Bestill sommerutgaven her

En landbrugsklynge – et topmoderne industrielt kompleks

Madpakker til revolutionen
Forfatter: Eskil Halberg
Forlag: Nemo (København)

MAD: Problemet er adgangen til mad. Alle skal spise for at leve. Skal vi spise, må vi købe. For at købe, må vi arbejde. Vi spiser, fordøjer, og skider.

(Obs. Artikkelen er maskin-oversatt fra norsk av Gtranslate)

Den arbejdssky men utroligt flittige københavnske sociolog, aktivist, debattør, forfatter, underviser, foredragsholder, og samfundskritiker, Eskil Halberg, har skrevet en ny bog med titlen Madpakker til revolutionen. Titlens sammenstilling af noget af det mest hverdagsnære, nemlig madpakker, med den helt store politiske fortælling om revolutionen. Dette er typisk for det fremsynede lille forlag Nemo’s berømmede Tumulti-serie, der med sine konnotationer til agitation, social uro, opstand, oprør, optøjer, kaos, panik, og selvfølgelig tumult, gerne formår at hvirvle en del opmærksomhed med sig i det danske presselandskab når en ny bog lanceres. Og Madpakker til revolutionen har turnert danske dagblade og medier, og pustet nyt liv i striden mellem socialdemokratisk-sindede reformister og de, der som Halberg har (hvad én kritiker betegnede som) et «revolutionært temperament».

Nemo’s Tumulti-serie

Madpakker til revolutionen skriver sig således ind i det enestående bagkatalog for Tumulti-serien, der fra starten har levet en bevidst omtumlet eksistens. Seriens første bog var et veloplagt indspark af Søren Mau, Hæv stemmen! (2015), med den oplysende undertitel: «I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme». Siden er der blevet føjet flere fine bøger med lange titler til serien, fx Sille Kirketerp Bertelsens Med hjertet og kussen i laser: «Et magtmenstruelt hævnskrift, der giver  MeToo-kritikerne og andre med deres på det tørre svar på tiltale gennem Vita Andersens poesi».

Dyrene får aldrig solen og himlen at se.

Det seneste skud på stammen hedder i sin fulde længde Madpakker til revolutionen: «hvori det vises, at kapitalen har taget kontrol over maden til skade for klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi». Som det antydes, har vi her at gøre med en analyse af kapitalismens destruktive indvirkninger på madproduktion, klima og miljø. Men som den venstreradikale blog, autonom infoservice, oplyser, så er Madpakker til revolutionen heldigvis ikke blot endnu en «guide til politiske forbrugere eller en brugsanvisning til den klimavenlige madpakke». Men hvad er det så for en bog?

Den danske slagtekylling

Madpakker til revolutionen er Eskils anden bog i Tumulti-serien. Hvor fokus i den første bog var en slags by-sociologisk kritik af arbejdet som samfundsmæssig institution og værdi, så er kritikken nu rettet mod de måder, hvorpå kapitalen har lykkedes med at adskille by og land, samt en kritik af de måder, hvorpå landskabet såvel som den naturlige livscyklus (som mennesket er en del af) er blevet grundlæggende forandret.

- annonse -

Madpakker til revolutionen er en fortælling om landbrugskapitalismens historie og dens nødvendige afvikling. En fortælling om blandt andet mekaniseringen af landbruget, fremstillingen af kunstgødning, og udviklingen af genmodificerede super-afgrøder. Desuden monokultur, kødfabrikker, transport- og logistiksektoren, strukturudviklingsprogrammer, landbrugspolitik, socialdemokratisk teknik- og fremskridtsideologi. For eksempel den om forædlingen af danske konventionelle slagtekyllinger, der i gennemsnit lever ca. 34 dage i små metalbure i store fabrikshaller inden de indfanges af en fuldautomatisk maskine og slagtes.Til gengæld er der «installeret skumrings- og dæmringsovergange i fabrikshallernes lysprogrammer», blandt andet for at sikre at kyllingerne følger vækstkurven og tager 66 gram på i vægt om dagen. Dyrene får aldrig solen og himlen at se.

Halberg beskriver slagtekyllingen som blot ét af flere eksempler på, hvordan kødproduktionen er blevet transformeret af profitmotivet og nu er på «fuld industriel omgangshøjde med produktionen af en hvilken som helst anden ting, f.eks. telefoner, møbler eller biler. Fortællingen om «forædlingen» af den danske slagtekylling bliver således en parabel for fremkomsten af dét Halberg kalder «landbrugsklyngen», et «topmoderne industrielt kompleks med afledt produktion og virksomheder med maskiner, biotek og kemi som specialer». Det er denne «landbrugsklynge» der, helt bogstaveligt, sikrer opretholdelsen af byerne som nexus for lønarbejdet og dermed også, indirekte, reproduktionen af urban arbejdskraft.

Green New Deal?

Som Halberg skriver: «I min første bog, Roden til alt ondt (2017), foreslog jeg, at kampen mod kapitalismen først og fremmest måtte være en kamp mod lønarbejdet. Det var lønarbejdet, der gjorde os ufrie. Men i virkeligheden er problemet ikke blot lønarbejdets indirekte tvang og disciplin. Problemet er adgangen til mad. Alle skal spise for at leve. Skal vi spise, må vi købe. For at købe, må vi arbejde. Mennesker indgår på den måde i et stofskifte med naturen; jorden, solen, regnen. Vi spiser, fordøjer, og skider», skriver Halberg med sin karakteristiske og ligefremme stil. Det er dét naturlige stofskifte, som kapitalen, med sine fossile brændstoffer, kemiske giftprocedurer og fuldt automatiserede er i gang med at omdanne til bedre at passe til cirkulationen af kapital.

Men ifølge Halberg var «naturen der før kapitalen – og vil være der efter», hvorfor det ifølge Halberg gælder om at skabe en anden økologi mens vi kæmper mod kapitalens abstrakte herredømme. Det giver ikke mening at vente med at handle til socialdemokratiet og venstrefløjen får vedtaget en ny grøn finanslov, ligesom det ikke giver mening at sætte sin lid til en globalt forankret Green New Deal. Det er dét, der kendetegner Halbergs såkaldte «revolutionære temperament», for som han skriver: «vi må gå i gang med det vi har nu. Ingen grund til at vente».

Dominique Routhier
Routhier er fast kritiker i Ny Tid.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte

Siste artikler

Demens / It Is Not Over Yet (av Louise Detlefsen)Sykepleier May Bjerre Eiby har utviklet en ny behandlingsmetode av eldre med demens, med klokkertro på «klem og kake».
Essay / Sangen som blir borteJeg har blitt mor til min egen mor. Men er kanskje undertrykt sorg og depresjon en av årsakene til demens?
StrÅleforskning / Direktoratet for strålevern og atomsikkerhet – bekymringsverdig feilinformasjon?Direktoratet for strålevern og atomsikkerhet kritiseres i denne kommentaren for ikke å ta til seg betydelige mengder forskning om strålefarer.
Sykepleie / Jeg skal hjelpe deg. En sykepleiers farvel til eldreomsorgen (av Vigdis J. Reisæter)Efter et årti i norsk ældreomsorg kunne sygeplejer Vigdis J. Reisæter ikke længere holde ud at måtte give en beroligende pille til angste demente i stedet for en hånd at holde i og et øre at lytte med.
MiljØ / Det Oslofjorden trenger aller mest nåIfølge denne kronikken snakker Miljødirektoratets «Redningsplan for Oslofjorden» ned en reell restaurering av fjorden. Livet i fjæra og fjorden trenger restaurering på naturens egne premisser.
Selvrealisering / The Age of Fitness (av Jürgen Martschukat, …)Survival of the fittest – det gjelder å holde seg i form og passe på sin egen produktivitet. Du har også en app som måler puls, skritt og søvnkvalitet.
MidtØsten / UD kutter internasjonalt samarbeidHvilken betydning har det at myndighetene har kuttet kulturstøtte til en rekke norske aktører som jobber internasjonalt? Som eksempelvis Kirkelig Kulturverksted i Midtøsten?
Omsorg / The Care Crisis. What Caused It and How Can We End It? (av Emma Dowling): Storbritannia er i økende grad avhengig av de frivilliges innsats for å gi borgerne et minimum av omsorg mens offentlige tjenester lider under budsjettkutt og kriser.
Essay / Jeg var helt ute av verdenForfatteren Hanne Ramsdal forteller her hva det vil si å bli satt ut av spill – og komme tilbake igjen. En hjernerystelse fører blant annet til at hjernen ikke klarer å dempe inntrykk og følelser.
Prio / Når man i stillhet vil disiplinere forskningenMange som reiser spørsmål om legitimiteten til USAs kriger, synes å bli presset ut fra forsknings- og mediainstitusjoner. Et eksempel er her Institutt for fredsforskning (PRIO), som har hatt forskere som historisk sett har vært kritiske til enhver angrepskrig – som neppe har tilhørt atomvåpnenes nære venner.
Spania / Er Spania en terrorstat?Landet får skarp kritikk internasjonalt for politiets og sivilgardens utstrakte bruk av tortur som aldri straffeforfølges. Regimeopprørere fengsles for bagateller. Europeiske anklager og innvendinger ignoreres.
Covid-19 / Vaksinetvang i skyggen av koronakrisen (av Trond Skaftnesmo)Fra offentlig hold ytres det ingen reell skepsis til koronavaksinen – man anbefaler vaksinering, og folket er positive til vaksinen. Men er omfavnelsen av vaksinen basert på en informert beslutning eller et blindt håp om en normal hverdag?
Militært / De militære sjefene ville utslette Sovjet og Kina, men Kennedy sto i veienVi tar for oss amerikansk strategisk militærtenkning (SAC) fra 1950 til i dag. Kommer den økonomiske krigen å bli supplert ved en biologisk krig?
Bjørneboe / HjemlengselJens Bjørneboes eldste datter reflekterer i dette essayet over en mindre kjent psykologisk side ved sin far.
Y-blokka / Arrestert og satt på glattcelle for Y-blokkaFem demonstranter ble ført vekk i går, blant dem Ellen de Vibe, tidligere direktør i Oslos plan- og bygningsetat. Samtidig havnet Y-interiøret i containere.
Tangen / En tilgitt, lutret og salvet korguttFinansnæringen tar kontroll over norsk offentlighet.
Miljø / Planet of The Humans (av Jeff Gibbs)For mange er grønne energiløsninger bare en ny måte å tjene penger på, hevder regissør Jeff Gibbs.
Mike davis / Pandemien vil skape en ny verdensordenIfølge aktivisten og historikeren Mike Davis ligger det i ville reservoarer, som blant flaggermus, opptil 400 typer koronavirus som bare venter på å smitte over til andre dyr og mennesker.
Samhold / Newtopia (av Audun Amundsen)Forventningen om et paradis fritt for moderne framskritt ble til fortellingen om det motsatte, men mest av alt handler Newtopia om to svært ulike menn som støtter og hjelper hverandre når livet er som mest brutalt.
Anoreksi / Selvportrett (av Margreth Olin, …)Ublu bruker Lene Marie Fossen sitt eget forpinte legeme som lerret for sorg, smerte og lengsel i sine serier av selvportretter – aktuelle både i dokumentarfilmen Selvportrett og i utstillingen Gatekeeper.