Oxford University Press, Storbritannien

Den nye opstandscyklus har nu varet næsten ti år – hvis vi siger, den begynder med demonstrationerne i Tunesien udløst af Mohamed Bouazizis selvmord den 17. december 2010. Protesterne mod lokale pjaltedespoter og en ulige postkolonial verden spredte sig som bekendt i løbet af kort tid til en række lande i Nordafrika og Mellemøsten, blandt andet Egypten, Libyen, Yemen og Syrien.

Samtidig med at de arabiske revolter tog fart, begyndte de sydeuropæiske pladsbesættelsesbevægelser for alvor i sommeren 2011. Disse afviste den europæiske centralbanks spareprogrammer, der skulle frikøbe de mafiøse banker og sende regningen videre til de europæiske befolkninger. I efteråret 2011 kom turen til USA, hvor occupy-bevægelsen besatte pladser i amerikanske byer og kritiserede den enorme økonomiske ulighed, som finanskrisen havde synliggjort.

Fortiden er svanger med mulige fremtider.

Perioden siden 2011 har stået i opstandenes tegn – Ukraine, Frankrig, Brasilien, Hongkong, Chile etc. – men den har også været markeret af en voldsom kontrarevolutionær modbevægelse, der har taget form af alt fra invasioner (i blandt andet Libyen, Mali og Syrien) til likvideringer (Khashoggi) og genkomsten af fascisme som kultur og styremåde (fra Trump og Bolsonaro til det danske Socialdemokratis fuldstændige affirmation af DF’s islamofobi). Den herskende orden gør alt, der står i dens magt for at afspore opstandene fra at blive til en revolution mod kapitalen og nationalstaten.

Alternativ modernitet

Med sin bog Insurgent Universality leverer den italienske filosof og Marx-kender Massimiliano Tomba et bidrag til den historisk analyse af opstandene og den særlige temporalitet, der kendetegner en opstand. Vi kender dette fra blandt andre Furio Jesis analyse af den tyske revolution, der er anliggendet for Tombas analyse. Det er opstandenes uindfriede historiske potentiale Tomba hiver frem fra historiens mørke, hvorved han skitserer en udvidet alternativ modernitet, der udstikker andre perspektiver end den fremadskridende sejrherrernes historie, vi kender fra historien om nationalstaterne og deres konger og politikere. Altså den historie der stadigvæk trods postkolonial kritik er den dominerende i de fleste sammenhænge og som styrer den måde, politiske narrationer fortælles på. Den såkaldte krig mod terror og alle diskussionerne om national identitet, der har huseret i de fleste europæiske offentligheder …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)