I dag lægger vi afstand til den gamle romantiske historieskrivning om konger og krige. Vi ser historiens gang som et udslag af store underliggende forandringer i samfundenes økonomiske grundlag.
En moderne generation har svært ved at håndtere spørgsmål om gammeldags krige. At en overklasse af godsejere og senere industribaroner kunne tvinge underklassens sønner til at stille op til militæret, var sikkert naturligt engang. Dengang langt de fleste af os var trælle, senere livegne bønder, senere igen en ludfattig arbejderklasse. I dag er det omvendt åbenlyst i strid med de almene principper for menneskerettigheder og demokrati.
En beslutning om at tvinge værnepligtige ud på en slagmark som den i Ukraine har ingen myndigheder nogen moralsk berettigelse til at gennemføre. Udmattelseskampen i Ukraine ligner Første Verdenskrig, hvor offensiver blev solgt som heltemodige fremstød, men reelt var kalkulerede forsøg på at få modstanderen til at forbløde med relativt større tab af menneskeliv.
Russel, Kipling, Zweig …
Især i England har man aldrig haft noget bredt . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement
