En omrejsende anarkistisk kuffert


TIDSSKRIFT? Et dansk tværæstetisk tidsskrift har nu udsendt sit nye dobbeltnummer 4-5 på næsten 500 sider.

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 2019-12-13
       

Tidsskriftet Mr. Antipyrine gik i luften i 2014. Navnet har man lånt fra dadaisten Tristan Zaras bog La Première aventure céleste de M. Antipyrine fra 1916. Men ordet «tidsskrift» er knap dækkende, og det er heller ingen opvisning i dadaisme eller et manifest. Mere en omrejsende anarkistisk kuffert for skrive- tanke- og billedforsøg?

Redaktionen består af en enkelt fastansat ved universitetet, de andre er hjemløse forfattere og kunstnere med et liv på kanten af samfundet. Det er her fra de yderste skyttegrave at man ønsker at få kunst og litteratur og politisk og social kritik til at tale sammen. Til hvert nummer samler de en række ofte stærke oversatte tekster suppleret med egne essays, interviews og billedcollager. Men hvad vil Mr. Antipyrine? Det korte svar: en tænkning der giver adgang til en ny verden.

Hvad kan så forandre mennesket og verden i dag? Selv er de i tvivl.

Kunst og politik

Kan og skal man ophæve skellet mellem kunst og politik og genoptage en tro på kunstavantgardens projekt? Er dette projekt ikke for længst kulsejlet med alle dets forestillinger om revolutionær omvæltning, afvisning af det politiske system, pengesystemet etc.? Eller skal man snarere tænke forandring gennem de mange overlappende kredsløs og nye faglige berøringszoner?

Vore dages politiske sfære er blevet totalt æstetiseret.

Redaktionen peger på tidens dilemma mellem kunstens frigørende kraft og det at indgå i kredsløb hvor alt er forbundet, hvor ingen kriser kan skilles ad: «Klimakrise, migrationskrise, depressionskrise, finansiel krise. Og sprogkrise.» Vores problem er at vi ikke råder over vokabular, sprog og tænkning, der er på højde med tidens krise. Og alligevel insisterer Mr. A på at kunst, det vil sige litteratur, musik, dans med videre, er noget andet end politik. De citerer her Boris Groys: «Kunsten er grundlæggende anderledes end politik, da den i sin grundform altid modarbejder sig selv. Politikken skal netop nå frem til noget, den er progressiv og resultatorienteret…»

Abonnement kr 195/kvartal

Hvis kunst er stedet for en ny, kritisk tænkning, må der netop ikke være et sammenfald mellem kunst og politik. Et totalt sammenfald er også et totalt kollaps. Derfor er kunstens problem ikke dens manglende evne til at være ægte politisk, som Groys skriver; problemet er snarere at vore dages politiske sfære er blevet totalt …


Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?